fredag den 30. januar 2009

Preview Århus Elite – Gentofte

Team Århus reddede, med 4-3 sejren i Skovshoved i tirsdags, spændingen i Liga-Kvalen. Havde Skovshoved sejret 4-2 så havde der været 5 points forskel fra århusianerne op til Gentofte og SIF på de to livgivende kvalifikationspladser.
Nu ser situation noget lysere ud. Kun 1 point skiller Århus og SIF, og til hjemmekampen mandag aften mod Gentofte kan Morten Frost for første gang i denne sæson stille op i stærkeste opstilling da Lena Frier er blevet kampklar efter en længere fodskade.
Hvordan formen så er i damedoublen med Line Kruse, der også er kommet tilbage efter en 10 måneder lang skadespause, ja det er et spørgsmålstegn som vi må vente med at få svar på til mandag.

I forhold til de to klubbers første opgør er der flere ændringer i holdopstillingen.

Jan Ø. Jørgensen sad tidligere ude pga. sin rygskade, men er nu tilbage i 1.hs mod Scott Evans, og det bør blive en sikker sejr til Ø i denne kamp.
2.hs byder på en gentagelse af Chistian Lind mod Martin Delfs, som også mødte hinanden i det først opgør, dengang spillede de begge 1.hs. Det var en virkelig spændende og nervebetonet kamp som Lind vandt i ombolde i tredje sæt. Det flytter lidt forventningspres over på den tidligere Holstebro-spiller, som dog plejer at spille rigtig gode kampe på hjemmebanen i Århus, og jeg har ham som meget lille favorit i denne revanchematch.

Gentofte har tilsyneladende ”solgt” damesinglen, hvor det er faldet i Hannah Perregaards lod at tage kampen op mod Anna Rice. Canadieren bliver storfavorit mod Perregaard, der er U 19 spiller, og dermed slipper hun denne gang for at møde Line Isberg, der ellers satte Rice under alvorligt pres i de to klubbers 1. opgør.
”ICE” er spiller nu sammen med Marie Røpke i en damedouble der er svær at spå om på grund af usikkerheden om Kruse & Friers dagsform efter deres langvarige skader.

I Mixdouble er kun storesøster Tinne Kruse tilbage af de 4 spillere fra først opgør. Morten Bødskov er skiftet ud med Anders Rasmussen og Gentofte har denne gang valgt at satse på Mikkel Delbo/Mia Nielsen i stedet for erfarne Jim Laugesen og Marie Røpke. Håbet for Gentofte er selvfølgelig at vinde mix’en igen og så samtidig styrken damedoublen. Den plan tror jeg har gjorde chancer for at lykkes – i hvert fald i mix’en. Mikkel/Mia imponerede i sidste uge med en storsejr over Horsens’ mixdouble og de bliver for mig favoritter i denne kamp.

Rasmus Bonde/ Kasper Henriksen bliver mine foretrukne i herredouble mod Morten Kronborg, der erstatter Mikkel Delbo, og Christian John Skovgaard.
Henriksen og Skovgaard er makkere til dagligt, men da de sidst stod på hver sin side af nettet gik sejren til Kasper Henriksen. Århusparret vandt dengang over Delbo/Skovgaard i en gyser afslutning,der sikrede Århus en noget overraskende 4-2 sejr.
Mandagens kamp kan meget vel slutte med de samme cifre. Der er rimelig klar favoritværdighed til Århus i 1.hs, ds og hd, mens vi kan forvente at de øvrige kampe bliver tætte, men med lidt overvægt til GBK i mixdoublen.

Tip 4-2 til Århus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar