lørdag den 10. januar 2009

Godt dansk spil i Malaysia - Tine i Finalen

Joachim Fischer/ Christinna Pedersen var egentlig kampstyrende i deres semifinale i mixeddouble mod de indonesiske verdensmestre Nova og Natsir.
Desværre manglede de sidste 4-5 bolde i hvert sæt hvor indonernes rutine gjorde udslage. Men Fischer/Chris er jo langtfra færdigudviklet så det er gode takter for fremtiden.

Tine besejrede Wang Chen i en taktisk præget kamp hvor Tine holdt det bedste tempo, og hvor hendes angrebsstyrke i sidste ende blev for meget for Wang Chen.
Den svære vind i hallen hvor der både er sidevind og med/modvind gør det svært at styre boldene og spille præcist. Derfor ser vi ind imellem ganske mange fejl fra begge spillere.
Tine så også ud til at have god ”fart i benen”, og hvis hun kan holde det til finalen i morgen mod Zhou Mi så er der gode muligheder for at revanchere nederlaget i semi’en i SS-finalerne.

Peter Gade spillede sin bedste kamp mod Lee Chong Wei i 2½ år. Peter har kun besejret Chong Wei en gang, i Thomas Cup i 2006.
I dag havde Peter god succes med at få varieret sit spil og derigennem blive spilstyrende, men fra 9-11 i andet sæt fik Chong Wei tiltvunget sig overtaget og så sig ikke tilbage resten af kampen

I herredouble tabte Kidho/Setiawan til landsmændene Alven Y/Hendra Gunawan. En klar overraskelse for mig. Når nu OL vinderne på trods af Kidho’s dårlige knæ var kommet så langt som semi’en, så havde jeg også forventet at de kunne klare den sidste kamp inden finalen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar