søndag den 25. januar 2009

Preview Badmintonligaen 26.januar

Vendsyssel - Værløse

Da de to klubber mødtes i grundspillet satsede Værløse på en 4-2 sejr ved at skille Martin Lundgaard og Kamilla Juhl ad. Det gav i den grad bagslag og medførte at VEB i stedet vandt 4-2, ved at snuppe både mix- og damedouble samt de to herresingler.

Denne gang stiller Juhl/Lundgaard op sammen i mixdoublen og den skal bidrage med den ene af tre sikre Værløse sejre. Den anden kommer naturligvis fra Tine Rasmussen der møder Lærke Folsted, og Mollyhus & Kristiansen (lyder lidt som et magasinprogram på TV2 NEWS) bør besejre Thomas Røjkjær/Janek Roos.
Kan en af disse tre kampe glippe? Umiddelbart ikke. Lundgaard/ Anne Skelbæk spillede helt lige op med Robert Blair/ Judith Meulendijks i den første kamp. Nu er pigerne skiftet ud med Kamilla Juhl og Rikke Siegemund og det skubber styrkeforholdet til Værløses fordel. Tine vinder, og så er der herredoublen tilbage hvor der måske kan være lidt håb for nordjyderne, men håbet skal primært findes i at Røjkjær spillede nogle udmærkede herredoubler for to år siden. Så det ser mest af alt ud til at være et halmstrå.

Damedoublen går til Vendsyssel og jeg tror også Eric Pang slår Ipper i første herresingle selvom Ipper har startet året rigtig godt.

Sidste kamp er Peter Rasmussen mod Emil Vind. Rasmussen vandt det første opgør i Værløse i tre sæt. Der var dog ikke så meget at snakke om i de to sidste sæt efter at unge Vind havde taget første sæt med 17, så blev der kun 14 og 11 points til ham i de to næste. Jeg tror Peter gentager sejren i Arena Nord og dermed skal vinderen findes i golden sæt.

Værløse er temmelig skræmmende for de fleste hold i golden sæt, hvor de er rigtig godt kørende i alle dame-kategorierne. Jeg tipper et golden sæt i enten damesingle eller mixdouble.

Lillerød - Greve

Greve tabte 2-4 til BSK i sidste uge, primært via et højst uventet nederlag til Kenneth Jonassen. Kampen mod Lillerød er en god mulighed for at komme op på hesten igen. Kenneth lægger denne gang selv ud mod Martin Bille, som så ud til totalt at mangle kampform i tv-kampen mod Kasper Ipsen, og alt andet end sejr til Jonassen vil være en vaskeægte sensation.

2.HS står igen mellem de hårdtslående H.K. Vittinghus og Petr Koukal. Koukal har efter min mening været en af Lillerøds bedste sammen med Sara Runesten/ Ann Nielsen, men jeg tror heller ikke han denne gang formår at besejre H.K.

I det første møde mellem de to klubber vandt netop Sara & Ann Lillerøds eneste kamp med en ganske let sejr over Mie Schjøtt/ Britta Andersen. Siden må det dog formodes at Britta Andersen er kommet i bedre kampform efter sin langvarige skade og som sådan kan yde bedre modstand. Om det er nok til at ændre udfaldet af kampen er dog tvivlsomt og denne match bør gå til Lillerød.

Det samme gælder i damesingle hvor Rong Bo bør kunne besejre Tinna Helgadottir, der igen vikarierer for skadede Li Wenyan og med overvejende sandsynlighed ikke kan true Lillerøds kineser.

Herredoublen bør give en sikker sejr til Greve ved Paaske/Mateusiak, og så skal kampen afgøres i mix’en.

Her spiller Jens Eriksen/Christinna Pedersen mod Jacob Chemnitz/ Julie Houmann. Det er ikke en kamp der på forhånd bare kan regnes til Greve. Jacob & Julie spiller en virkelig god mixdouble når de får spillet til at køre på deres præmisser, og præcis som i sidste uge så kommer meget til at afhænge af om Jens kan holde fejlprocenten nede. At vinde angrebet i denne kamp vil være vigtigt, og desuden tror jeg det bliver afgørende at Chris har en noget bedre defensiv end Julie, og som sådan vil kunne få vendt flere dueller end tilfældet er for Lillerød-parret.
Så en 4-2 sejr til Greve med usikkerhedsmomenter omkring mixdoublen, er det mest logiske resultat.


Topkamp mellem Skælskør og BS København

SIDSTE NYT: Pernille Harder stiller ikke op. Hun erstattes af Maja Bech.

Den absolutte topkamp i BadmintonLigaen spilles mandag aften i KB-hallen. BSK’s nye hal i Kastrup opfylder ikke i øjeblikket tv-kravene og derfor er det endnu engang hallen på Peter Bangsvej der lægger gulv til BadmintonLigaen.

