Nr. 1 på ranglisten er ikke verdens bedste...

...i hvert fald ikke altid.

Det er en udbredt misforståelse at nr. 1 på verdensranglisten også er verdens bedste.

Det er langt fra altid tilfældet.
Den øverste på ranglisten er intet mere og intet mindre end nr. 1 på den rangliste BWF har valgt at bruge.
Sammensætter man reglerne for den liste på en anden måde, så får man et andet resultat.

Engang imellem er der sammenfald mellem nr. 1 på listen og den/de spillere/par hver enkelt person anser for at være bedst i verden.

Se mine bud på verdens reelle top 10 i herresingle på GloBadX

EM Bronze vinder stopper

Kort tid efter Lena Frier meddelte den sportslige ledelse, at hun ikke ønskede at fortsætte samarbejdet med Marie Røpke og som sådan indstillede sin internationale karriere, stopper endnu en doublespiller sin satsning på badminton.

EM bronzevinderen Kasper Henriksen fra Team Århus, meddelte i går at også han stopper på landsholdet.

Beslutningen kommer bl.a. som følge af den rokering, der skete i herredouble konstellationerne efter Lars Paaske indstillede karrieren efter VM i Paris.

Ved den lejlighed mistede Henriksen sin rutinerede makker Anders Kristiansen. Sammen vandt de to spillere bronze ved europamesterskaberne tidligere på året.

Kasper Henriksen blev efter rokaden sat sammen med den i international sammenhæng knap så rutinerede Mads Kolding.
Parret har siden kun spillet et par enkelte turneringer, men den videre vej fremad så altså for stejl ud for Henriksen, der nu vil påbegynde en uddannelse.

Om Mads Kolding får en ny herredouble makker eller vælger at koncentrere sig om mixdouble, melder historien ikke noget om.

Man kunne måske forestille sig at Kolding kunne være inde i billedet som ny makker til Kamilla Juhl, hvis det viser sig at Thomas Laybourn ikke vil være i stand til at fortsætte karrieren på tilfredsstillende niveau.

Årets badmintonspiller ikke indstillet til titlen

Nominerings komiteen, der har besluttet hvem der kan stemmes på som årets badmintonspiller i Danmark, trådte tilsyneladende sammen direkte efter julefrokosten.

Jeg kan i hvert fald ikke finde anden forklaring end denne, på at det ikke er lykkedes at få ungdomsverdensmester Viktor Axelsen med blandt de fire kandidater det er muligt at stemme på.

I mine øjne er det en så unik præstation af en 16 årig spiller at vinde VM for U-19 spillere, at jeg simpelthen ikke kan forstå at det ikke skulle være en nominering værdigt.

Man kan naturligvis mene at U-VM niveauet måske var knap så højt som tidligere set, men det er sådan set uden betydning, for så skal man også tage den reelle konkurrence med i overvejelserne for de fire der er blevet nomineret.

Gør man det, så vil man f.eks se at Peter Gade ikke mødte specielt hård modstand på vej til sin VM bronze medalje, at Laybourn/Juhl's og Boe/Mogensen's turneringssejre er hentet i nogle af de aller svagest besatte super serie turneringer i den tid de har eksisteret.
Disse sejre har selvfølgelig haft en positiv indflydelse på de rangliste-topplaceringer begge par, sammen med Tine Baun, har haft i de seneste uger.

At denne rangliste i år mest er til almindelig underholdning, og på ingen måde et udtryk for reel spillestyrke, illustrerede Hans Kristian Vittinghus på sin Facebook side for ca. 1½ uge siden.
På det tidspunkt var der ingen kinesere i top-5 i herresingle, ingen kinesere i top-5 i damedouble, ingen kinesere i top-5 i mixeddouble, ingen kinesere i top-5 i herredouble og ingen kinesere i top-2 i damesingle.

Det skyldes dels manglende kinesisk deltagelse i turneringerne, fordi man satsede ensidigt på Thomas/Uber cup, VM og Asian Games, samt at man er i gang med at spille nye konstellationer sammen i DD og MIX.
Til sammenligning vandt Kina alle individuelle VM titler og havde 8 ud 10 finalepladser. Så de danske førstepladser på verdensranglisten skal nok tages med et gran salt.

Så hvis man altså eventuelt ikke mener at U-VM var så stærkt besat, at det kunne give en nominering, ja så må man retfærdigvis sige, at der også knytter sig en tilsvarende historie til de, i øvrigt flotte, resultater de fire nominerede har opnået.

Det er jo meget let at kritisere, når man ikke selv sidder midt i det hele, så her er mine bud på årets spiller.

1. Viktor Axelsen
En helt eminent og overraskende præstation af den unge fynbo at tage Danmarks første U-19 VM Guld i single nogensinde. Har fulgt godt op med sejre over stærke europæiske spillere i seniorregi og en meget vigtig brik på sit klubhold.

2. Tine Baun
Vinder sin anden All England titel, sit første EM-Guld - og det er første gang siden Pernille Nedergaard i 1992 at en dansker vinder et EM der har deltagelse af asiatisk fødte spillere - OG vinder sin første VM medalje. Ligesom Peter Gade havde hun en overkommelig vej til semifinalen, men alligevel en fornuftig præstation efter en længere skadespause.

3. Lars Paaske/ Jonas Rasmussen
Måske en lidt tynd tredieplads vil nogen måske mene, men de gamle drenge sluttede deres karriere på bedste vis med en EM-titel - som var gået til Danmark også uden Paaske/Jones - med tre sejre i Thomas Cup, hvor parret aldrig nogensinde har tabt en kamp, og sidst men ikke mindst en All England titel vundet i skarp konkurrence og et bevis på at de er bedst når det gælder.

4. Carsten Mogensen/ Mathias Boe
Fik skovlen under Fu/Cai i en fornem indsats til All England, men har siden da ikke imponeret i international konkurrence. Vandt de to forstærkede EBU turneringer i Odense og Paris, men har skuffet ved VM, Thomas Cup og i Asien.

5. Peter Gade
5 EM titler er naturligvis udtryk for stabilitet og højt niveau gennem mange år, men det er bestemt ikke nogen stærk besat kategori.
Bedre er det at Peter vinder VM medalje 11 år efter han vandt sin første. Jeg synes også de mange semifinaler vidner om stor stabilitet og højt niveau, men efter min opfattelse alligevel uden for de 3-4 reelt bedste i verden. Året bød på en af de sjældne sejre over Lin Dan efter flotte indsatser i All England og Swiss Open.

6. Thomas Laybourn/ Kamilla Juhl
Har efter min opfattelse ikke - måske naturligt nok - kunnet leve op til VM titlen fra 2009. Laybourn har været så plaget af skader, at man må have bekymringer om han kan holde frem til OL i London. Hvis denne vurdering ikke falder positivt ud så kan parret have spillet deres sidste turnering.
Alligevel lykkedes det parret at vinde to super serier, EM-guld, og slutte året som nummer 1. på verdenranglisten - det er vel meget godt uden at være i rigtig topform.

Victor Axelsen ude med træthedsbrud

Juniorverdensmester Victor Axelsen sad ude i holdkampen mod Greve. Det unge stortalent har pådraget sig et træthedsbrud i foden.

Du kan se et interview med Victor på www.globadx.com

Ny 4-2 hjemmesejr til Greve

......Lars Paaske og Jens Eriksen var oppe imod Jacob Chemnitz og nyerhvervelsen Mikkel Elbjørn. Vi var i Greve enormt spændt på hvem der skulle vinde nettet for Lillerød parret.
Svaret var som vi håbede - INGEN.
Det betød at Jens og Lars forholdsvis uproblematisk kunne beholde deres status som ubesejrede i de to kampe, de har spillet sammen i denne sæson.

læs resten af historien her

Total kinesisk dominans i Japan

Kinserne dominerer Japan Super Serie. 8 ud af 10 finalepladser er gået til Kina, og de eneste der ser ud til at kunne matche kinesernes niveau er Malaysia.

Det blev til klare nederlag til de tre danske deltagere i kvartfinalerne, og det var okay. Modstanderne var ganske enkelt klart bedre.

Lin Dan fortsatte sin VM-revanche og cruisede let forbi Peter Gade. Det samme gjorde Wang Xin, selv om Tine Baun samlede lidt flere points end i sidste uge.
Heller ikke Joachim Fischer/ Christinna Pedersen kunne stille noget op mod den kinesiske damptromle der kørte resten af verden over.

Læs mere på GloBadX.com

Danmark opgiver to herredoubler til OL

Det er for mig at se den eneste måde at tolke sammensætningen af de nye herredouble-konstellationer som blev præsenteret fredag.

Det har været klart siden Lars Paaske proklamerede, at VM blev hans sidste internationale turnering, at Jonas Rasmussen skulle udstyres med en ny makker. Hvad der derimod langt fra har været klart – i hvert fald for udenforstående, som jeg betragter mig selv som – er hvem denne makker skulle være.

