søndag den 25. april 2010

Kenneth Jonassen udtaget til Thomas cup holdet.

Han har trukket sig tilbage fra Internationale turneringer. I torsdag spillede han sin sidste kamp i Badmintonligaen, hvor han sikrede Greve guldet.

Nu har Kenneth Jonassen så fået en ekstra opgave inden han smutter til hårdt trængte England. Han skal være med til at sikre Danmark verdensmesterskabet for herrehold for første gang. Som træner, men muligvis også som spiller.


Den sportslige ledelse i Danmarks Badminton Forbund har udtaget følgende spillere til Thomas Cup:

Peter Høeg Gade

Jan Ø. Jørgensen

Joachim Persson

Hans-Kristian Vittinghus

Kenneth Jonassen

Lars Paaske

Jonas Rasmussen

Carsten Mogensen

Mathias Boe

Thomas Laybourn


Denne udtagelse signalerer klart at DBF går benhårdt efter at vinde Thomas Cup. Og muligheden er da også tilstede, men den er ikke ret stor.


Når DBF således vælger at gå efter sejren, så er det i virkeligheden helt logisk at udtage Kenneth Jonassen.


Hans Kristian Vittinghus har været skadet, eller i hvert fald ikke i stand til at træne igennem i en periode, så han virker ikke som en oplagt vinderchance i tilfælde af forfald hos en af de tre førstevalg til herresingle pladserne.


Jamen hvorfor så tage ham med, kan man spørge. Jo, han kunne være aktuel i den indledende runde mod Tyskland og Polen, hvis en af de andre skulle blive syge. Hvis de er friske så har Persson og Ø. brug for al den kamptræning de kan få, ligesom det vil være en fordel for Gade at have spillet flere kampe i hallen inden de afgørende kampe. Jamen så kunne Jonassen jo bare spille. Tjah men der kunne også være en fordel i at undlade at afsløre hans niveau. Hvis de andre hold tror at Danmark har en joker, så spreder de måske haglene lidt mere i doublerne end ellers.


Jo jo, men han kommer jo ikke til at spille. Næh, måske ikke i første omgang. Der vil det være Gade, Jan og Persson der spiller. Men både Jan og Persson har i det sidste stykke tid, præsteret et godt stykke fra det niveau, der skal til for at vinde kampe, når det virkelig gælder.

Så hvis den tendens fortsætter, kunne det måske godt overvejes at smide Kenneth ind i 3. herresingle. Jeg vil dog stadig mene, at der skal endnu et formdyk til hos Jan eller Joachim, før jeg ville overveje et sådant træk al den stund at Kenneth, for nu at sige det pænt, ikke har den bedste statistik som afslutter i 3.herresingle i vigtige kampe.


Hvad så med Viktor? Ja, lad ham nu være i fred. Han er 16 år og får minimum sølv ved U-VM i aften - endda med en fin chance for at tage titlen. Lad ham nyde det i fred.

Han ville ikke gøre en forskel i de vigtige kampe og han har lige tilbragt 14 dage i Mexico. Han skal nok komme med næste gang.


Thomas Laybourn er eneste reserve i herredouble. En logisk udtagelse når man satser, men ikke nødvendigvis specielt fedt for Laybourn.

Han er mix-specialist og Verdensmester. Nu skal han træne en del herredouble og ikke ret meget mixdouble, og der er en risiko for at tiltrække sig en skade på samme vis som da han ”for sjov” spillede DM med Rikke Olsen. Dette ”for sjov” kostede desværre bare træning og turneringer, og det skulle nødigt ske igen.

Når det så er sagt, så passer han perfekt ind på holdet og kan spille både med Jonas Rasmussen ( en slags Kamikaze-double) og Lars Paaske. Skulle skader eller sygdom ramme Boe eller Nuller, ja så kan konstellationerne stadig tilpasses, så vi alligevel har to doubler med gode muligheder for gevinst.


Jamen så ser chancerne da meget fine ud ? Jeg synes det ser ud som om vi har en fin mulighed for at gå i finalen, men det kræver altså lidt bedre spil fra vores 2. og 3. herresingle, for at lette presset lidt på de tre øvrige kampe.

Desuden skal vi undgå at blive trukket i halvdel med Kina, når anden del af lodtrækningen går i gang efter den indledende runde.


Kina er efter min mening storfavoritter, med tre absolut topklasse singler og muligheden for at placere Fu/Cai i enten 1. eller 2. herredouble. Hvor de to placeres afhænger sikkert af modstanderen, samt af om Fu’s skulder er blevet i orden.


Korea kan være en tricky modstander, med flere muligheder i de to sidste herresingler og deres 2. herredouble på vej fremad.


Indonesien har de store navne. Ingen af dem har spillet særlig godt, men dette er Thomas Cup og indoerne er såret. De har ikke været i finalen siden 2002 og det er man altså ikke vant til i det store ø-rige.


Malaysia ser heller ikke ud til at være alt for godt kørende. Der er stort pres på Lee Chong Wei for at vinde 1.herresingle. Hvis det ikke lykkes, så ser løbet nemlig ud til at være kørt med halvtynde papirer i de to sidste herresingler og i 2. herredouble. Desuden er de på hjemmebane hvilket helt sikkert vil forstærke presset på spillerne.


Anyway, det her er Thomas Cup, og jeg forventer at alle spillerne fra de 4 asiastiske lande vil i topform – selvfølgelig bortset fra Taufik J - så det bliver rigtigt spændende at følge de afgørende kampe i turneringen. Den første uge bliver røvkedelig!


