Danmark er storfavorit mod Kina

Lørdag middag spiller det danske badmintonlandshold semifinale mod Kina ved VM for hold.
Kampen, der er en gentagelse af VM-finalen fra 2011, havde oprindelig Kina som favoritter, men efter en snedig dansk holdopstilling, er denne favoritværdighed nu på danske hænder.
Det forventede danske hold er

Mixdouble: Line Kjærsfeldt/Anders Kristiansen/Julie Houmann
Herresingle: Jan Ø. Jørgensen & Viktor Axelsen
Damesingle: Joachim Fischer
Damedouble: Kamilla Juhl/Christinna Pedersen/ Marie Røpke og Finn Trærup som servedommer
Herredouble: Rasmus Bonde/Mathias Boe/Nuller

Denne opstilling forventes at overraske kineserne, og alt tyder på en dansk 3-1 sejr, da kineserne stadig må betragtes som favoritter i damesinglen ;-)

Nå spøg til side - har Danmark overhovedet en kinamands chance? Ja, men den er godt nok ikke ret stor.
Danmark skal vinde de tilsvarende tre kampe som blev vundet i kvartfinalen mod Taiwan.
Damesinglen er tabt, og det samme synes tilfældet med damedoublen, hvor Yu Yang/ Wang Xiaoli (ja, dem fra OL) kun een gang i karrieren har tabt til et udenlandsk par.
Så det er bare op til herrene at komme i gang. Fischer/ Chris har slået begge kinesiske konstellationer. De har bare aldrig gjort det når det virkelig gælder. De var dog uhyre tæt på til OL, så der er altså en chance.
Boe/Nuller er det bedste bud på en dansk sejr. Herredoublen har spillet solidt i Kuala Lumpur, og det ser ikke ud til at Fu/Cai har tidligere tiders styrke. Kina kan naturligvis stille med All England vinderne Liu Xiaolong/ Qiu Zihan, men de er uerfarne i holdsammenhæng, og jeg tror danskerne kan få skovlen under dem denne gang.
Så er der Jan Ø. tilbage. Han møder Chen Long. Jeg er desværre bange for, at det er en helt anden og meget stærkere Chen Long, vi får at se denne gang end ved All England, hvor Jan fulgte ham helt til dørs i begge sæt. Det tror jeg ikke Jan er i stand til her......så ca 95% risiko for en kinesisk sejr samlet i holdkampen

Live på TV3SPORT fra kl. 12:00

Sudirman Cup i Kuala Lumpur

VM for hold - eller som det hedder Sudirman Cup - starter

søndag d.19 maj

, i Kuala Lumpur.

Danmark er forsvarende vice-verdensmester fra 2011, hvor det blev til nederlag i finalen mod Kina.

Seedningen til turneringen peger på, at Danmark måske kan gentage den flotte bedrift, eftersom vi er seedet 2 efter Kina. 

Der er dog ingen tvivl om , at der er flere andre lande der håber på at snuppe sølvmedaljen fra os, og de har fået ekstra næring til troen på succes, efter Peter Gade og specielt Tine Baun har indstillet karrieren.

De danske singler udgøres således af Jan Ø. Jørgensen og Line Kjærsfeldt som de øjeblikkelige førstevalg, med Viktor Axelsen og Anna Thea Madsen som backup i tilfælde af skader eller sygdom.

Af disse spillere er det Jan Ø. som er den mest erfarne, mens de tre øvrige faktisk er U-19 spillere.

I doublerækkerne er der til gengæld masser af erfaring hos Carsten Mogensen, Mathias Boe, Joachim Fischer, Christinna Pedersen og Kamilla Juhl. Interessant er det, at det var disse fem spillere, som var i en slags konflikt med Badminton Danmark tidligere på året, hvor stridspunktet var spillernes ønske om at deltage i Indian Badminton League. Denne konflikt blev aldrig rigtig løst, fordi inderne i mellemtiden ændrede datoerne for deres liga. Under alle omstændigheder så er det vigtigt for den sportslige ledelse at få etableret holdånd og engagement i truppen, for at kunne opnå et godt resultat i den malaysiske heksekedel. Det er nemlig disse fem spillere der skal gå forrest i dette VM.

Danmark er i indledende pulje med Singapore og Japan. De to  bedste fra puljen avancerer til kvartfinalerne, men det er meget vigtigt at vinde puljen. Sker det så vil Danmark bevare sin status som 2. seedet og dermed næsten med sikkerhed undgå at møde Kina før en evt. finale. 

På den baggrund forventer jeg, at Danmark kommer til at stille med stort set samme hold turneringen igennem. Jeg vurderer den stærkeste opstilling til at være:

Mixdouble: Joachim Fischer/ Christinna Pedersen

Herresingle: Jan Ø. jørgensen

Damesingle: Line Kjærsfeldt

Herredouble: Carsten Mogensen/ Mathias Boe

Damedouble: Kamilla Juhl/ Christinna Pedersen.

Dette hold er godt nok til at tage en medalje, måske endda en gentagelse af sølvmedaljen fra 2011, men det er klart at sandsynligheden for en off-day er blevet lidt større.

Turneringen spilles i Putra stadium i Bukit Jalil i udkanten af Kuala Lumpur. Det er en kæmpestor hal med megen vind, og derfor er det vigtigt, at de spillere der skal bære holdet igennem i de afgørende kampe, de har spillet så mange kampe i hallen som muligt inden det virkelig gælder. Derfor kan trænerne næppe tillade sig at "spille socialt" og lade reserverne få chancen mod Singapore, som vi meget gerne skulle kunne besejre under alle omstændigheder. 

Jamen de fleste har vel spillet i hallen før. Ja, det har de, men det hjælper dem kun til at vide hvordan man skal tackle situationen. Selve tilvænningen og tilpasningen kan kun ske i hallen.

Man kunne måske forestille sig at bytte lidt rundt i damesingle, hvor der ikke er p.t. er så mange, der har forventninger til de to danske pigers muligheder. Men det går ikke efter min overbevisning. Line Kjærsfeldt har indtil nu præsteret klart bedre på seniorniveau end Anna Thea Madsen, og holdet kan meget vel få brug for at kunne drømme om en sejr til Line.  Det kunne f.eks være imod Malaysia, som jo er på hjemmebane, men hvor damesingle kategorien ikke ligefrem er deres spidskompetence. Så Lines kampe mod Singapore og Japan, er en perfekt mulighed til at udvikle hende og justere hendes spil, så hun kan tilskrives 5-10% vinderchance mod f.eks Malaysia. Kun hvis spillet falder helt fra hinanden kan der være grund til udskiftning, for i den situation at dæmme op for alt for dårlige oplevelser.

Viktor kunne da også komme i spil i herresinglen. Næh, ikke medmindre noget går helt galt for Jan. jan har spillede et super All England, og det er det niveau han har brug for at ramme for at gøre en forskel for holdet. Viktor var i kæmpe spillemæssig krise i starten af året, og selvom han ser ud til at være kommet på rette spor med sejre i to EBU-circuit turneringer, så har han ikke været ude og spille med de store drenge siden krisen. Så det er uvist hvor  han står i øjeblikket, og jeg ville kun sætte ham på hvis Jan slet ikke er i nærheden af at få spillet til at køre.

Det bliver rigtig spændende at se hvordan Jan tackler situationen som 1. Herresingle. Der ligger et stort pres på herresingle, der som ofte er anden kamp. Forhåbentlig kan Fischer/ Chris bringe Danmark i front i mix'en og sende Jan afsted i pole-position, for han har hidtil ikke haft det så let i holdkampene for Danmark. Rigtig meget afhænger af den rigtige attitude. En angribende og offensiv Jan har gode muligheder, mens en defensiv Jan der føler at han skal vinde, temmelig sikkert vil få det svært.