Det første opgør mellem de to klubber sluttede 4-3 til Skælskør efter Jonas Rasmussen/ Thomas Laybourn havde tilføjet Tony Gunawan/Mathias Boe deres første nederlag som par, for derefter at tabe til samme par i Golden sæt.
En klar indikation af hvor stor en rolle forventningspres kan spille i topbadminton.

I aften er hverken Gunawan eller Laybourn med.
Gunawan er skadet og Laybourn er sat af til fordel for Carsten Mogensen. Nuller bringer lidt mere stabilitet ind i herredoublen med Jonas Rasmussen og de er storfavoritter mod Mathias Boe og Rasmus Mangor, også selvom BSK i en pressemeddelelse udnævner Mangor til at være et stortalent.

Storfavorit er ligeledes Nanna Brosolat i damesingle mod Camilla Overgaard, og dermed skulle BSK have sikret 2 kampe.

Herresingle må formodes at gå til Skælskør. Peter Gade vinder over Kasper Ødum, og Joachim Persson bør besejre Rune Ulsing.


Det hele skal så afgøres i mix og damedouble.
BS har valgt at flytte Gail Emms over i damedouble sammen med Helle Nielsen, mens Pernille Harder danner par i mix’en med Joachim Fischer.
Umiddelbart bedømt så er Skælskør rimelig klar favorit i denne mixdouble hvor Nathan Robertson/ Donna Kellogg hidtil har gjort det stabilt. Jeg tvivler på at Pernille er stærk nok til at vinde nettet mod Kellogg og så bliver det svært for københavnerparret selvom Fischer har stor aktionsradius.

Altså kræves der sejr i damedouble for at BSK kan fremtvinge et golden sæt. Det synes jeg tegner til en rigtig spændende kamp. Skælskør stiller som vanlig med Anastasia Russkikh og Helene Kirkegaard. De tabte i en gyser i tirsdags til Judith Meulendijks/ Mette Sørensen, og bedømt ud fra dette resultat så bliver BSK parret små favoritter.
Taktikken kan blive rigtig afgørende i denne kamp, og det kan måske tippe den til Skælskørs fordel, da både Helene og Anastasia har et godt overblik. Imod dette taler at Gail Emms selvom hun er stoppet på topplan trods alt stadig bør være i bedre kampform end Helene Kirkegaard, så hun fra baglinien er i stand til at presse op til afslutningsmuligheder for Helle Nielsen.

Meget taler altså for at der igen bliver brug for golden sæt. Her vælges begge singler fra, og derefter bliver det spændende at se hvad de to trænere tror på. Vil Skælskør tage chancen i herredouble med Nathan Robertson/ Mathias Boe – jeg tror det ikke, og så bliver det op til BSK om de vil spille mix med f.eks Fischer/Emms eller Jonas/Helle, eller om man tror nok på Helle Nielsen/ Gail Emms i damedouble mod Donna Kellogg sammen med Anastasia Russkikh.
Jeg tipper et evt. golden sæt til at blive mixdouble med Gail Emms/Joachim Fischer mod Nathan Robertson/ Donna Kellogg.

Læs mere på BadmintonXpert



7 kommentarer:

  1. I think this is among the most vital info for me.
    And i am glad reading your article. But should remark on few general things, The site style is perfect, the articles is really great :
    D. Good job, cheers
    cleaning hardwood floors

    Feel free to surf to my blog: hardwood flooring

    SvarSlet
  2. It is the best time to make some plans for the longer term and it's time to be happy. I have learn this publish and if I could I want to suggest you few fascinating things or suggestions. Maybe you can write next articles regarding this article. I wish to read even more issues about it!

    My blog; wood floors

    SvarSlet
  3. you are in reality a good webmaster. The site loading pace is incredible.
    It kind of feels that you are doing any distinctive trick.
    In addition, The contents are masterwork. you have done a great task in
    this matter!

    Also visit my web site :: nail fungus zetaclear

    SvarSlet
  4. Hi, I think your site might be having browser compatibility issues.
    When I look at your website in Firefox, it looks
    fine but when opening in Internet Explorer, it has some overlapping.
    I just wanted to give you a quick heads up! Other
    then that, excellent blog!

    my weblog; http://cecececi.tumblr.com/

    SvarSlet
  5. There is certainly a great deal to find out about this topic.
    I really like all of the points you have made.

    Review my homepage: house cleaning phoenix
    My page: phoenix house cleaning

    SvarSlet
  6. If some one needs expert view about blogging and site-building then i recommend him/her to
    visit this weblog, Keep up the good job.


    Have a look at my blog: hair growth cycle

    SvarSlet
  7. I'm not sure where you are getting your information, but great topic. I needs to spend some time learning more or understanding more. Thanks for great information I was looking for this information for my mission.

    Feel free to surf to my web-site ... nail fungus treatment
    Also see my site: zetaclear

    SvarSlet