fredag den 16. januar 2009

4 semifinaler og hårdt rejse program

Begge herredoubler levede op til favoritværdigheden i Seoul, og Peter Gade og Tine Rasmussen kom også videre efter to gange tre sæt.
Desværre lykkedes det ikke for Joachim Fischer/ Christinna Pedersen at slå sig forbi to thailændere med frygtelig lange navne. Øverste halvdel i mix’en havde ellers åbnet sig rigtig pænt efter at Diju/Gutta sensationelt havde besejret Nova/ Natsir.
Der venter os nogle rigtig spændende kampe på tv2sport i morgen tidlig. Specielt glæder jeg mig til at se Lars/Jonas mod Jung/Lee og ligeledes om Gade kan holde niveauet fra Malaysia mod Simon Santoso. Se spilleplanen her.

Turneringerne i Malaysia og Korea byder desuden på et ekstra hårdt rejseprogram, som slider ekstremt på spillerne.

Først rejses der fra vinter i Danmark til 30 graders varme og jetlag i Malaysia. Og når man så har vænnet sig til det og fået jetlaget ud af kroppen, så er programmet 6 ½ times flyvning fra søndag midnat til mandag morgen og 10 graders frost i Seoul.
Dermed får man igen smadret døgnrytmen og kan begynde forfra med at akklimatisere sig.
Det er sindssyg hård kost for kroppen, som jo også skal hjem til Danmark igen hvor der straks venter holdkampe og lidt senere DM. Vi har i de to tidligere sæsoner 2007 & 2008, hvor Super Serie turneringerne også har været placeret på samme måde, set en øgning af sygdom og skader når spillerne vendte hjem fra disse to turneringer.

I forvejen er europæernes rejseprogram langt mere belastende end asiaternes.

Således er f.eks Tine Rasmussen i gang med sin syvende tur mellem Europa og Asien siden april måned.
I samme tidsrum har det kun været nødvendigt for de bedste asiater at rejse til Europa éen gang til Denmark- og French Open, og dem der valgte ikke at deltage i disse to turneringer har ikke været i Europa siden marts 2008.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar