Ingen ny damesingle - nu skal vi til det igen :-(

Ingen afløser for Tine Rasmussen.

Sådan lyder overskriften på DR's historie der kan læses her.

Hvorfor skal de stakkels piger nu igen trækkes med dommedags profetier over hele resten af deres karriere, som de i virkeligheden knap er kommet igang med.

Det var det samme efter Lene Køppen, i mindre grad efter Kirsten Larsen, men efter OL i 1992 kunne man læse at de dårlige resultater præsteret af Pernille Nedergaard og Camilla Martin cementerede dansk kvindebadmintons kæmpestore problem.

Senere viste det sig så, at Camilla Martin med hårdt målrettet arbejde og god støtte fra personerne omkring hende, blev den mest succesrige danske damesingle hidtil. Resultatlisten indeholder bl.a. All England, VM-Guld og OL sølv, altsammen vundet i konkurrence med sydkoreanere og kinesere, som Lene Køppen var så lykkeligt forskånet for. Og midt i Camilla's succes glemte mange at Mette Sørensen også snuppede en VM Bronze.

Så blev det "Ingen afløser for Camilla".
Men der dukkede alligevel - mod manges odds og forudsigelser - en Tine Rasmussen op, som ikke spiller som Camilla, men som har sin egen stil, og egen måde at gøre tingene på.
Og der er masser af talenter længere nede i rækkerne, men det tager tid at udvikle dem. Og det er ikke til at sige på forhånd hvem der vælger at satse på badminton karrieren og som har heldet og dygtigheden til at lykkes. Men de skal nok komme.

Det vil gøre det meget lettere for disse talenter, hvis der er nogle/flere/mange der hjælper dem, støtter dem og opmuntrer dem, i stedet for konstant at stille spørgsmålstegn ved deres formåen.

Hvis I ikke tror I kan hjælpe dem med at udvikle sig, som spillere og som mennesker, så gå væk og lad være med at forstyrre dem der er i gang med at forsøge. Hvis I ikke kan nyde at være på sidelinien og følge processen med sejre og nederlag, succes'er og skuffelser, tvivl og selvsikkerhed, så drop det! Find nogle andre idrætsgrene til jeres negative bølger.

Hav nu tålmodighed, så skal der nok komme en eller flere gode damesingler. Hvorfor er det pinedød nødvendigt allerede nu at kunne navngive vedkommende - bare vent, så finder I ud af på et tidspunkt hvem det bliver.

Der bliver også mange som ikke klarer det, det er der også i de andre kategorier. Men jeg forstår ikke hvorfor man skal demoralisere alle dem, der lige nu har mulighederne for at satse, for at tage chancen og følge drømmen...Støt dem, bak dem op ...Eller flyt jer, for h......

Swissopen - Live streaming

Som sædvanligt er Swiss Open virkelig på mærkerne, når det gælder om at sørge for, at alle os der ikke har mulighed for at være i St. Jakobshalle alligevel kan følge med i hvad der foregår.

Bane 2 streames via bet365 og kræver at man har en konto.

De øvrige 3 baner streames Live og gratis på følgende links:

Bane 1:

http://www.ustream.tv/channel/wilson-badminton-swiss-open-court-1

Bane 3:

http://www.ustream.tv/channel/wilson-badminton-swiss-open-court-3

Bane 4:

http://www.ustream.tv/channel/wilson-badminton-swiss-open-court-4

Tillykke!

Tillykke til Tine og til de danske herredouble spillere. Hvilket fantastisk finalestævne som afslutning på jubilæumsturneringen.

Jeg troede Tine's kamp var en velspillet gyser, men det overgik herredoublen.

Det mest retfærdige havde været uafgjort. Paaske/Jones løftede igen deres spil, og spillede noget af det bedste jeg har set dem spille. Specielt overraskede det mig hvor angrebsstærke de var. Jeg vidste godt de var gode på forbanen, men det blev virkelig arbejdet igennem fra baglinien.

Men men men.... det kunne ligeså godt have været Boe og Nuller der havde vundet og med ligeså stor ret. De var lidt mere defensive end godt var i store dele af kampen, hvilket dog nok er en naturlig følge af at Paaske/ Jones var på toppen på forbanen. De lavede store comebacks i alle tre sæt, og med tre matchbolde ja så kommer man ikke tættere på. Det gode ved kampen er at det ikke bliver sidste gang Boe/Nuller står i en sådan finale.

Jeg var igennem turneringen lidt tvivlende på om Paaske/ Jones nu også var så gode som resultaterne tydede på. Den skepsis var aldeles uberettiget.



Tine lagde stærkt ud med Power-badminton i første sæt, og blæste Wang Yihan ud af banen. I andet sæt var der langt mere besvær med at styre medvinden. Heldigvis lavede Wang nogle dejligt store fejl i en afgørende periode i starten af 3. sæt, og Tine fik efter sidebyttet meget bedre styr på vinden. Afgørelsen på kampen bragte gode minder frem fra 2008.

Kæmpestort tillykke til alle spillerne.



Fantastisk spil og fight.

Danske All England mestre

Carsten Mogensen/ Mathias Boe eller Lars Paaske/ Jonas Rasmussen kan i morgen kalde sig vindere af All England i turnerinen 100 års jubilæums sæson.

En fantastisk stor præstation af de to danske herredoubler, der mildest talt havde en dårlig lodtrækning.
I dag spillede begge par igen rigtig godt. Boe/ Nuller var i kontrol fra start til slut mod Chen Xu/ Guo Zhendong og vandt en sikker sejr i to sæt. Det danske par har, ud fra de kampe jeg har set, været turneringens klart bedste par.
Lars Paaske/ Jonas Rasmussen fik en dårlig start på semifinalen mod Kidho/ Setiawan og tabte sikkert første sæt, men i takt med at danskerne blev mere styrende i andet sæt, så gik gassen totalt af indoneserne. I tredie sæt var der dog kamp om det på indo'ernes sædvanlig anti-badminton måde. Heldigvis holdt de gamle drenge hovedet koldt og tog sejren på 3. matchbold.
Jeg vil vove den påstand at Lars og Jonas har genopfundet sig selv for fjerde gang i karrieren.
Hvem der vinder i morgen? Jeg tror Boe/ Nuller vinder. Jeg synes de igennem længere tid har været den bedste herredouble i Danmark, og med lidt langsomme bolde så tror jeg de har en god chance. På den anden side er Lars/ Jonas vant til at spille finaler i National Indoor Arena, og det er noget af det der skal til at sætte to spillere op, som ellers har prøver det meste i badminton. Og jeg har stadig finalen fra Copenhagen Masters i baghovedet, hvor jeg også havde forventet sejr til Boe & Nuller, men hvor Lars & Jonas sad fuldstændigt på kampen.

Peter Gade spillede efter min mening noget af det bedste badminton i mange år i denne turnering. Alligevel var det ikke tæt på at være nok mod en godt spillende Lee Chong Wei. Chong Wei havde fået rystet chok'et over Lin Dan's exit ud af kroppen, efter den tvivlsomme præstation i kvartfinalen, og Peter havde reelt ingen mulighed for at vinde kampen.
Meget overraskende bliver modstanderen Kenichi Tago fra Japan der var ned med matchbold mod Bao Chunlai men kæmpede sig tilbage og vandt kampen.

Tine Rasmussen havde en fin dag på kontoret mod Saina Nehwal og vandt rimelig sikkert i to sæt. Morgendagens finale bliver en gentagelse af sidste års kamp mod Wang Yihan. Tine Rasmussen har glimtvis vist et meget højt niveau i denne turnering. Skal hun imidlertid gentage triumfen fra 2008, så skal der mere stabilitet ind i spillet. Tine har slået på at hun er underdog i turneringen og i finalen får hun i hvert fald det ønske opfyldt mod verdensranglistens nr. 1. Det gode er, at selv om Tine har vist meget højt niveau, så er der stadig plads til forbedringer på flere punkter frem mod VM i Paris.

Fantastisk dansk kvartfinale aften

Kæmpestor dansk triumf i fredagens kvartfinaler.

4 ud af 4 så enkelt er det. Tine Rasmussen og Paaske/Jones kickstartede den store danske aften. Og hvilken opfølgning af Peter Gade og Boe og Nuller.

Meget så ud til at skulle gå som det plejer, da Peter Gade tabte første sæt efter at have været toneangivende det meste af tiden. Da han så oven i købet kom stort bagud i anden sæt, lignede det business as usual. Men Peter kæmpede videre, åd sig tilbage godt hjulpet af en del uprovokerede fej fra Taufik, og vendte kampen til sætsejr på 22-20. 3.sæt startede ligeså dårligt som første og Taufik gik let i front 8-1. Igen kom Gade tilbage, og kunne efter en tvivlsom kendelse ved 20-20 lukke kampen 22-20.

Helt afgørende blev det at Peter endelig formåede at få fysikken ind i spillet. Lange dueller i både 2. og 3. sæt var ikke umiddelbare vindere, men de trættede Taufik og tog til sidst brodden af ham.

En rigtig dejlig sejr for Peter.

I morgen venter formentlig Lee Chong Wei, og det er jo en helt anden historie, hvor spillet skal løftes nok engang.

Som rosinen i pølseenden og fuldendelsen af en helt fantastisk aften så vandt Mathia Boe/ Carsten Mogensen for første gang nogensinde over de kinesiske verdenmestre Fu/Cai. En match hvor der blev spillet utroligt hurtigt og gvor danskerne på afgørende tidspunkter virkelig havde modet til at rykke frem i banen og lægge psykisk pres på kineserne.

Det bliver en fantastisk semifinale dag for de medrejsende danske fans i Birmingham, og mon ikke der sidder mange klar ved tv-skærmen lørdag middag.

Hvis TV2SPORT ikke viser alle kampene i deres begrænsede sendetid så streames de live på www.tv2sport.dk

Hundredtusind fejl og ringe drops

Det var der jo det gode spil.....Lige under overfladen!!

Tine Rasmussen startede kvartfinalen mod Lu Lan, som om hun havde tænkt sig at tabe hele kampen selv, uden overhovedet at give Lu Lan chancen for at dumme sig. Frygtelig mange fejl og håbe-drop i nettet prægede Tines spil og hurtigere end man man kan nå at sige Li Yongbo var hun bagud 3-11.

Fra dette tidspunkt gik det fremad, og lidt at den tro på sig selv der har manglet i lang tid begyndte at indfinde sig. Det var tydeligt at Lu Lan ikke var i stand til at vinde kampen, hun kunne bare håbe på at Tine tabte den. Lu vandt naturligvis første sæt, men tabte faktisk anden halvdel af sættet 10-13, så den samlede sejr blev på 21-16.

Tine startede 2. sæt, på modvindssiden, virkelig godt og kom med kraftfuldt spil foran 6-2 og 8-4. Derfra sneg usikkerhed og tvivl sig igen ind på hende og pludselig var hun nede med to matchbolde ved stillingen 18-20. Begge blev overlevet, inden Lu Lan fik en ny på 21-20. Her viste sportens små marginaler endnu engang sit hoved frem, og heldigvis smilede det til Danmark. Tine spiller en flad lige overspilning fra egen baghåndsside og Lu Lan kan ikke nå bolden, hun håber den er ude men den sidder lige på stregen. 21-21 og Tine snupper de sidste to point og fremtvinger et afgørende sæt. Hvis den bold havde været ude, ja så havde det været et helt andet "ballgame" og en noget flad fornemmelse man havde siddet tilbage med.

I tredie sæt havde Tine genfundet troen på at hun er god. Hun smadrede fuldstændig Lu Lan 11-3 inden sidebyttet og det var tydeligt at kineseren ikke havde modtræk at sætte i spil. Efter sidebyttet var det rimelig meget cruise-control til en sikker 21-11 sejr.

Tine spillede egenlig ret godt fra 3-11 i første sæt. Hvis hun kan bevare troen og foretage et par enkelte forbedringer, så stopper det ikke i semifinalen. Her bliver modstanderen enten Saina Nehwal fra Indien eller tyske Juliane Schenk. Uanset hvad Tine ønsker så bliver hun favorit i den kamp og det kan hun også godt tåle. Spillet er der i hvert fald, men der er selvfølgelig ingen garanti for sejr, selvom man snildt kunne finde andre modstandere man nødigere ville møde.

Lars Paaske & Jonas Rasmussen vandt som ventet over nogen malayer. Som ventet faldt det danske par også lidt ned i andet sæt, men nåede lige at skrue bissen på da malayerne øjnede et tredie sæt.

Semifinalen bliver formentlig mod Markis Kidho/ Hendra Setiawan, og det bliver her vi får en realistisk måling på hvor Lars og Jonas står i øjeblikket.

All England åbner sig for Lars og Jonas

De danske spillere i Birmingham gjorde også torsdagen til en god rød-hvid dag.

Paaske & Jones indledte med en tæt, men alligevel ret sikker, sejr over et nydannet koreansk par, Ko Sung Hyun/ Yoo Yeong Sung. Det er jo godt i sig selv, men samtidig vandt Gan Teik Chai/ Tan Bin Shen over de farlige kinesere Nan Zhang/ Biao Chai. Det betyder at danskerne efter min vurdering står med rigtigt gode chancer i fredagens kvartfinale.

Peter Gade leverede et fint, og lidt heldigt, comeback i første sæt. Dommeren kludrede ved føring til Santoso på 15-10. Indoneseren troede at han har kommet på 16-10, men liniedommeren havde dømt bolden ude i dansk favør.

Om det var det der rystede Santoso vides ikke, men Gade tog 4 ekstra point i en ruf og var igen med i kampen. Han havde indtil dette tidspunkt ikke set alt for velspillende ud. De to kæmpede point for point resten af sættet og Gade måtte redde en sætbold ved stillingen 19-20, inden han kunne tage dette meget vigtige sæt hjem 24-22.

I andet sæt var Gade egentlig ovenpå hele tiden men Santoso kæmpede godt og pressede Gade til at nøjes med en to-points sejr.

I morgen venter så Taufik, og det bliver spændende at se om Gade kan få has på ham denne gang.

Carsten Mogensen/ Mathias Boe gjorde Paaske/ Rasmussen følgeskab i kvartfinalerne ved at besejre Chieh Min Fang/ Sheng Mu Lee i to tætte sæt.

Taiwan er kommet godt med i løbet af de to seneste år og de har flere gode doublepar som man ikke bare køre over. Så alt i alt en god sejr, men niveauet skal nok løftes markant i morgen hvor verdensmesterne Fu Haifeng/ Cai Yun står på den anden side af nettet. De to danskere spillede en glimrende kamp mod dette par i sidste års semifinale, men mangler lige det sidste i at få skovlen under dem.

Tine Rasmussen kørte til gengæld henover Eriko Hirose, der slet ikke kunne matche Tines power. Tine møder også en verdensmester, nemlig Lu Lan. Det var jo Lu Lan som Tine besejrede i finalen i All England tilbage i 2008. Lu Lan blev presset ud i tre sæt mod skotske Susan Egelstaff (tidl. Hughes), så Tine er vel ikke uden chancer i den kamp.

Joachim Persson og Thomas Laybourn/ Kamilla Juhl måtte forlade turneringen i dag. Helt overraskende var det ikke. Joachim er i gang med en langsigtet genopbygning og Laybourn har været ramt af skader og sygdom i utrolig grad.

Øvrige bemærkelsesværdige resultater fra torsdag:

- Børge (Chunlai) kører Park Sung Hwan fuldstændigt over. Faktisk i en grad så man savner et ordspil fra Jørn Mader.

- Chen Long tabte til Wang Shon Ho fra Korea i dagens længste kamp. 76 minutter futtede de rundt.

- Juliane Schenk var godt spillende og levnede ingen chance til Youn Joo Bae, der ellers var i finalen i Malaysia.

- Kina har tabt et par løse kampe hist og pist men er alligevel repræsenteret i 16 ud af 40 mulige kvartfinaler.

- Zheng Bo tabte igen i mix, og lignede en der havde fået at vide at han skulle hjem og gøre rent på værelserne.

Your boys took a hell of a beating!!! - All England onsdag.

Denne sætning blev skreget ud i æteren af den legendariske norske fodbold kommentator Bjørn Lillelien, da Norge sensationelt besejrede England i fodbold, engang for meget længe siden.

Onsdag aften var der sikkert fodboldfans i Manchester og Lyon, der råbte det samme rettet mod henholdsvis AC Milan og Real Madrid, men det kunne faktisk ligeså godt være rettet mod Malaysias herredoubletræner Rexy Mainaky.

For andet år i træk fejede en dansk double gulv med de topseedede malayer Koo Kien Keat/ Tan Boon Heong.

Lars Paaske/Jonas Rasmussen gjorde det noget overraskende, og i hvert fald overraskende let, af med de malaysiske titel favoritter i første runde af All England turneringen. Faktisk vil jeg sige, at det på papiret ser så stort ud, at jeg bliver en lille smule bekymret for, om det nu også er den reelle styrkeforskel mellem de to doubler, eller om de to gamle drenge risikerer et antiklimaks i morgen mod to unge koreanere.

Nå men indtil videre er der ingen grund til bekymring, Lars & Jonas er i gang, og det samme er Boe/ Nuller, der overbevisende afviste et af de mange nye japanske par.

Chandra/Gunawan fra Indonesien var seedet seks i dennerække, men måtte lade livet mod kinesiske Nan Zhang/Biao Chai, der ser ud til at være i rivende udvikling. Tænker man Thomas Cup ind i denne sammenhæng så ser det ud til at kineserne får lettere ved at finde deres anden herredouble end indo’erne gør.

For mig er der ingen tvivl om at de asiatiske lande der har mulighed for at vinde Thomas Cup allerede nu har en væsentlig del af deres fokus på den turnering. Det behøver dog ikke betyde at de ikke er klar i Birmingham, men der er ingen tvivl om at formtoppen i første halvdel af 2010 skal ligge i maj måned.

Hvis man kigger ned over resultaterne efter seedede spillere, der er ude, ja så er både nr. 2 og 4. i damesingle ude af turneringen - og begge spillere stod i Tine Rasmussens halvdel.

Tine slipper således for Wang Lin i torsdagens 2.runde kamp. Det er der sikkert mange der vil synes er glimrende, men jeg tror faktisk Tine ville have haft mere ud af at spille mod Wang Lin og besejre hende.

Det tror jeg hun havde haft en god chance for, idet Wang Lin ikke ser ud til at være i sin bedste form efter nederlag til Eriko Hirose, og til Juliane Schenk i sidste uges German Open.

Tine’s program er ikke blevet meget lettere, for skulle hun besejre Hirose, så venter verdensmester Lu Lan i ¼ finalen.

Pi Hongyan(4) tabte til Juliane Schenk, og det ser ud til at Pi får sværere og sværere ved at følge med i de store turneringer. Schenk skal nu mase videre mod et par unge koreanske damesingler, der helt sikkert har stiftet bekendtskab med deres eget opkast under træningen.

Det er nemlig nemlig kinesiske Li Mao – popuært kaldet ”Tordenskyen” – der har overtaget træningen af de koreanske damesingle talenter, og dem kommer vi helt sikkert til at høre mere til fremover. Korea har i øvrigt efter min mening lavet en genistreg ved også at få tilknyttet den tidligere topspiller Kim Ji Hyun til trænerstaben. Hun er vendt hjem efter flere år i Europa og New Zealand. Da hun var i Europa udrettede hun fantastiske resultater med teknisk begrænsede østeuropæiske damesingler.

I damedouble måtte Malaysia’s bedste par ned til en af Indonesiens rekonstruerede damedoubler. Jeg tror faktisk de har ramt noget godt dér. Ikke at de lige spadserer ind og slår kineserne, men det er der nu heller ikke rigtig nogen andre der gør, men jeg tror de to nye damedoubler får et ret højt niveau.

Lena Frier/ Marie Røpke viste i perioder gode takter og i andre perioder var det tydeligt at konceptet mangler finpudsning/pudsning, men de var også oppe mod kvalificeret modstand, og det vigtigste er at man kan få øje på et topniveau.

Det samme kan man vel sige om Jan Ø. Jørgensen, som tabte rimelig overbevisende til Chen Long. Det er to spillere der formodentlig over en sæson bør ligge meget lige men denne dag var Jan ikke i nærheden.

Det var Peter Gade til gengæld, med en sikker sejr over Dicky Palyama, og det var godt.

Jeg ved ikke rigtig, men jeg har lidt en fornemmelse af, at Gade har sat de sidste sejl til i denne sæson i forsøget på at lave endnu en stor præstation – til VM, eller måske her til All England. Han står under alle omstændigheder foran kvalificeret modstand i de næste to runder, hvor der er to indonesere at øve sig på. Først Simon Santoso som ikke har gjort meget væsen af sig siden Denmark Open som han vandt. Han spillede også tre sæt med gamle Wong Choon Hann, som måske også prøver at sparke den op i 6. gear inden Thomas Cup på hjemmebane. Kommer Gade forbi ham, så venter endnu et opgør mod Taufik Hidayat. De to har udkæmpet mange kampe. De fleste efter 2001 er endt med Taufik som vinder, men hvis der virkelig er mere tilbage i Gade, så vil vi se det i en sådan kamp.

Joachim Persson har, i ly af manglende resultater, helt ubemærket vundet første runde, og det er første gang det sker i 2010. Persson har selv bedyret at han er i fremgang og at det gode spil nok skal komme. Det får han mulighed for at vise mod Kenichi Tago, som besejrede Joachim ved VM i Indien. Tago sendte syvendeseedede Tien Minh Nguyen ud af turneringen, og en sejr til Persson vil lune på selvtillidskontoen.

Endelig cruisede Laybourn/Juhl igennem første runde mod et tricky indisk par.

Damen i denne mix, Gutta P. Jwala (fantastisk navn iøvrigt), benytter sig af en forhåndsserv. Jeg vil sige så meget, at jeg ikke kan anbefale andre at forsøge sig med samme koncept mod Thomas Laybourn, der er en af verdens mest aggressive spillere på servereturneringerne.

Alt i alt en fin dansk dag, hvor sejren til Paaske/ Rasmussen så rigeligt opvejede Jan Ø.’s nederlag, og hvor de øvrige danskere, der har mulighed for at komme langt i turneringen alle kom videre uden større problemer.

Til sidst kan det bemærkes at Christian LinD forhåbentlig fik den oplevelse, han var kommet efter mod Lin D(an). Han leverede en fin indsats og holdt Lin Dan i gang i 40 minutter – eller måske var det rent faktisk omvendt J

All England del 2.

….Tirsdag spilles kvalifikationsturneringen.

Derfor er spillehallen kun er åben for træning i en meget begrænset periode.

Det betyder, at nogen af spillerne står endog meget tidligt op for at forsøge at få nogle dyrebare ekstra træningsminutter i arenaen.

Man er helt sikker på at skulle kæmpe med kineserne om banerne. De har suverænt den største trup, og træner også mest, så de er altid i bekneb for banetid, og en gang imellem har man fornemmelsen af at de har overnattet udenfor spillerindgangen i en sovepose, som en anden flok billetgribbe og udsalgshajer, for at være klar så snart hallen åbner.

Andre spillere prioriterer at få sovet længe, og begge grupper kan så mødes til morgenmaden.

Restauranten på hotel Jury’s Inn minder sådan en morgen mest af alt om en banegård. Der er for mange mennesker der skal spise samtidigt på et alt for lille område.

Selve maden er ikke noget at skrive hjem om – typisk engelsk morgenmad med kolde toast, blød bacon, hash-brown kartofler, industri røræg, stegte tomater, noget ubestemmelig blodpølse-agtig ting og naturligvis pølser og baked beans. Så hvis man ikke er bange for fedt og kolesterol, så er det bare om at gå til den.