I sådan en rokade skal man jo finde ud af hvor mange spillere der skal være med i den, og der ligger mange hints om implicitte satsninger og prioriteringer i det resultat der kommer ud af overvejelserne.
Helt naturligt fortsætter Mathias Boe/ Carsten Mogensen deres samarbejde, som p.t. er Danmarks bedste medaljebud i herredouble.
Ligeledes har det ligget i kortene, at Rasmus Bonde på en eller anden måde skulle genindtræde i herredouble efter hans hidtidige makker Simon Mollyhus ikke længere er blandt de spillere der satses på.
Det faktum tror jeg har haft en væsentlig indflydelse på hvilke konstellationer man er endt op med.

Mads Conrad/ Mads Kolding er blevet omfattet af rokaden præcis som Anders Kristiansen/ Kasper Henriksen.
Mads & Mads har i virkeligheden gjort det ganske fint på europæisk niveau med sejre i Dutch, Czech, Irish og Scottish Open, og tiden er måske moden til at de prøver kræfter på et lidt højere niveau.
De har i den forgangne sæson har været inde i turneringen i tre Super Serier, men har på den scene ikke helt formået at gøre væsen af sig. På den baggrund kan der være logik i at parre dem med mere erfarne makkere, selvom det forekommer rimeligt at diskutere hvorvidt Kasper Henriksen kan betegnes som meget mere erfaren end dobbelt-Mads.

Alternativet til at skille dem ad er så vidt jeg kan se, at parre Jonas Rasmussen med Rasmus Bonde.
Fordelene ved en sådan konstellation skulle være Bonde’s hurtighed og bevægelighed, samtidig med at han kan spille fladt spil.
Ulempen kunne være at konstellationen kunne komme til at mangle overblik og ikke mindst ro. Man ville risikere at havne i en slags ”bums eller greve” (et fantastisk udtryk i øvrigt :-) ) hvor snedige konstellationer ville have ganske let ved at udmanøvrere dem, mens de til andre tider ville kunne levere store resultater mod mere etablerede par.

Den for mig mest logiske makker til Jonas i den øjeblikkelige situation er Anders Kristiansen.
Det er den mere kortsigtede løsning, da begge spillere har det meste af deres ungdom bag sig, men samtidig også i mine øjne den mest konkurrencedygtige. Med Jonas og Anders ville man have et par med erfaring, hvor begge spille er vant til at spille Super Serier. Anders ville med sin personlighed kunne bakke Jonas godt op, og det er ikke umuligt at parret på sine gode dage ville kunne yde god modstand til Boe & Nuller.
Samtidig er det – igen i mine øjne – den eneste konstellation bortset fra Boe/Nuller, der har en realistisk chance for at spille sig blandt de otte bedste på verdensranglisten og dermed kvalificere sig til OL som Danmarks andet par.

Når man har valgt at prioritere anderledes kan det snildt skyldes en overvejelse om hvorvidt Jonas/Anders rent faktisk ville være medalje kandidater. Det må man, måske med rette, have vurderet at de ikke ville være og derfor prioriteret at få yngre kræfter i spil. Samtidig undgår man også at stå med to halve par bestående af de tidligere makkere Henriksen/Bonde som det nok ville være overordentligt vanskeligt at gendanne som par.

Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge udviklingen i parrene og deres spillekoncepter, og en ting er helt sikkert, der bliver kamp internt på træningen og til turneringerne for at positionere sig som nummer to i Danmark.
Problemet der er forbundet med denne konkurrence er, at vi meget let kommer til at konkurrere mod os selv i stedet for mod de andre lande, og at det måske i længden er knap så motiverende en situation for Jonas Rasmussen og specielt Anders Kristiansen.

Jamen kan de så ikke gå efter at komme til OL med deres unge makkere? Det skulle glæde mig meget hvis det lykkedes, men jeg tror simpelthen ikke det er muligt med mindre Bonde eller Conrad virkelig laver et kvantespring.
For at få to par med til OL skal begge par ligge i top 8. Det er ikke let. Faktisk lykkedes det ikke i 2008 at få to par blandt de 8 bedste – dermed ikke sagt det ikke kan lade sig gøre, men det siger noget om sværhedsgraden.
De bedste nationer som Korea, Kina, Taiwan, Japan har i et stykke tid været klar med de par der skal dyste i OL-kvalen fra maj måned af. Malaysia og Indonesien hænger stadig lidt i bremsen i forhold til at finde noget slagkraftigt, men er begge i besiddelse af ét absolut toppar præcis som Danmark.

Så der er altså mange konkurrenter, der har fået et lille forspring. Læg dertil at der ikke gives ved dørene i OL sæsonen i form af halvtyndt besatte turneringer, så tegner der sig et billlede af en kæmpeudfordring for de nye konstellationer. Jeg synes chancen for at løse den udfording i øjeblikket ser ganske lille ud, hvilket får mig til at konkludere at Danmark har opgivet at få to par med til OL i London.

Stille start i Paris

Forhåbentlig er det stille før storm. For der har indtil nu ikke været specielt mange kampe, som virkelig har været spændende at følge for andre end den nærmeste familie og gamblere med penge på den ene part.

læs mere på GloBadX

Herredouble VM

Mange har sagt til mig at der er rigtig stor bredde i international herredouble og at der er mange om buddet ved VM.

Jeg er ikke enig i det med bredden, men det er rigtigt, at der er visse faktorer, der gør, at det tegner til et åbent VM, selvom der er tre par, der efter min mening skiller sig ud fra de andre.

Læs mere på GloBadX

GloBadX.com kommenterer VM

Jonas Lyduch giver på GloBadx.com sit syn på mulighederne i herresingle og herredouble.

Peter Gade har, i følge Lyduch, sin sidste chance for en VM titel takket være en sindssygt heldig lodtrækning. Det mest sandsynlige er dog at en af de to bedste spillere i verden Lin Dan eller Lee Chong Wei snupper titlen.

I herredouble har Lyduch stor fidus til Boe/ Mogensen der aldrig hidtil har præsteret godt ved de store mesterskaber.

Se interviewet på GloBadX

VM spilletider - mandagens program

Jan Ø. Jørgensen skal i ilden på VM's åbningsdag. Kl. 17.00 på bane 1 står østrigeren Michael Lahnsteiner på den anden side af nettet.
Jan er den eneste danske singlespiller der skal i kamp mandag. Såvel Peter Gade som Tine Baun spiller først tirsdag.

De øvrige danskere der skal i aktion om mandagen er de to damedoubler med Lena Frier/ Marie Røpke og Line Kruse/ Mie Schjøtt.

Se hele mandagens program her

Eurosport sender VM i badminton fra dag 1

Desværre er det kun den franske udgave af Eurosport. TV2SPORT, der har de danske rettigheder, sender først fra 1/4 finalerne.


Man skal altså kunne stille sin parabol ind på Eurosport Frankrig for at følge verdens bedste spillere helt fra start af.

Det er der formentlig ikke mange der kan, men så er der jo heldigvis internettet, hvor det nok skulle være muligt at finde et link med billeder indtil TV2SPORT kan få plads til badminton i sendefladen.

Program for Eurosport France:

Mandag
12:30 - 14:00
16:30 - 19:00

Tirsdag
12:30 - 14:00
17:00 - 19:00

Onsdag
12:30 - 14:00
16:30 - 19:00

Torsdag
12:30 - 14:15
16:45 - 18:00

Lodtrækning til VM i badminton

Der er trukket lod til VM i badminton, der afvikles i slutningen af august i Paris.

Lodtrækningerne kan findes på dette link VM Lodtrækning

I den mere kuriøse afdeling skal det nævnes at den legendariske amerikaner Matthew Fogarty, der er nærmere de 50 år end de 4o, endnu engang deltager ved VM.
Han har imidlertid skiftet sin tidligere makker - den enøjede Dean Schoppe - ud med David Neumann.
Neumann er et ganske ubeskrevet blad rent badmintonmæssigt og har præcis som sine to amerikanske kollegaer ingen nævneværdige resultater.

Det forlyder at Dean Schoppe har tilbudt sig som coach og mentor for den urutinerede spiller.

Parret har i først runde trukket vice-verdensmestrene Jung Jae Sung/ Lee Yong Dae. Denne kamp er et absolut must see, og vil næppe holde tilskuerne så længe i hallen at der ikke bliver tid til sightseeing i byernes by.

I badminton er det Kina der har det brede hold

Danmark er færdig i både Thomas & Uber cup

For damernes vedkommende var det helt som forventet inden afrejsen til Malaysia. Vi holdt os til planen og kom ikke til at spille nogen rolle i turneringen, men havde Tine Rasmussen været med på holdet så kunne man måske helt svagt have anet muligheden for en semifinale, når vi nu var så heldige at trække Japan i kvartfinalen.

For herrenes vedkommende blev det hele lidt af et antiklimaks. To sejre i den indledende pulje mod Tyskland og Polen, som vi havde slået tidligere på året ved Europamesterskaberne.
Og så nederlag på 2-3 til Malaysia.
Vi havde håbet på noget mere herhjemme i Danmark, for vi havde et udmærket hold med bredde i opstillingen. Det viste sig at denne forudsigelse nok var noget af en tilsnigelse. Malaysia tabte i puljekampene - overraskende og uheldigt for Danmark - til Japan netop fordi de ikke havde nogen bredde. Det japanske hold er kendetegnet ved bredde, men også ved det absolutte fravær af reelle topspillere, men var altså stærkt nok til at slå Malaysia efter at være kommet bagud 2-0.

