Det er ikke kun kinesernes skyld

Poul Erik Høyer er citeret i flere medier for den holdning at det er problematisk at kineserne ikke har deltaget i hverken Super Serie finalerne, Malaysia Open eller denne uges Korea Open. Han opfordrer det internationale badminton forbund til at tage sagen op og evt. indføre en mulighed for at idømme karantæne.

Jeg er helt enig med Poul Erik i at kinesernes valg er problematisk for WBF og for Super Serien som helhed. Men det er ikke et nyt fænomen, og det er ikke begrænset til Kina. Disse tre turneringer har bare sat ekstra fokus på deres fravær.

Lin Dan der suverænt er det største navn i badmintonsporten som både OL guldvinder og dobbelt verdensmester, spillede i hele 2008 kun 5 ud af 12 Super Serier, og hans landsmand Bao Chunlai spillede 6. De to bedste koreanske herresingler der deltog i OL spillede henholdsvis 6 og 4 turneringer.
I damesingle er mønstret tilsvarende for Xie Xingfang der spillede 5 turneringer, Zhang Ning spillede 5 og Maria Kristin der vandt bronze spillede 6 turneringer.
Det samme gør sig gældende i doublerækkerne. Dem der vinder de største turneringer spiller ikke ret mange Super Serier.
Undtagelsen er de år hvor man skal kvalificere sig til OL. I de sæsoner spiller de bedste spillere næsten alle Super Serierne. Ellers kommer de nemlig ikke med til OL.

Det betyder for mig at se, at Super Serie konceptet p.t. ikke er attraktivt nok for specielt Kina og Korea.
Pengepræmierne, som i øvrigt ikke er meget større end i 1997, er ikke store nok til at trække spillerne fra disse to nationer til turneringerne. Det er medaljeturneringerne der er vigtige, og dem satses der 100% på.
Det sker samtidig med at spillere fra de øvrige nationer spiller alle de turneringer de kan for at tjene penge til dagen og vejen.

Hvad skal man så gøre?

Ja enten skal man finde en metode til at tvinge spillerne til at deltage i et stort antal Super Serier for at få lov til at deltage i medaljeturneringerne. Altså hvis Lin Dan aldrig spiller, så kan han ikke være med til VM og OL. Så er vi ligeglade med at han er den bedste. Hvis han aldrig spiller, og dermed ikke er med til at promovere sporten på en god måde, så skal han heller ikke have mulighed for at vinde medaljerne.

Man kunne også sætte antallet af Super Serier ned og samtidig booste setup’et og pengepræmierne i de turneringer der så bliver tilbage. Problemet er at vi ikke får Lin Dan til at spille mere og der bliver endnu færre penge til resten af spillerne. Og hvilke turneringer skal væk.

Så kan man øge pengepræmierne i alle turneringerne hvis det er muligt, og på den måde tiltrække kinesere og koreanere. Men jeg tror desværre ikke de to landes sportssystemer reagerer på indtjeningsmuligheder i forhold til medaljer og ære til nationen.

En ting er klart for mig. WBF bliver nødt til at gøre et eller andet. Og de bliver også nødt til at kigge indad.
Det er ikke godt nok at Super Serie finalerne først fastlægges så sent som tilfældet var i 2008. Når noget sådant sker er det ikke rimeligt at kritisere kineserne for at have lagt andre planer.
Setup’et omkring Super Serierne mangler også stadig en del. Hvis man ønsker at der skal spilles så meget som 12 Super Serier lægger op til, så skal der være meget bedre træningsforhold, både mht. banetræning og fysisk træning. Kun på den måde kan spillere der rejser meget, og dermed hjælper med at promovere sporten, holde formen ved lige.

Sidst men ikke mindst så er belastningen fra medaljeturneringer, uden pengepræmier vel at mærke, steget til et uholdbart niveau. Sudirman Cup er splittet fra individuelt VM. EM for blandede hold er splittet fra individuelt EM og der spilles nu VM hvert år i stedet for tidligere hvert andet.
Læg dertil 12 Super Serier, Thomas/Uber cup, EM for herre/dame hold samt nationale forpligtelser som de fleste lande – også Korea og Kina – har. Så kommer man op på et ganske anseeligt antal turneringsdage på en sæson. Så den optimale planlægning for at præstere godt i medalje turneringer, ja den ser ret meget ud som den kineserne har valgt.
Og det er et kæmpe problem for Super Serien. Navnet på turneringerne indikerer et niveau som de slet ikke kan leve op til i øjeblikket. Et fint eksempel på dette var vores egen Denmark Open som var markant svagere besat i 2008 end i 2007 hvor bl.a. top 28 på ranglisten i damesingle deltog.
Som det er nu så har de gamle Grand Prix turneringer bare skiftet navn til Super Serie...