I alle tre double kategorier er der kæmpe forskel på første og andet valgene i konstellationerne. Christinna kommer til at spille to kampe i begge indledende opgør, men det gør hun jo også til dagligt i turneringerne, så det skal man ikke have ondt af. Efter puljen spilles der kun til kampen er afgjort og der er en pæn chance for at DD så ikke kommer i kamp. 

Boe/ Nuller tabte flere tætte opgør i 2011, som kulminerede med at Boe blev sat af til finalen. Dengang spillede Mads Conrad/ Jonas Rasmussen den første kamp i puljen. Denne gang bliver det Boe/ Nuller hele vejen, og forhåbentlig får de spillet sig ind i hallen og bliver et stærkt kort for Danmark. 

Danmark lægger ud mod Singapore søndag kl. 06:00 og spiller puljefinale mod Japan tirsdag kl. 06:00

De øvrige spillere på holdet er Rasmus Bonde, Marie Røpke, Line Kruse, Anders Kristiansen og Julie Houmann.

TV3SPORT sender fra Sudirman Cup

Badmintonligaen i muddergrøften

I aften d 18. april spilles den store finale i Badmintonligaen. Det kan meget vel blive den sidste interessante af slagsen.

Denne signatur opfordrede i 2009 i en blog til, at man hele tiden udviklede badmintonligaen, da jeg ellers frygtede, at den ville blive afviklet. Jeg var ligeledes af den opfattelse, at det var Badminton Danmarks opgave at være primus motor i denne udvikling, idet man måtte forvente, at klubberne ikke ville være i stand til at se helheden, men hver især forsøge at mele deres egen kage. Intet er sket.

For at ligaen skal være attraktiv for sponsorer skal den være på TV. For at ligaen som produkt skal være attraktiv for TV, skal der være spænding og profiler involveret i kampene. Eller måske snarere profiler og spænding. I hvert fald er det således, at TV siden sæsonen 2009-10 i overvejende grad har valgt at sende kampe hvori Team Skælskør Slagelse og Greve har været involveret.

TV i form af TV2SPORT og senest TV3SPORT har sendt 49 kampe fra Badmintonligaen i de 4 sidste sæsoner.

Valget af TV-kampe fordelte sig således.

Klub  - Antal TV kampe (på hjemmebane)  - TV kampe i % af antal mulige

Team Skælskør Slagelse 26 (12) 53

Greve 21 (10) 43

Skovshoved IF 11 (4) 32

Århus (AB, Århus Elite, TÅ) 14 (5) 29

Værløse 13 (7) 27

Kastrup Magleby 2 (1) 13

Vendsyssel 6 (1) 12

Odense BK 2 (2) 8

Ikast 1 (1) 6

Lillerød 1 (0) 1

Gentofte 1 (1) 1

Solrød Strand 0 0



Antal kampe sendt i TV:

Sæson -  Antal kampe -  Seer gennemsnit (ca.) -  Samlet antal seere

2009-2010 15 20.700 311.000

2010-2011 16 18.500 297.000

2011-2012 10 21.000 210.000

2012-2013   8 20.400* 163.000*

*: Excl. Guldmatchen Skovshoved – Team Skælskør Slagelse

Af disse to skemaer kan man jo se, at TV sender stadig færre kampe fra Badmintonligaen. I denne sæson havde TV formentlig et ønske om også at vise 10 kampe men Værløse takkede to gange nej til at komme i TV. Det lyder helt åndssvagt men sådan var det, og det må nødvendigvis give TV et billlede af at badmintonklubberne er skide ligeglade med at komme i TV.

TSS og Greve, der har været de stærkeste klubber set over de sidste fire år, har været mest i TV. Det er der ikke noget odiøst i, men det er trods alt en klar overrepræsentation i forhold til de øvrige klubber.

Disse to klubber har desuden haft de største danske profiler på holdkortet.

Skovshoved er først blevet transmitteret massivt efter tilgangen af først Jan Ø. Jørgensen og siden Carsten Mogensen.