Det kunststykke skulle Danmark forsøge at gøre efter. Peter Gade tabte ganske enkelt til Lee Chong Wei, der ser ud til at have fuldstændig styr på danskeren når det virkelig gælder.
Boe/Nuller spillede med store svingninger og var lige ved at stjæle 2. sæt mod Koo/Tan, som stadig må siges at have overtaget mod danskerne med kun ét nederlag i de indbyrdes opgør.
Så langt så godt.

Nu var det så at den danske bredde skulle slå til, og det var faktisk tæt på at lykkes, men det var vel på ingen måde prangende.
Jan Ø. formåede at vinde sin kamp efter en fighterindsats hvor han bl.a. overlevede 3 sætbolde i første sæt, men han formåede ikke at udviske indtrykket af en spiller i alvorlig spillemæssig krise.
Nederlaget i gruppespillet til Dieter Domke fra Tyskland kommer som en perle på en snor af skuffende resultater i 2010, og for mig ændrer sejren over Wong Choong Hann ikke noget i min opfattelse af denne krise.
Wong har ikke slået en spiller med fornuftigt niveau i over et halvt år, men har tværtimod tusset rundt og tabte første runde overalt hvor han er kommet frem. Hans fornemste opgave på det malaysiske hold er at presse Hafiz ned i trediesinglen. På den baggrund er det svært at falde i svime over en sejr på 21-18 i afgørende sæt, selvom det trods alt vidner om en god mental indstilling når det bliver tæt.

Paaske/Jones har aldrig nogensinde tabt en kamp i Thomas Cup sammenhæng, og den rekord holder de stadig fast i. Selvom cifrene siger 21-19 i tredie sæt, så var danskerne foran gennem hele sættet og var vel i kontrol, efter de tabte et tæt første sæt til det sammensatte malaysiske par.

Så skulle det hele afgøres i 3. hs mellem Joachim Persson og Hafiz Hashim.
Hafiz har haft svært ved at gøre sit spil gældende i et langt stykke tid. Forskellige trænere har prøvet at "redde" ham, men det er ikke lykkedes for dem.
I kampen mod Japan tabte han den afgørende kamp, så der var vel chancer for Joachim Persson, der tilbage i 2006 fik sit gennembrud da han vandt den afgørende kamp for Danmark mod netop Malaysia.
Men hvis man ser realistisk på det så har det sidste lange stykke tid desværre været en lang deroute for Joachim, der ikke har mange succesoplevelser med i bagagen i øjeblikket.
Den afgørende kamp var således et opgør mellem to spillere der desperat havde brug for en positiv oplevelse.
Desværre viste det sig hurtigt, at Joachim med sit nuværende niveau, slet ikke var i stand til at lægge pres på endsige hænge med Hafiz, så eventuelle nerver og manglende selvtillid kunne være bragt i spil. Joachim tabte hurtigt og stort i to sæt.

Dermed var det slut på drømmen om at vinde Thomas Cup i år.
Virkeligheden var altså at vi havde 3 kampe med gode spillere og to kampe hvor spillerne var meget langt fra det der skal til at vinde Thomas Cup. Og selvom 1.hs og 1.hd så ud til at være OK spillende, så var vi på ingen måde i stand til at bide skeer med malayerne da det gjaldt.
Så vi havde ikke - set i bakspejlet - så bredt et hold som vi troede, men lodtrækningen magede sig mildest talt heller ikke godt for os, og havde vi eksempelvis byttet plads med Japan, så havde vi haft en kæmpechance for at gå i finalen. Det er de små marginaler.

Nu er det Kina, Japan, Malaysia og Indonesien vi skal følge på TV.
Malayerne kan med rette sige - præcis som Danmark - at de har en chance for at slå Kina. Det har de, men den er altså ikke ret stor, og de skal ikke regne med points fra hverken 2. eller 3. herresingle, for Kina - dé har et bredt hold.

Vanvittige modstandere for Danmark

Danmarks herrehold fik den værst tænkelige lodtrækning, da der efter dagens kampe blev trukket lod til 1/4 finalerne.

Danskerne der let vandt deres pulje, trak værterne fra Malaysia i 1/4 finalen. Malayerne tabte dagens puljekamp mod Japan med 2-3 efter at have været foran med 2-0.
Det er naturligvis en kæmpeskuffelse for malayerne, men realistisk set er deres hold ikke bedre og de kæmper nu for at undgå den helt store fiasko, som en exit i kvartfinalen i givet fald vil være. Det vil i så fald være en gentagelse fra sidst Malaysia var vært for Thomas Cup. Det var i 2000 hvor værterne ligeledes blev slået ud af Danmark.

Problemet for Danmark er at Malaysia er stærke på samme områder som Danmark. Lee Chong Wei i 1. HS og Tan Boon Heong/ Koo Kien Keat i 1.HD er modstandere som henholdsvis Peter Gade og Carsten Mogensen/ Mathias Boe ikke kan være sikre på at besejre, ja faktisk må man betragte malayerne som favoritter i begge kampe. Lars Paaske/ Jonas Rasmussen står godt i 2 HD, men det må påregnes at der kræves sejr af enten Jan Ø. Jørgensen eller Joachim Persson og måske endda dem begge for at sikre avancement til semifinalen.

I en eventuel semifinale venter så favoritterne fra Kina - eller måske Korea - som vil være yderst vanskelige at bide skeer med.

Personligt synes jeg det er uendeligt morsomt at Korea - hvis landshold ikke rangerer højt på min fair play liste - har trukket kineserne igen i kvarten, men set ud fra et helhedsbillede er lodtrækningen lidt til grin, al den stund at Kina møder Korea igen i morgen og det samme er tilfældet med Indonesien og Indien som også var i gruppe sammen.
Reglerne for denne lodtrækning burde nok være lidt mere gennemtænkt af BWF.

Dameholdet møder Japan i kvartfinalerne og kan formentlig gøre klar til hjemrejse efter denne kamp medmindre en af damesinglerne laver sensation og de to damedoubler også spiller 100% op til deres bedste.
Jeg vil tillade mig at stille mig tvivlende til det fornuftige i overhovedet at tilmelde holdet. Selvom Tine Rasmussen skulle have været klar, ville det være yderst vanskeligt for Danmark at komme i nærheden af en medalje, og man trækker store veksler på Kamilla Juhl og Christinna Pedersen, som jo ellers kun spiller mixeddouble.
Det kan naturligvis medvirke til at holde dem i form at spille damedouble, men der er dog også en ikke ubetydelig skadesrisiko ved at "stille op for sjov". Dette blev meget tydeligt demonstreret da Thomas Laybourn pådrog sig en skade under DM i februar mens han "for sjov" spillede med Rikke Siegemund.

Kedelig start i Malaysia

Det danske herrehold vandt nemt 5-0 over Polen. Dagens andre kampe var ligeledes røvkedelige.

Det mest bemærkelsesværdige var at Nigeria ikke dukkede op.

Læs mere på GloBadX

Kenneth Jonassen udtaget til Thomas cup holdet.

Han har trukket sig tilbage fra Internationale turneringer. I torsdag spillede han sin sidste kamp i Badmintonligaen, hvor han sikrede Greve guldet.

Nu har Kenneth Jonassen så fået en ekstra opgave inden han smutter til hårdt trængte England. Han skal være med til at sikre Danmark verdensmesterskabet for herrehold for første gang. Som træner, men muligvis også som spiller.

Den sportslige ledelse i Danmarks Badminton Forbund har udtaget følgende spillere til Thomas Cup:

Peter Høeg Gade

Jan Ø. Jørgensen

Joachim Persson

Hans-Kristian Vittinghus

Kenneth Jonassen

Lars Paaske

Jonas Rasmussen

Carsten Mogensen

Mathias Boe

Thomas Laybourn

Denne udtagelse signalerer klart at DBF går benhårdt efter at vinde Thomas Cup. Og muligheden er da også tilstede, men den er ikke ret stor.

Når DBF således vælger at gå efter sejren, så er det i virkeligheden helt logisk at udtage Kenneth Jonassen.

Hans Kristian Vittinghus har været skadet, eller i hvert fald ikke i stand til at træne igennem i en periode, så han virker ikke som en oplagt vinderchance i tilfælde af forfald hos en af de tre førstevalg til herresingle pladserne.

Jamen hvorfor så tage ham med, kan man spørge. Jo, han kunne være aktuel i den indledende runde mod Tyskland og Polen, hvis en af de andre skulle blive syge. Hvis de er friske så har Persson og Ø. brug for al den kamptræning de kan få, ligesom det vil være en fordel for Gade at have spillet flere kampe i hallen inden de afgørende kampe. Jamen så kunne Jonassen jo bare spille. Tjah men der kunne også være en fordel i at undlade at afsløre hans niveau. Hvis de andre hold tror at Danmark har en joker, så spreder de måske haglene lidt mere i doublerne end ellers.

Jo jo, men han kommer jo ikke til at spille. Næh, måske ikke i første omgang. Der vil det være Gade, Jan og Persson der spiller. Men både Jan og Persson har i det sidste stykke tid, præsteret et godt stykke fra det niveau, der skal til for at vinde kampe, når det virkelig gælder.