Retfærdigvis skal det siges, at der også findes cereals og brød, det er bare ikke et specielt godt udvalg. De seriøse spillere har derfor medbragt de ting de vil spise til morgenmad eller købt dem dagen inden i Sainsbury som ligger skråt overfor hotellet.

Om tirsdagen kan morgenmaden godt vare ganske længe, for der er ikke rigtig nogen der har travlt denne formiddag.

Et af diskussionsemnerne kan være ændringer i lodtrækningen som er blevet offentliggjort sent mandag aften efter Teammanagers Meeting.

Spillere eller par der skal op mod vindere fra kvalifikationsturneringen planlægger dagen så de kommende modstandere kan iagttages i kval-finalen senere tirsdag.

Resten af dagen byder typisk på et par ture til hallen for at følge specifikke kval-kampe og fornemme lidt af stemningen, afbrudt af frokost og eventuelt behandling eller forebyggende massage hos den medrejsende fysioterapeut, der sammen med trænerne er den der har mest travlt i starten af turneringen.

Der skal også trænes, men ikke specielt meget. Der skal fin-tunes og boldfølingen skal holdes ved lige, men man skal også opbygge/vedligeholde det overskud man forhåbentlig har bygget op i den sidste periode inden turneringen. Hvordan det gøres fra spiller til spiller er helt individuelt og ikke uden en smule overtro iblandet.

En sidste helt afgørende ting for træningsmængden denne dag er netop det, at den vil skulle foregå i ”bunkeren”, som mildest talt er uegnet til badminton. Der er betonhårdt gulv, dårlig luft og generelt svært at se bolden.Og som om det ikke var rigeligt, så er der ofte en helt forrykt vind fra det store udsugningsanlæg. Så bottom line er, at hvis man ikke var klar hjemmefra, så bliver man det ikke her i Birmingham.

Efter aftensmaden som indpasses efter det tidspunkt man skal spille på dagen efter, så er der ofte Premier League, eller endnu bedre Champions League, som bl.a. kan følges på sportsbaren lige ved siden af hotellet.

Hotellet er et ”kæde no-bullshit discount hotel”, og der er ikke ruttet med tilsyneladende overflødige tv-kanaler eller for den sags skyld andre unødige luksus ting – og det er sådan set fint nok, for beliggenheden er uovertruffen – men det havde været rart med et par solide sportskanaler på værelset.

Dem der ikke er til fodbold-kigning, snupper ofte et par afsnit af Venner, Sex & the city, 24 timer, Prison Break eller hvad der nu ellers er med på harddiskene, mens andre læser eller spiller spil.

Der bliver også gjort de sidste forberedelser til morgendagens kampe og måske snakkes der taktik eller kigges modstander-video med træner og eventuelt makkeren.

Intensiteten er steget i løbet af dagen og nu bliver det godt at komme i gang. ….fortsættes

Live streaming fra indledende runder af All England!!!

Se her hvordan du kan følge bane 3 og bane 5 live.

All England del 1.

All England, selve navnet står for mig som noget specielt.

Indtil 1977 var det Verdensmesterskabet i badminton, og jeg sad klinet til den sort-hvide tv-skærm når Danmarks Radio, som dengang var absolut eneste TV-station, transmitterede fra finalerne med Finn Kobberø som vidende og engageret kommentator.

Det var her, jeg fulgte Lene Køppens kamp mod Japanske Hiroe Yuki, der bare ikke ville lade sig besejre, og senere Saori Kondo og engelske Gillian Gilks. Helt speciel var dog føljetonen om Svend Pri’s kamp for endelig at vinde All England. Fighteren med verdens hårdeste smash, i hvert fald på den tid, havde været tæt på masser af gange, men oftest havde den legendariske indoneser Rudy Hartono trukket det længste strå.

I 1975 kom den så, sejren over Rudy Hartono. Finn Kobberø’s kommentarer omkring matchbolden lød nogenlunde således: ”Kom så Svend,……..ooog Svend er en lykkelig vinder!”