Århus’ repræsentant i ligaen blev transmitteret massivt så længe Jan Ø. Jørgensen spillede der, og mens Morten Frost var træner. Værløse har været jævnt transmitteret i perioden, formentlig på grund af Tine Baun, samt det faktum at holdet som helhed har klaret sig godt.

Alle øvrige klubber, på nær OBK, har i de fire sæsoner maksimalt haft én tv-kamp på hjemmebane. På den baggrund er det vel rimeligt at påstå at disse klubber ikke har kunnet mærke om de spillede i Badmintonligaen eller i tredje division, bortset fra at de skulle igennem en masse besvær til hver enkelt holdkamp til ingen verdens nytte.

Hvis man ikke har profilerne så kommer man ikke i TV, og man er formentlig heller ikke konkurrencedygtig på spændingsmomentet, fordi man på sit hold har uprøvede talenter, danske hobbyspillere eller afdankede udlændinge. Det ville ikke være unaturligt, hvis det i de berørte klubber affødte en følelse af afmagt, ja måske endda lidt ligegyldighed overfor badmintonligaen.

Derfor skulle Badminton Danmark have indført et system der sikrede en rimelig fordeling af de største profiler i klubberne. Så man sikrede, at alle klubber kunne transmitteres uden at TV-kommentatorerne skulle lære nye navne i alle tre kampe.

Flere sammenslutninger og overbygninger på ”byklubberne” er faldet sammen. Primært på grund af økonomiske vanskeligheder. Team Nordsjælland, BS København, Århus Elite og Team Århus er hedengangne og Højbjerg, AB, KMB2010, Hvidovre og Lillerød er tilbage. Hvem har så pengene? Det har en del alt for højt betalte udlændinge og ældre danske spillere, nuværende og tidligere stjerner, der i flere år kunne spille klubber og kommuner ud mod hinanden i en vanvittig lønspiral, hvor de fleste klubber sendte hver en tjent krone videre til spillerne.

Derfor skulle Badminton Danmark have indført en aflønningsmodel med et lønloft, der tog hensyn til erfaring, anciennitet, potentiale og nuværende spillestyrke, så deltagerne i Badmintonligaen havde en mulighed for at opretholde en sund økonomi.

Talenterne har primært efter sæsonen 2010-2011 fået muligheden for at spille i Badmintonligaen. Det er godt. Men det er efter min opfattelse udelukkende sket fordi klubberne har været pressede økonomisk og simpelthen var nødt til at spille med de ”billige” talenter.

Klubber som AB og Solrød, der er store talentfabrikker, fik således mulighed for at overleve længe nok i ligaen til at talenterne fik fodfæste. Det er supervigtigt for badmintons fremtid i Danmark at vi kan tilbyde udfordringer til vores talenter, og at der er klubber, der vil finansiere talenternes internationale satsning i de år, hvor de har svært ved at tjene penge på deres internationale resultater.

Det tør man bare ikke hvis det kan medføre svigtende resultater og nedrykning. Ligeledes holder man igen med investeringer og facilitetsforbedringer hvis nedrykningen truer.

Derfor skulle Badminton Danmark have indført en lukket liga uden nedrykning. Der er alligevel ingen udover de implicerede klubber, som interesserer sig for hvem der rykker ned.


Jeg frygter at Badmintonligaen i de kommende år, ja allerede fra næste sæson, mister endnu flere profiler og endnu mere tv-dækning.
Klubberne får dårligere råd til at støtte talenterne, fordi de sparsomme økonomiske midler, der er til rådighed bruges på at købe spillere, som med lidt god vilje kan karakteriseres som profiler, men som ingen i virkeligheden gider se.

Badminton Danmark må  kræve at der er informationsmateriale til rådighed for TV, så TV kan hjælpe med at skabe de profiler vi har så hårdt brug for. TV produktet har nu været fuldstændig uændret i fire år.

Hvis ikke der sker noget meget hurtigt så er jeg alvorligt bange for at Badmintonligaen er tilbage i muddergrøften.

Effektiv Badmintontræning

Indien og/ eller VM

En konflikt er under opsejling i dansk badminton.
Mindst fem spillere ønsker ikke at følge Landsholdets forberedelser frem mod VM i Guangzhou i fuldt omfang. De ønsker at deltage i den økonomisk lukrative Indian Badminton League i juni-juli måned og derved halvere forberedelsestiden frem mod VM.

Angiveligt ønsker forbundet med Team Danmark i ryggen, i yderste konsekvens at udelukke de berørte spillere fra deltagelse i landsholdstræningen og ligeledes i VM, samt muligvis andre officielle begivenheder herunder OL i 2016.

Efter min opfattelse er der nogle vigtige ting at være opmærksom på.

Medaljer er super vigtige for Badminton Danmark og Team Danmark, for det er det begge organisationer bliver målt på.

Medaljer er ikke, på nuværende tidspunkt, helt så vigtige i de fem spilleres karrierer. For de har allerede vundet dem. 4 OL medaljer og en VM guld repræsenterer de fem spillere.
Indtjening er nu blevet en langt vigtigere parameter, præcis som den var for Morten Frost, Thomas Stuer, Poul Erik Høyer og Peter Rasmussen, der alle af skattemæssige årsager valgte at flytte til England. For alle disse spillere gjaldt det at træningsmiljøet i Danmark var klart bedre end det engelske alternativ.

Man kan sige, at det er egoistisk af de fem at de ikke "støtter systemet", som har bragt dem frem til hvor de er nu, og de spillere som sparrer mod dem. Det sammme kunne man sige om de fire gamle herresingle stjerner.

De fem har så vidt jeg er orienteret på ingen måde sagt, de ikke vil spille VM, de vil bare ikke følge den overordnede plan som forbundet har lagt.

Det er et kerneområde i striden. Det er det fordi man implicit antager, at hvis man ikke følger denne plan, så kan man ikke præstere til VM. Det kan man måske faktisk godt alligevel, men det synes rimeligt at antage at sandsynligheden er mindre, end hvis planen følges. Fodbold EM i 1992 er i hvert fald et konge eksempel på at det ikke altid er de bedst forberedte der vinder.

Spillerne er tilsyneladende parate til at acceptere denne lavere sandsynlighed. Det er en omkostning, de har vurderet opvejes af de penge der kan tjenes i Indien. Og det er jo noget den enkelte må gøre op med sig selv. Det er vel egentlig kun et spørgsmål om beløbets størrelse. Hvis vi f.eks leger med tanken om at BD havde fået en fee på  1 million for at stille spillerne til rådighed, så ville man nok begynde at arbejde for at finde en løsning.

Forbundet må så til gengæld overveje dels om det forventede niveau for spillerne, efter deltagelse i Indien, er så lavt, at man har andre spillere, der har bedre chancer for at skaffe de nødvendige medaljer. Og dels om "ulydigheden" er så grov at det skal føre til udelukkelse fra træningen eller endnu værre sanktioner. En helt åbenlys sanktion er, at BD og Team Danmark ikke længere yder turneringsstøtte til spillerne, men det beløb er i forvejen så lille, at det intet betyder i forhold til lønnen i Indien.

Under alle omstændigheder så vil det næppe være sidste gang ( forhåbentlig ikke) denne problematik opstår, for den er jo genereret af det, de fleste ønsker, nemlig at der er ved at komme flere penge i badmintonsporten.

En helt anden ting er så perspektiverne i disse "tilfældigt opståede" invitationsturneringer. De skyder
op i den internationale kalender på må og få uden overordnet styring eller planlægning. Det er en
meget presserende opgave for Badminton World Federation at få optimeret og taget styring af den internationale turneringskalender, så situationer som disse ikke opstår.

Til sidst skal det nævnes at turneringen i Indien stadig ser ud til at være omgivet af en hel del usikkerhed, og der vel på nuværende tidspunkt ingen, der vil sætte hele formuen ind på, at turneringen rent faktisk bliver til noget i sidste ende.

Samtidig vil det overraske mig meget hvis vi ser de bedste kinesere stille op.