Så hvis den tendens fortsætter, kunne det måske godt overvejes at smide Kenneth ind i 3. herresingle. Jeg vil dog stadig mene, at der skal endnu et formdyk til hos Jan eller Joachim, før jeg ville overveje et sådant træk al den stund at Kenneth, for nu at sige det pænt, ikke har den bedste statistik som afslutter i 3.herresingle i vigtige kampe.

Hvad så med Viktor? Ja, lad ham nu være i fred. Han er 16 år og får minimum sølv ved U-VM i aften - endda med en fin chance for at tage titlen. Lad ham nyde det i fred.

Han ville ikke gøre en forskel i de vigtige kampe og han har lige tilbragt 14 dage i Mexico. Han skal nok komme med næste gang.

Thomas Laybourn er eneste reserve i herredouble. En logisk udtagelse når man satser, men ikke nødvendigvis specielt fedt for Laybourn.

Han er mix-specialist og Verdensmester. Nu skal han træne en del herredouble og ikke ret meget mixdouble, og der er en risiko for at tiltrække sig en skade på samme vis som da han ”for sjov” spillede DM med Rikke Olsen. Dette ”for sjov” kostede desværre bare træning og turneringer, og det skulle nødigt ske igen.

Når det så er sagt, så passer han perfekt ind på holdet og kan spille både med Jonas Rasmussen ( en slags Kamikaze-double) og Lars Paaske. Skulle skader eller sygdom ramme Boe eller Nuller, ja så kan konstellationerne stadig tilpasses, så vi alligevel har to doubler med gode muligheder for gevinst.

Jamen så ser chancerne da meget fine ud ? Jeg synes det ser ud som om vi har en fin mulighed for at gå i finalen, men det kræver altså lidt bedre spil fra vores 2. og 3. herresingle, for at lette presset lidt på de tre øvrige kampe.

Desuden skal vi undgå at blive trukket i halvdel med Kina, når anden del af lodtrækningen går i gang efter den indledende runde.

Kina er efter min mening storfavoritter, med tre absolut topklasse singler og muligheden for at placere Fu/Cai i enten 1. eller 2. herredouble. Hvor de to placeres afhænger sikkert af modstanderen, samt af om Fu’s skulder er blevet i orden.

Korea kan være en tricky modstander, med flere muligheder i de to sidste herresingler og deres 2. herredouble på vej fremad.

Indonesien har de store navne. Ingen af dem har spillet særlig godt, men dette er Thomas Cup og indoerne er såret. De har ikke været i finalen siden 2002 og det er man altså ikke vant til i det store ø-rige.

Malaysia ser heller ikke ud til at være alt for godt kørende. Der er stort pres på Lee Chong Wei for at vinde 1.herresingle. Hvis det ikke lykkes, så ser løbet nemlig ud til at være kørt med halvtynde papirer i de to sidste herresingler og i 2. herredouble. Desuden er de på hjemmebane hvilket helt sikkert vil forstærke presset på spillerne.

Anyway, det her er Thomas Cup, og jeg forventer at alle spillerne fra de 4 asiastiske lande vil i topform – selvfølgelig bortset fra Taufik J - så det bliver rigtigt spændende at følge de afgørende kampe i turneringen. Den første uge bliver røvkedelig!

Indledende grupper

A:

Kina

Korea

Peru

B:

Malaysia

Japan

Nigeria

C:

Danmark

Tyskland

Polen

D:

Indonesien

Indien

Australien

De to bedste går videre til knockout kvartfinaler, så eneste spændende kamp i indledende runde er Tyskland mod Polen, vel at mærke hvis man altså stammer fra Tyskland eller Polen.

U-VM optur og KMB nedtur

Samtidig med at de danske ungdomsspillere leverer fantastiske resultater i Mexico, er Kastrup Magleby gået konkurs.

Først en sjetteplads i holdturneringen, som med lidt mere held kunne være blevet til en medalje, men med lidt mere uheld også kunne være blevet til en lavere placering.

Så tager Viktor Axelsen den første danske medlaje i herresingle nogensinde ved et U-VM.
Og sandelig om ikke doublerne Kim Astrup/ Rasmus Fladberg og Line Kjærsfeldt/ Sandra-Maria Jensen følger trop og sikrer dem selv, og Danmark, endnu to medaljer. Desuden var Kim/Line uhyggeligt tæt på sejr i mix'en mod den regerende Verdensmester i Herredouble Yao Han og stærke Pei Jin Lai.

Det er meget positive resultater for dansk badminton, specielt set i lyset af at alle pigerne og Viktor faktisk er U-17 og Kim Astrup og Flemming Quach også har et år mere som ungdomsspillere.

Jeg tror - men det er jo ligegyldigt hvad jeg tror, for i aften får vi svar - at det bliver svært for doublerne i semifinalen.
Kim/Rasmus var godt nok helt fremme og have matchbold mod malayerne i holdturneringen, så helt afskrive dem skal man ikke. Det bliver sindssygt vigtigt at turde spille, at "fyre på alle cylindre". Der vil naturligvis komme tanker om hvad det er man er i gang med at opnå. Det er naturligt, det vigtige er, at man kan fokusere og løfte sit spil et par procent så malayerne kommer til at føle presset.

Jeg tror Viktor har en pæn chance for at gå i finalen. Han tabte godt nok også til sin modstander i den individuelle turnering, men jeg har en fornemmelse af at han har lært mest af den kamp.

Pigerne får det svært mod kinesiske modstandere. Damedouble er Kina's sidste bastion, i en VM turnering hvor de i de øvrige kategorier er repræsenteret med éen mixdouble og éen damesingle. Li Yongbo må være blå i hovedet af raseri ude på en golfbane et eller andet sted.

Det bliver rigtigt spændende at følge de danske spillere i aften, måske kun på livescore, men inden da skal nettet surfes tyndt for at finde et live-stream fra Mexico hvis det overhovedet transmitteres.

KMB er gået konkurs

..og det kan man have mange meninger om.

Jeg har intet som helst kendskab til situationen. Jeg har kun hørt fra flere spillere, at de følte sig ført bag lyset af ledelsen, fordi den ventede med at orientere spillerne om situationens alvor, indtil de havde spillet éen holdkamp, og dermed ikke havde muligheder for at skifte klub og tjene penge i resten af sæsonen.

Der har ligeledes været forundring i forhold til behandlingen af Kim Nielsen, og med de sparsomme oplysninger der er om denne sag så ser det for mig ud som om Kim har fået medhold i sin vurdering.

Det der er afgørende er at klubber og DBF lærer af denne sag, og det må meget gerne ske hurtigere end det har været tilfældet i eksempelvis Ishockey-ligaen, hvor vi næsten hver sæson ser den ene mere pinlige betalingsstandsning efter end den anden.

DBF må hurtigst muligt, udstikke nogle retningslinier for hvorledes Badmintonligaen skal udvikle sig, også på det økonomiske plan.

Hvis DBF ikke tør gøre dette, så må klubberne blive enige om et lønloft. På kort sigt til skade for de klubber der i øjeblikket kan "købe de andre ud af mesterskabet", på lang sigt til gavn for både klubber og spillere og hele dansk badminton, på nær nogle enkelte spillere som ikke længere vil kunne "score kassen" på at spille klubber ud mod hinanden.

Lad os nu komme i gang....

Danmark får nok 17-18 EM-medaljepoints

Det officielt udmeldte mål er 18 medaljepoints ved denne uges Europamesterskaber i England. Det er højt sat, men det kan lykkes, selvom Joachim Fischers skade har gjort det noget mere besværligt.

Men hvad er så det mest sandsynlige.

Ja hvis det går rigtigt godt så vinder Laybourn/ Juhl også europamesterskabet i mixeddouble, mens der efter min mening skal en overraskelse til for at sikre Schjøtt/ Delbo en medalje.

Optimistisk vurdering er 3 points
Pessimistisk vurdering er 2 points.

Tine har fået en rigtig god lodtrækning i damesingle. Hun har slået Yao Jie de sidste par gange og jeg vil mene at hun har en pæn chance for at tage titlen for første gang.
Jeg synes det er svært at se Camilla Sørensen snuppe en medalje på baggrund af hendes tidligere præstationer.

Optimistisk vurdering 3 points
Pessimistisk vurdering 1 points

Danmark vinder HS og kan endda også tage sølvet, men Joachim Persson og Jan Ø. Jørgensen skal evt. mødes i kvartfinalen og der kan således max blive to medaljer til Danmark.

Optimistisk vurdering 5 points
Pessimistisk vurdering 4 points


I herredouble er der mulighed for tre medaljer, ja faktisk en rigtig god chance. Største trussel er de engelske par som specielt Paaske/ Rasmussen har haft store problemer med.

Optimistisk vurdering 6 point
Pessimistisk vurdering 4 point.

I damedouble har Marie Røpke/ Lena Frier fået en på papiret vanskelig lodtrækning med en meget afgørende kvartfinale. Sådan en havde Lena også i 2008. Hun vandt den og endte med at vinde hele turneringen. Det er også en mulighed denne gang, selvom det er svært at bedømme præcist hvor de to piger står.
Line Kruse og Mie Schjøtt har en mulighed for at sikre sig en medalje i kamp med tyskere og svenskere, men der skal virkelig spilles godt efter Schjøtts lange skadespause.

Optimistisk vurdering 4 point
Pessimistisk vurdering 0 point.