I sandhed noget anderledes end vore dages kommentatorer.

Under alle omstændigheder så var præcis denne kamp, og Svend’s præmieoverrækkelse hvor han ikke kunne holde tårerne tilbage, med til at holde min interesse for badminton og All England fangen. Det var simpelthen en fornøjelse at se stjerner som de indonesiske herredoubler Tjun Tjun ( findes der federe navn til en HD spiller?) /Wahjudi og Christian /Ade Chandra, og så forsøge at kopiere dem når man selv var til træning.

Christian er i øvrigt i dag tilknyttet det indonesiske forbund og har æren for de fantastiske herredoubler, som Indonesien fortsat skaber.

I år har All England 100 års jubilæum, og for første gang siden 1995 er jeg ikke tilstede i Birmingham. Det føles forkert. Jeg savner lige præcis denne ene turnering, men jeg må nøjes med at følge med via nettet og TV2SPORT. I stedet vil jeg prøve at give en beskrivelse af hvordan en All England uge forløber for en spiller.

Mandag: .....er rejsedagen. Der er afgang tidligt mandag morgen kl. 08.55 fra Kastrup Lufthavn. Truppen mødes typisk 1½ time før, så der er lidt tid at løbe på, hvis nogen skulle være kommet af sted uden pas.

Forberedelserne er slut, frygten for sen sygdom eller skader er væk, og det handler nu om at få købt de rigtige magasiner og bøger i afgangshallen, så der er noget til at fordrive ventetiden, som er en uundgåelig del af alle turneringer.

Nogen benytter lejligheden til at få lidt ekstra morgenmad og når alle er på plads i flyet, så skal der soves – for vi har været tidligt oppe.

Små to timer senere landes der i Birmingham. Forhåbentlig er al bagagen kommet med, så vi hurtigt kan komme gennem tolden og ud til vores guide og bussen som skal tage os ind til centrum af Birmingham. Når alle er kommet op i bussen, så skal der soves – for vi har været tidligt oppe.

Ca. 40 minutter senere rammer vi så hotel Jury’s Inn. Ud med bagagen og ind i lobbyen, og håbe på at vi kan få værelserne med det samme. Ellers må bagagen opmagasineres, og de stakkels ”hjemløse” går på jagt efter en frokostrestaurant. De heldige der får værelser med det samme kan få pakket ud og derefter i ro og mag begive sig ud i byen for at få noget frokost og få provianteret frugt og drikkevarer.

Sent om eftermiddagen er der træning i spillehallen. Det er derfor alle rejser ud mandag. Om tirsdagen spiller man kvalifikations turnering i spillehallen, og de spillere der er direkte inde i hovedturneringen er derfor henvist til at træne i ”bunkeren”, som ligger i kælderen i den kæmpestore National Indoor Arena.

De spillere der ikke har fået sovet specielt meget i hverken flyet eller bussen, kan nå hjem og få en lille lur (et nap) på hotellet inden træningen, mens andre spillere (og trænere) med et gambling-gen sætter kursen mod enten Ladbrokes eller Willian Hill, hvor der kan spilles på hundevæddeløb.

Der er ingen overhovedet der ved noget om hundevæddeløb, men det er sjov tidsfordriv, hvad enten taktikken er at spille på ét bestemt nummer hele tiden, på outsideren eller bare den hund der har det sjoveste, mærkeligste eller mest fængende navn.

Træningen består primært af indspilning i hallen. Der er laaangt ud til tilskuerpladserne, og der er normalt også vind i hallen. Det er enormt betydningsfuldt at få en god fornemmelse for hallen til den første kamp, og derfor står de mest ihærdige spillere tidligt op tirsdag morgen for at tage kampen op mod kineserne, i forsøget på at få tiltusket sig ekstra træningstid i arenaen.

Aftensmaden indtages som ofteset i smågrupper på en af de mange restauranter i området. Indisk eller italiensk mad plejer at være i høj kurs.

Resten af aftenen bruges ofte på film, seriekigning eller IT aktiviteter…..fortsættes