Summa Summarum er at den optimistiske tilgang giver Danmark 21 points, mens en mere forsigtig forudsigelse efterlader os med 11 medaljepoints.
Altså et muligt spænd på 10 points.

Jeg synes dog ikke, der er noget der tyder på, at de danske spillere skulle løbe ind i en rigtig dårlig turnering. Jeg tror vi sikrer os mellem 5 og 8 af de lidt usikre points. Nogen vil mene at det er for meget af en helgardering, så jeg cutter en i begge ender, for 6-7 points, og lander således på et endeligt resultat som siger 17 eller 18 medaljepoint som det sandsynlige resultat af anstrengelserne i Manchester.

Skulle det lykkes så vil det være utroligt flot i lyset af en lang skadespause til Mie Schjøtt, nye kvalifikationsregler som har været negative for Danmark hvis man ser bort fra herredoublen, skade til Joachim Fischer, en damedouble der slet ikke er optimalt udviklet endnu og et træningsafbræk til Tine Rasmussen siden All England.

Held & Lykke…….

TSS badminton undgik katastrofen

Frisk satsning af Århus Elite i Golden Set mislykkedes.

Team Skælskør Slagelse havde umiddelbart fået et super match-up i semifinalen i Badmintonligaen. En sejr på hjemmebane over Århus Elite skulle bane vejen for en mulighed for titelforsvar i KB-hallen senere på måneden.
Det burde ikke kunne gå galt da de to tidligere opgør i denne sæson var endt med storsejre på 6-0 og 5-1, og sejrene i enkeltkampene havde været lige så sikre. Ydermere favoriserede kamprækkefølgen TSS, som havde alle deres favoritkampe liggende i begyndelsen af matchen.

Det startede også rigtig godt for TSS. Mixdoublen med Nathan Robertson/Donna Kellogg vandt 21-15 25-23 over Rasmus Bonde/Mie Schjøtt der begge nyligt er vendt tilbage fra skadespauser.
Peter Gade var kommet bagud i første sæt mod Jan Ø. Jørgensen, men indhentede føringen og vandt sættet, præcis som i flere af kampene ved All England, og andet sæt blev en ensidig forestilling, som Gade let tog hjem med 21-15.

Herredoublen blev fuldstændig domineret af TSS. Mathias Boe/ Rasmus Mangor havde let spil mod Kasper Henriksen/ Mads Conrad, der ikke så ud som omde havde en plan, eller i hvert fald en plan der virkede.

Damedoublen med Britta Andersen/ Anastasia Russkikh lå lunt i svinget i første sæt, og så ud til at kunne lukke og slukke med en 4-0 sejr til TSS. Men pludselig havde de tabt 1- sæt alligevel.
Det så dog ud til at de kunne fremtvinge en 3-sæts afgørelse da de førte 17-11 i 2. sæt, men Lena Frier/ Line Kruse gav ikke op og fremtvang flere og flere fejl fra Russkikh, samtidig med at de fik udnyttet at Britta Andersen fremstår mere og mere stationær. To gange 22-20 til Århus parret og spændingen var bevaret lidt endnu.

Måske der internt i TSS var lidt bekymring at spore på dette tidspunkt for både H-K Vittinghus og Judith Meulendijks har på det seneste været plaget af skader, som har sat dem tilbage træningsmæssigt.
H-K lagde modløst fra land, men en meget engagaeret coaching/skideballe fra Peter Gade bragte andre takter frem i H-K der nemt tog andet sæt mod Anand Pawar, der havde store problemer med at styre boldene i andet sæt.

Samtidig vandt Judith let første sæt over Cai Jia Ni, og nerverne kunne falde lidt til ro i TSS lejren. Men kun for en kort stund. Cai var kommet op i tempo og sikrede sig let andet sæt i damesinglen, og Pawar var kommet over krisen og bragte sig foran 11-5 i 3. sæt mod en H-K, der igen lignede en, der lige havde hørt, at Inter var blevet udelukket fra Champions League.
Til gengæld kom han tilbage efter sidebyttet med smash, råb og knytnæver og udlignede i en ruf til 11-11. Desværre for TSS var der ikke rigtig mere tilbage derfra og Pawar kunne tage kampen ned i 3. sæt.

Nu lugtede det lidt af et Golden Set. Cai var foran med et par pinde mod Meulendijks, der så træt ud til sidst, men kæmpede alt hvad hun har lært. Hun fik kontakt på 17-18 men tættere kom hun aldrig og Cai kunne udligne til en noget overraskende 3-3.

Både undertegnede og kommentator Skovgaard havde regnet os frem til, at det ville blive i mixdoublen der skulle spilles Golden Set, og jeg sad for mig selv og prøvede at gætte konstellationerne. Det kunne jeg have sparet mig. Thomas Damgaard og Majken Vange havde en kanin i hatten. De valgte at Jan Ø. skulle tage kampen op med Gade i endnu et sæt.
En forfriskende gambling, som tidligere er lykkedes for andre hold. Man sætter simpelthen en re-match op i forhold til den ordinære kamp og lader så psykologien klare resten.

Psykologien så ud til at virke. Gade, der havde suset rundt og coachet og heppet, lignede en der var i chok over at være blevet udfordret igen. Han var kridhvid i ansigtet og stiv som et bræt da Jan bragte sig foran 4-0. Heldigvis for Gade svippede Jan efterfølgende ud af banen, og den helt store katastrofestart blev afværget. Langsom men sikkert åd Gade sig ind i kampen. Jan vendte på 11-10. Gade bad Coach Fangel om at få nogle børn længere nede i hallen til at holde op med at spille - han var sikkert den eneste i hallen der overhovedet tog notits af dem, og Thomas Damgaard forsøgte at få Jan til at synes det var sjovt at spille og at han rent faktisk havde niveauet til at vinde.
Det havde han desværre for Århus Elite ikke. Og der manglede endda en del. Bortset fra et rush på serven ved 0-0, en smashopfølgning og et par enkelte gode smashes, så var der ikke noget at skyde med. Det blev for stereoptypt og for forudsigeligt, og lidt symptomatisk lavede Jan to kæmpe fejlbedømmelser på bolde der dalede stille og roligt ned indenfor baglinien.
Gade kunne således trække vejret lettet, og sikre TSS den ene finaleplads i KB-hallen.

Efterfølgende er det jo altid let at være bagklog, og jeg må sige at jeg i situationen synes at det var en frisk satsning af Århus at vælge herresingle. Efterfølgende har jeg tænkt og analyseret situationen, og nu - hvor jeg også kender resultatet :-) - er jeg ikke en særlig stor fan af den.

- Chok effekten lykkedes, men Jan er simpelthen ikke god nok i øjeblikket, så muligheden for at udnytte den var for lille.
- Peter har spillet to rigtigt gode turneringer i All England og Schweiz og han har haft krammet på Jan siden Denmark Super Serie.
- Jan derimod har spillet som en pose nødder i de samme to turneringer, med kæmpestore nederlag til Dicky P og Chen Long. At han så har slået Eric Pang i en holdkamp, det gi'r jeg ikke meget for, da Eric stort set ikke har vundet en badmintonkamp siden Denmark Super Serie.

Der mangler for meget i Jan's spil i øjeblikket og jeg håber han er i gang med at udvikle andet end at gøre det hele hurtigere, hårdere og i længere tid.

Jeg synes (i bagklogskabens o.s.v.) at Århus forsømte at presse TSS' mildest talt svingende doublepiger.
Hvem kunne TSS stille i mixdouble ?
Britta Andersen ? Nej, hun er for stationær, og kan måske endda risikere at skulle se DM finalen fra tilskuerpladserne.
Donna Kellogg ? I så fald igen med Nathan Robertson. Donna er stoppet med at spille internationalt, og bedømt ud fra holdkampene er hendes niveau bare faldet og faldet. Det ville kræve stærke nerver at spille hende i Golden Set.
Anastasia Russkikh ? Sidste mulighed. Enten med Nathan eller Mathias Boe, formentlig Nathan. Anastasia er en solid doublespiller, men hun er ikke nogen pointmaskine og således ikke specielt farlig. Hvad endnu vigtigere er - hun så ekstremt nervøs ud i damedouble, hvor hun selvfølgelig også skulle levere en kæmpe aktionsradius i kredsløb om Britta, men hun lavede rigtig mange fejl selv i førerposition og hendes defensiv var meget hullet.

Hvem skulle så have spillet for Århus?
Lena Frier? En mulighed. Men Lena spiller ikke mix til daglig. Hun spillede stærkt på afgørnde tidspunkter i damedoublen, og hvis hun kunne spille på det niveau i mix'en var hun et oplagt valg på grund af farlighed. En gang imellem vil hun vinde det hele selv og så kommer der mange fejl.

Mit valg falder på Cai Jia Ni. Hun er en super all-round spiller og det er aldrig sjovt at møde "en kineser". Hun er varm. Lige kommet ud fra en succesoplevelse i single, og hun har sammen med Anders Rasmussen leveret gode kampe i mix'en tidligere.

Rasmus Bonde? En mulighed. Spillede 23-25 sammen med Mie Schjøtt, og har den angrebspower der skal til i Golden Set. Spørgsmålet er om nerverne og formen er god nok efter skadespausen. Alligevel mit førstevalg.

Kasper Henriksen? Godt overblik, men nok bedre på forreste del af banen, som er lettere at udnytte i herredouble. Kunne nok have presset den fysiske form en anelse.

Jan Ø. Jørgensen? Det frække valg. Guldtrækket, som nok havde haft en stor chance for at spille hvis Morten Frost havde været coach. Morten er ikke så skræmt af at skifte indenfor kategorierne, selvom det efterhånden bliver vanskeligere og vanskeligere efterhånden som spillerne specialiseres. Super bevægelse og meget farligt tungt angreb. Spørgsmålet er om doubleevnerne ville række, men jeg er ikke voldsomt bange for Nathan Robertson disse dage.

Anyway, så er alt dette irrelevant nu. TSS tog stikket 4-3, og det tror jeg var meget godt for finalens skyld, hvad enten den bliver mod Greve eller Værløse.

Ingen ny damesingle - nu skal vi til det igen :-(

Ingen afløser for Tine Rasmussen.

Sådan lyder overskriften på DR's historie der kan læses her.

Hvorfor skal de stakkels piger nu igen trækkes med dommedags profetier over hele resten af deres karriere, som de i virkeligheden knap er kommet igang med.

Det var det samme efter Lene Køppen, i mindre grad efter Kirsten Larsen, men efter OL i 1992 kunne man læse at de dårlige resultater præsteret af Pernille Nedergaard og Camilla Martin cementerede dansk kvindebadmintons kæmpestore problem.

Senere viste det sig så, at Camilla Martin med hårdt målrettet arbejde og god støtte fra personerne omkring hende, blev den mest succesrige danske damesingle hidtil. Resultatlisten indeholder bl.a. All England, VM-Guld og OL sølv, altsammen vundet i konkurrence med sydkoreanere og kinesere, som Lene Køppen var så lykkeligt forskånet for. Og midt i Camilla's succes glemte mange at Mette Sørensen også snuppede en VM Bronze.

Så blev det "Ingen afløser for Camilla".
Men der dukkede alligevel - mod manges odds og forudsigelser - en Tine Rasmussen op, som ikke spiller som Camilla, men som har sin egen stil, og egen måde at gøre tingene på.
Og der er masser af talenter længere nede i rækkerne, men det tager tid at udvikle dem. Og det er ikke til at sige på forhånd hvem der vælger at satse på badminton karrieren og som har heldet og dygtigheden til at lykkes. Men de skal nok komme.

Det vil gøre det meget lettere for disse talenter, hvis der er nogle/flere/mange der hjælper dem, støtter dem og opmuntrer dem, i stedet for konstant at stille spørgsmålstegn ved deres formåen.

Hvis I ikke tror I kan hjælpe dem med at udvikle sig, som spillere og som mennesker, så gå væk og lad være med at forstyrre dem der er i gang med at forsøge. Hvis I ikke kan nyde at være på sidelinien og følge processen med sejre og nederlag, succes'er og skuffelser, tvivl og selvsikkerhed, så drop det! Find nogle andre idrætsgrene til jeres negative bølger.

Hav nu tålmodighed, så skal der nok komme en eller flere gode damesingler. Hvorfor er det pinedød nødvendigt allerede nu at kunne navngive vedkommende - bare vent, så finder I ud af på et tidspunkt hvem det bliver.

Der bliver også mange som ikke klarer det, det er der også i de andre kategorier. Men jeg forstår ikke hvorfor man skal demoralisere alle dem, der lige nu har mulighederne for at satse, for at tage chancen og følge drømmen...Støt dem, bak dem op ...Eller flyt jer, for h......

Swissopen - Live streaming

Som sædvanligt er Swiss Open virkelig på mærkerne, når det gælder om at sørge for, at alle os der ikke har mulighed for at være i St. Jakobshalle alligevel kan følge med i hvad der foregår.

Bane 2 streames via bet365 og kræver at man har en konto.

De øvrige 3 baner streames Live og gratis på følgende links:

Bane 1:

http://www.ustream.tv/channel/wilson-badminton-swiss-open-court-1

Bane 3:

http://www.ustream.tv/channel/wilson-badminton-swiss-open-court-3

Bane 4:

http://www.ustream.tv/channel/wilson-badminton-swiss-open-court-4

Tillykke!

Tillykke til Tine og til de danske herredouble spillere. Hvilket fantastisk finalestævne som afslutning på jubilæumsturneringen.

Jeg troede Tine's kamp var en velspillet gyser, men det overgik herredoublen.

Det mest retfærdige havde været uafgjort. Paaske/Jones løftede igen deres spil, og spillede noget af det bedste jeg har set dem spille. Specielt overraskede det mig hvor angrebsstærke de var. Jeg vidste godt de var gode på forbanen, men det blev virkelig arbejdet igennem fra baglinien.

Men men men.... det kunne ligeså godt have været Boe og Nuller der havde vundet og med ligeså stor ret. De var lidt mere defensive end godt var i store dele af kampen, hvilket dog nok er en naturlig følge af at Paaske/ Jones var på toppen på forbanen. De lavede store comebacks i alle tre sæt, og med tre matchbolde ja så kommer man ikke tættere på. Det gode ved kampen er at det ikke bliver sidste gang Boe/Nuller står i en sådan finale.

Jeg var igennem turneringen lidt tvivlende på om Paaske/ Jones nu også var så gode som resultaterne tydede på. Den skepsis var aldeles uberettiget.



Tine lagde stærkt ud med Power-badminton i første sæt, og blæste Wang Yihan ud af banen. I andet sæt var der langt mere besvær med at styre medvinden. Heldigvis lavede Wang nogle dejligt store fejl i en afgørende periode i starten af 3. sæt, og Tine fik efter sidebyttet meget bedre styr på vinden. Afgørelsen på kampen bragte gode minder frem fra 2008.

Kæmpestort tillykke til alle spillerne.



Fantastisk spil og fight.

Danske All England mestre

Carsten Mogensen/ Mathias Boe eller Lars Paaske/ Jonas Rasmussen kan i morgen kalde sig vindere af All England i turnerinen 100 års jubilæums sæson.

En fantastisk stor præstation af de to danske herredoubler, der mildest talt havde en dårlig lodtrækning.
I dag spillede begge par igen rigtig godt. Boe/ Nuller var i kontrol fra start til slut mod Chen Xu/ Guo Zhendong og vandt en sikker sejr i to sæt. Det danske par har, ud fra de kampe jeg har set, været turneringens klart bedste par.
Lars Paaske/ Jonas Rasmussen fik en dårlig start på semifinalen mod Kidho/ Setiawan og tabte sikkert første sæt, men i takt med at danskerne blev mere styrende i andet sæt, så gik gassen totalt af indoneserne. I tredie sæt var der dog kamp om det på indo'ernes sædvanlig anti-badminton måde. Heldigvis holdt de gamle drenge hovedet koldt og tog sejren på 3. matchbold.
Jeg vil vove den påstand at Lars og Jonas har genopfundet sig selv for fjerde gang i karrieren.
Hvem der vinder i morgen? Jeg tror Boe/ Nuller vinder. Jeg synes de igennem længere tid har været den bedste herredouble i Danmark, og med lidt langsomme bolde så tror jeg de har en god chance. På den anden side er Lars/ Jonas vant til at spille finaler i National Indoor Arena, og det er noget af det der skal til at sætte to spillere op, som ellers har prøver det meste i badminton. Og jeg har stadig finalen fra Copenhagen Masters i baghovedet, hvor jeg også havde forventet sejr til Boe & Nuller, men hvor Lars & Jonas sad fuldstændigt på kampen.

Peter Gade spillede efter min mening noget af det bedste badminton i mange år i denne turnering. Alligevel var det ikke tæt på at være nok mod en godt spillende Lee Chong Wei. Chong Wei havde fået rystet chok'et over Lin Dan's exit ud af kroppen, efter den tvivlsomme præstation i kvartfinalen, og Peter havde reelt ingen mulighed for at vinde kampen.
Meget overraskende bliver modstanderen Kenichi Tago fra Japan der var ned med matchbold mod Bao Chunlai men kæmpede sig tilbage og vandt kampen.

Tine Rasmussen havde en fin dag på kontoret mod Saina Nehwal og vandt rimelig sikkert i to sæt. Morgendagens finale bliver en gentagelse af sidste års kamp mod Wang Yihan. Tine Rasmussen har glimtvis vist et meget højt niveau i denne turnering. Skal hun imidlertid gentage triumfen fra 2008, så skal der mere stabilitet ind i spillet. Tine har slået på at hun er underdog i turneringen og i finalen får hun i hvert fald det ønske opfyldt mod verdensranglistens nr. 1. Det gode er, at selv om Tine har vist meget højt niveau, så er der stadig plads til forbedringer på flere punkter frem mod VM i Paris.

Fantastisk dansk kvartfinale aften

Kæmpestor dansk triumf i fredagens kvartfinaler.

4 ud af 4 så enkelt er det. Tine Rasmussen og Paaske/Jones kickstartede den store danske aften. Og hvilken opfølgning af Peter Gade og Boe og Nuller.

Meget så ud til at skulle gå som det plejer, da Peter Gade tabte første sæt efter at have været toneangivende det meste af tiden. Da han så oven i købet kom stort bagud i anden sæt, lignede det business as usual. Men Peter kæmpede videre, åd sig tilbage godt hjulpet af en del uprovokerede fej fra Taufik, og vendte kampen til sætsejr på 22-20. 3.sæt startede ligeså dårligt som første og Taufik gik let i front 8-1. Igen kom Gade tilbage, og kunne efter en tvivlsom kendelse ved 20-20 lukke kampen 22-20.

Helt afgørende blev det at Peter endelig formåede at få fysikken ind i spillet. Lange dueller i både 2. og 3. sæt var ikke umiddelbare vindere, men de trættede Taufik og tog til sidst brodden af ham.

En rigtig dejlig sejr for Peter.

I morgen venter formentlig Lee Chong Wei, og det er jo en helt anden historie, hvor spillet skal løftes nok engang.

Som rosinen i pølseenden og fuldendelsen af en helt fantastisk aften så vandt Mathia Boe/ Carsten Mogensen for første gang nogensinde over de kinesiske verdenmestre Fu/Cai. En match hvor der blev spillet utroligt hurtigt og gvor danskerne på afgørende tidspunkter virkelig havde modet til at rykke frem i banen og lægge psykisk pres på kineserne.

Det bliver en fantastisk semifinale dag for de medrejsende danske fans i Birmingham, og mon ikke der sidder mange klar ved tv-skærmen lørdag middag.

Hvis TV2SPORT ikke viser alle kampene i deres begrænsede sendetid så streames de live på www.tv2sport.dk

Hundredtusind fejl og ringe drops

Det var der jo det gode spil.....Lige under overfladen!!

Tine Rasmussen startede kvartfinalen mod Lu Lan, som om hun havde tænkt sig at tabe hele kampen selv, uden overhovedet at give Lu Lan chancen for at dumme sig. Frygtelig mange fejl og håbe-drop i nettet prægede Tines spil og hurtigere end man man kan nå at sige Li Yongbo var hun bagud 3-11.

Fra dette tidspunkt gik det fremad, og lidt at den tro på sig selv der har manglet i lang tid begyndte at indfinde sig. Det var tydeligt at Lu Lan ikke var i stand til at vinde kampen, hun kunne bare håbe på at Tine tabte den. Lu vandt naturligvis første sæt, men tabte faktisk anden halvdel af sættet 10-13, så den samlede sejr blev på 21-16.

Tine startede 2. sæt, på modvindssiden, virkelig godt og kom med kraftfuldt spil foran 6-2 og 8-4. Derfra sneg usikkerhed og tvivl sig igen ind på hende og pludselig var hun nede med to matchbolde ved stillingen 18-20. Begge blev overlevet, inden Lu Lan fik en ny på 21-20. Her viste sportens små marginaler endnu engang sit hoved frem, og heldigvis smilede det til Danmark. Tine spiller en flad lige overspilning fra egen baghåndsside og Lu Lan kan ikke nå bolden, hun håber den er ude men den sidder lige på stregen. 21-21 og Tine snupper de sidste to point og fremtvinger et afgørende sæt. Hvis den bold havde været ude, ja så havde det været et helt andet "ballgame" og en noget flad fornemmelse man havde siddet tilbage med.

I tredie sæt havde Tine genfundet troen på at hun er god. Hun smadrede fuldstændig Lu Lan 11-3 inden sidebyttet og det var tydeligt at kineseren ikke havde modtræk at sætte i spil. Efter sidebyttet var det rimelig meget cruise-control til en sikker 21-11 sejr.

Tine spillede egenlig ret godt fra 3-11 i første sæt. Hvis hun kan bevare troen og foretage et par enkelte forbedringer, så stopper det ikke i semifinalen. Her bliver modstanderen enten Saina Nehwal fra Indien eller tyske Juliane Schenk. Uanset hvad Tine ønsker så bliver hun favorit i den kamp og det kan hun også godt tåle. Spillet er der i hvert fald, men der er selvfølgelig ingen garanti for sejr, selvom man snildt kunne finde andre modstandere man nødigere ville møde.

Lars Paaske & Jonas Rasmussen vandt som ventet over nogen malayer. Som ventet faldt det danske par også lidt ned i andet sæt, men nåede lige at skrue bissen på da malayerne øjnede et tredie sæt.

Semifinalen bliver formentlig mod Markis Kidho/ Hendra Setiawan, og det bliver her vi får en realistisk måling på hvor Lars og Jonas står i øjeblikket.

All England åbner sig for Lars og Jonas

De danske spillere i Birmingham gjorde også torsdagen til en god rød-hvid dag.

Paaske & Jones indledte med en tæt, men alligevel ret sikker, sejr over et nydannet koreansk par, Ko Sung Hyun/ Yoo Yeong Sung. Det er jo godt i sig selv, men samtidig vandt Gan Teik Chai/ Tan Bin Shen over de farlige kinesere Nan Zhang/ Biao Chai. Det betyder at danskerne efter min vurdering står med rigtigt gode chancer i fredagens kvartfinale.

Peter Gade leverede et fint, og lidt heldigt, comeback i første sæt. Dommeren kludrede ved føring til Santoso på 15-10. Indoneseren troede at han har kommet på 16-10, men liniedommeren havde dømt bolden ude i dansk favør.

Om det var det der rystede Santoso vides ikke, men Gade tog 4 ekstra point i en ruf og var igen med i kampen. Han havde indtil dette tidspunkt ikke set alt for velspillende ud. De to kæmpede point for point resten af sættet og Gade måtte redde en sætbold ved stillingen 19-20, inden han kunne tage dette meget vigtige sæt hjem 24-22.

I andet sæt var Gade egentlig ovenpå hele tiden men Santoso kæmpede godt og pressede Gade til at nøjes med en to-points sejr.

I morgen venter så Taufik, og det bliver spændende at se om Gade kan få has på ham denne gang.

Carsten Mogensen/ Mathias Boe gjorde Paaske/ Rasmussen følgeskab i kvartfinalerne ved at besejre Chieh Min Fang/ Sheng Mu Lee i to tætte sæt.

Taiwan er kommet godt med i løbet af de to seneste år og de har flere gode doublepar som man ikke bare køre over. Så alt i alt en god sejr, men niveauet skal nok løftes markant i morgen hvor verdensmesterne Fu Haifeng/ Cai Yun står på den anden side af nettet. De to danskere spillede en glimrende kamp mod dette par i sidste års semifinale, men mangler lige det sidste i at få skovlen under dem.

Tine Rasmussen kørte til gengæld henover Eriko Hirose, der slet ikke kunne matche Tines power. Tine møder også en verdensmester, nemlig Lu Lan. Det var jo Lu Lan som Tine besejrede i finalen i All England tilbage i 2008. Lu Lan blev presset ud i tre sæt mod skotske Susan Egelstaff (tidl. Hughes), så Tine er vel ikke uden chancer i den kamp.

Joachim Persson og Thomas Laybourn/ Kamilla Juhl måtte forlade turneringen i dag. Helt overraskende var det ikke. Joachim er i gang med en langsigtet genopbygning og Laybourn har været ramt af skader og sygdom i utrolig grad.

Øvrige bemærkelsesværdige resultater fra torsdag:

- Børge (Chunlai) kører Park Sung Hwan fuldstændigt over. Faktisk i en grad så man savner et ordspil fra Jørn Mader.

- Chen Long tabte til Wang Shon Ho fra Korea i dagens længste kamp. 76 minutter futtede de rundt.

- Juliane Schenk var godt spillende og levnede ingen chance til Youn Joo Bae, der ellers var i finalen i Malaysia.

- Kina har tabt et par løse kampe hist og pist men er alligevel repræsenteret i 16 ud af 40 mulige kvartfinaler.

- Zheng Bo tabte igen i mix, og lignede en der havde fået at vide at han skulle hjem og gøre rent på værelserne.

Your boys took a hell of a beating!!! - All England onsdag.

Denne sætning blev skreget ud i æteren af den legendariske norske fodbold kommentator Bjørn Lillelien, da Norge sensationelt besejrede England i fodbold, engang for meget længe siden.

Onsdag aften var der sikkert fodboldfans i Manchester og Lyon, der råbte det samme rettet mod henholdsvis AC Milan og Real Madrid, men det kunne faktisk ligeså godt være rettet mod Malaysias herredoubletræner Rexy Mainaky.

For andet år i træk fejede en dansk double gulv med de topseedede malayer Koo Kien Keat/ Tan Boon Heong.

Lars Paaske/Jonas Rasmussen gjorde det noget overraskende, og i hvert fald overraskende let, af med de malaysiske titel favoritter i første runde af All England turneringen. Faktisk vil jeg sige, at det på papiret ser så stort ud, at jeg bliver en lille smule bekymret for, om det nu også er den reelle styrkeforskel mellem de to doubler, eller om de to gamle drenge risikerer et antiklimaks i morgen mod to unge koreanere.

Nå men indtil videre er der ingen grund til bekymring, Lars & Jonas er i gang, og det samme er Boe/ Nuller, der overbevisende afviste et af de mange nye japanske par.

Chandra/Gunawan fra Indonesien var seedet seks i dennerække, men måtte lade livet mod kinesiske Nan Zhang/Biao Chai, der ser ud til at være i rivende udvikling. Tænker man Thomas Cup ind i denne sammenhæng så ser det ud til at kineserne får lettere ved at finde deres anden herredouble end indo’erne gør.

For mig er der ingen tvivl om at de asiatiske lande der har mulighed for at vinde Thomas Cup allerede nu har en væsentlig del af deres fokus på den turnering. Det behøver dog ikke betyde at de ikke er klar i Birmingham, men der er ingen tvivl om at formtoppen i første halvdel af 2010 skal ligge i maj måned.

Hvis man kigger ned over resultaterne efter seedede spillere, der er ude, ja så er både nr. 2 og 4. i damesingle ude af turneringen - og begge spillere stod i Tine Rasmussens halvdel.

Tine slipper således for Wang Lin i torsdagens 2.runde kamp. Det er der sikkert mange der vil synes er glimrende, men jeg tror faktisk Tine ville have haft mere ud af at spille mod Wang Lin og besejre hende.

Det tror jeg hun havde haft en god chance for, idet Wang Lin ikke ser ud til at være i sin bedste form efter nederlag til Eriko Hirose, og til Juliane Schenk i sidste uges German Open.

Tine’s program er ikke blevet meget lettere, for skulle hun besejre Hirose, så venter verdensmester Lu Lan i ¼ finalen.

Pi Hongyan(4) tabte til Juliane Schenk, og det ser ud til at Pi får sværere og sværere ved at følge med i de store turneringer. Schenk skal nu mase videre mod et par unge koreanske damesingler, der helt sikkert har stiftet bekendtskab med deres eget opkast under træningen.

Det er nemlig nemlig kinesiske Li Mao – popuært kaldet ”Tordenskyen” – der har overtaget træningen af de koreanske damesingle talenter, og dem kommer vi helt sikkert til at høre mere til fremover. Korea har i øvrigt efter min mening lavet en genistreg ved også at få tilknyttet den tidligere topspiller Kim Ji Hyun til trænerstaben. Hun er vendt hjem efter flere år i Europa og New Zealand. Da hun var i Europa udrettede hun fantastiske resultater med teknisk begrænsede østeuropæiske damesingler.

I damedouble måtte Malaysia’s bedste par ned til en af Indonesiens rekonstruerede damedoubler. Jeg tror faktisk de har ramt noget godt dér. Ikke at de lige spadserer ind og slår kineserne, men det er der nu heller ikke rigtig nogen andre der gør, men jeg tror de to nye damedoubler får et ret højt niveau.

Lena Frier/ Marie Røpke viste i perioder gode takter og i andre perioder var det tydeligt at konceptet mangler finpudsning/pudsning, men de var også oppe mod kvalificeret modstand, og det vigtigste er at man kan få øje på et topniveau.

Det samme kan man vel sige om Jan Ø. Jørgensen, som tabte rimelig overbevisende til Chen Long. Det er to spillere der formodentlig over en sæson bør ligge meget lige men denne dag var Jan ikke i nærheden.

Det var Peter Gade til gengæld, med en sikker sejr over Dicky Palyama, og det var godt.

Jeg ved ikke rigtig, men jeg har lidt en fornemmelse af, at Gade har sat de sidste sejl til i denne sæson i forsøget på at lave endnu en stor præstation – til VM, eller måske her til All England. Han står under alle omstændigheder foran kvalificeret modstand i de næste to runder, hvor der er to indonesere at øve sig på. Først Simon Santoso som ikke har gjort meget væsen af sig siden Denmark Open som han vandt. Han spillede også tre sæt med gamle Wong Choon Hann, som måske også prøver at sparke den op i 6. gear inden Thomas Cup på hjemmebane. Kommer Gade forbi ham, så venter endnu et opgør mod Taufik Hidayat. De to har udkæmpet mange kampe. De fleste efter 2001 er endt med Taufik som vinder, men hvis der virkelig er mere tilbage i Gade, så vil vi se det i en sådan kamp.

Joachim Persson har, i ly af manglende resultater, helt ubemærket vundet første runde, og det er første gang det sker i 2010. Persson har selv bedyret at han er i fremgang og at det gode spil nok skal komme. Det får han mulighed for at vise mod Kenichi Tago, som besejrede Joachim ved VM i Indien. Tago sendte syvendeseedede Tien Minh Nguyen ud af turneringen, og en sejr til Persson vil lune på selvtillidskontoen.

Endelig cruisede Laybourn/Juhl igennem første runde mod et tricky indisk par.

Damen i denne mix, Gutta P. Jwala (fantastisk navn iøvrigt), benytter sig af en forhåndsserv. Jeg vil sige så meget, at jeg ikke kan anbefale andre at forsøge sig med samme koncept mod Thomas Laybourn, der er en af verdens mest aggressive spillere på servereturneringerne.

Alt i alt en fin dansk dag, hvor sejren til Paaske/ Rasmussen så rigeligt opvejede Jan Ø.’s nederlag, og hvor de øvrige danskere, der har mulighed for at komme langt i turneringen alle kom videre uden større problemer.

Til sidst kan det bemærkes at Christian LinD forhåbentlig fik den oplevelse, han var kommet efter mod Lin D(an). Han leverede en fin indsats og holdt Lin Dan i gang i 40 minutter – eller måske var det rent faktisk omvendt J

All England del 2.

….Tirsdag spilles kvalifikationsturneringen.

Derfor er spillehallen kun er åben for træning i en meget begrænset periode.

Det betyder, at nogen af spillerne står endog meget tidligt op for at forsøge at få nogle dyrebare ekstra træningsminutter i arenaen.

Man er helt sikker på at skulle kæmpe med kineserne om banerne. De har suverænt den største trup, og træner også mest, så de er altid i bekneb for banetid, og en gang imellem har man fornemmelsen af at de har overnattet udenfor spillerindgangen i en sovepose, som en anden flok billetgribbe og udsalgshajer, for at være klar så snart hallen åbner.

Andre spillere prioriterer at få sovet længe, og begge grupper kan så mødes til morgenmaden.

Restauranten på hotel Jury’s Inn minder sådan en morgen mest af alt om en banegård. Der er for mange mennesker der skal spise samtidigt på et alt for lille område.

Selve maden er ikke noget at skrive hjem om – typisk engelsk morgenmad med kolde toast, blød bacon, hash-brown kartofler, industri røræg, stegte tomater, noget ubestemmelig blodpølse-agtig ting og naturligvis pølser og baked beans. Så hvis man ikke er bange for fedt og kolesterol, så er det bare om at gå til den.

Retfærdigvis skal det siges, at der også findes cereals og brød, det er bare ikke et specielt godt udvalg. De seriøse spillere har derfor medbragt de ting de vil spise til morgenmad eller købt dem dagen inden i Sainsbury som ligger skråt overfor hotellet.

Om tirsdagen kan morgenmaden godt vare ganske længe, for der er ikke rigtig nogen der har travlt denne formiddag.

Et af diskussionsemnerne kan være ændringer i lodtrækningen som er blevet offentliggjort sent mandag aften efter Teammanagers Meeting.

Spillere eller par der skal op mod vindere fra kvalifikationsturneringen planlægger dagen så de kommende modstandere kan iagttages i kval-finalen senere tirsdag.

Resten af dagen byder typisk på et par ture til hallen for at følge specifikke kval-kampe og fornemme lidt af stemningen, afbrudt af frokost og eventuelt behandling eller forebyggende massage hos den medrejsende fysioterapeut, der sammen med trænerne er den der har mest travlt i starten af turneringen.

Der skal også trænes, men ikke specielt meget. Der skal fin-tunes og boldfølingen skal holdes ved lige, men man skal også opbygge/vedligeholde det overskud man forhåbentlig har bygget op i den sidste periode inden turneringen. Hvordan det gøres fra spiller til spiller er helt individuelt og ikke uden en smule overtro iblandet.

En sidste helt afgørende ting for træningsmængden denne dag er netop det, at den vil skulle foregå i ”bunkeren”, som mildest talt er uegnet til badminton. Der er betonhårdt gulv, dårlig luft og generelt svært at se bolden.Og som om det ikke var rigeligt, så er der ofte en helt forrykt vind fra det store udsugningsanlæg. Så bottom line er, at hvis man ikke var klar hjemmefra, så bliver man det ikke her i Birmingham.

Efter aftensmaden som indpasses efter det tidspunkt man skal spille på dagen efter, så er der ofte Premier League, eller endnu bedre Champions League, som bl.a. kan følges på sportsbaren lige ved siden af hotellet.

Hotellet er et ”kæde no-bullshit discount hotel”, og der er ikke ruttet med tilsyneladende overflødige tv-kanaler eller for den sags skyld andre unødige luksus ting – og det er sådan set fint nok, for beliggenheden er uovertruffen – men det havde været rart med et par solide sportskanaler på værelset.

Dem der ikke er til fodbold-kigning, snupper ofte et par afsnit af Venner, Sex & the city, 24 timer, Prison Break eller hvad der nu ellers er med på harddiskene, mens andre læser eller spiller spil.

Der bliver også gjort de sidste forberedelser til morgendagens kampe og måske snakkes der taktik eller kigges modstander-video med træner og eventuelt makkeren.

Intensiteten er steget i løbet af dagen og nu bliver det godt at komme i gang. ….fortsættes