Indledende grupper


A:

Kina

Korea

Peru


B:

Malaysia

Japan

Nigeria


C:

Danmark

Tyskland

Polen


D:

Indonesien

Indien

Australien


De to bedste går videre til knockout kvartfinaler, så eneste spændende kamp i indledende runde er Tyskland mod Polen, vel at mærke hvis man altså stammer fra Tyskland eller Polen.

lørdag den 24. april 2010

U-VM optur og KMB nedtur

Samtidig med at de danske ungdomsspillere leverer fantastiske resultater i Mexico, er Kastrup Magleby gået konkurs.

Først en sjetteplads i holdturneringen, som med lidt mere held kunne være blevet til en medalje, men med lidt mere uheld også kunne være blevet til en lavere placering.

Så tager Viktor Axelsen den første danske medlaje i herresingle nogensinde ved et U-VM.
Og sandelig om ikke doublerne Kim Astrup/ Rasmus Fladberg og Line Kjærsfeldt/ Sandra-Maria Jensen følger trop og sikrer dem selv, og Danmark, endnu to medaljer. Desuden var Kim/Line uhyggeligt tæt på sejr i mix'en mod den regerende Verdensmester i Herredouble Yao Han og stærke Pei Jin Lai.

Det er meget positive resultater for dansk badminton, specielt set i lyset af at alle pigerne og Viktor faktisk er U-17 og Kim Astrup og Flemming Quach også har et år mere som ungdomsspillere.

Jeg tror - men det er jo ligegyldigt hvad jeg tror, for i aften får vi svar - at det bliver svært for doublerne i semifinalen.
Kim/Rasmus var godt nok helt fremme og have matchbold mod malayerne i holdturneringen, så helt afskrive dem skal man ikke. Det bliver sindssygt vigtigt at turde spille, at "fyre på alle cylindre". Der vil naturligvis komme tanker om hvad det er man er i gang med at opnå. Det er naturligt, det vigtige er, at man kan fokusere og løfte sit spil et par procent så malayerne kommer til at føle presset.

Jeg tror Viktor har en pæn chance for at gå i finalen. Han tabte godt nok også til sin modstander i den individuelle turnering, men jeg har en fornemmelse af at han har lært mest af den kamp.

Pigerne får det svært mod kinesiske modstandere. Damedouble er Kina's sidste bastion, i en VM turnering hvor de i de øvrige kategorier er repræsenteret med éen mixdouble og éen damesingle. Li Yongbo må være blå i hovedet af raseri ude på en golfbane et eller andet sted.

Det bliver rigtigt spændende at følge de danske spillere i aften, måske kun på livescore, men inden da skal nettet surfes tyndt for at finde et live-stream fra Mexico hvis det overhovedet transmitteres.

KMB er gået konkurs

..og det kan man have mange meninger om.

Jeg har intet som helst kendskab til situationen. Jeg har kun hørt fra flere spillere, at de følte sig ført bag lyset af ledelsen, fordi den ventede med at orientere spillerne om situationens alvor, indtil de havde spillet éen holdkamp, og dermed ikke havde muligheder for at skifte klub og tjene penge i resten af sæsonen.

Der har ligeledes været forundring i forhold til behandlingen af Kim Nielsen, og med de sparsomme oplysninger der er om denne sag så ser det for mig ud som om Kim har fået medhold i sin vurdering.

Det der er afgørende er at klubber og DBF lærer af denne sag, og det må meget gerne ske hurtigere end det har været tilfældet i eksempelvis Ishockey-ligaen, hvor vi næsten hver sæson ser den ene mere pinlige betalingsstandsning efter end den anden.

DBF må hurtigst muligt, udstikke nogle retningslinier for hvorledes Badmintonligaen skal udvikle sig, også på det økonomiske plan.

Hvis DBF ikke tør gøre dette, så må klubberne blive enige om et lønloft. På kort sigt til skade for de klubber der i øjeblikket kan "købe de andre ud af mesterskabet", på lang sigt til gavn for både klubber og spillere og hele dansk badminton, på nær nogle enkelte spillere som ikke længere vil kunne "score kassen" på at spille klubber ud mod hinanden.

Lad os nu komme i gang....

tirsdag den 13. april 2010

Danmark får nok 17-18 EM-medaljepoints

Det officielt udmeldte mål er 18 medaljepoints ved denne uges Europamesterskaber i England. Det er højt sat, men det kan lykkes, selvom Joachim Fischers skade har gjort det noget mere besværligt.

Men hvad er så det mest sandsynlige.

Ja hvis det går rigtigt godt så vinder Laybourn/ Juhl også europamesterskabet i mixeddouble, mens der efter min mening skal en overraskelse til for at sikre Schjøtt/ Delbo en medalje.

Optimistisk vurdering er 3 points
Pessimistisk vurdering er 2 points.

Tine har fået en rigtig god lodtrækning i damesingle. Hun har slået Yao Jie de sidste par gange og jeg vil mene at hun har en pæn chance for at tage titlen for første gang.
Jeg synes det er svært at se Camilla Sørensen snuppe en medalje på baggrund af hendes tidligere præstationer.

Optimistisk vurdering 3 points
Pessimistisk vurdering 1 points

Danmark vinder HS og kan endda også tage sølvet, men Joachim Persson og Jan Ø. Jørgensen skal evt. mødes i kvartfinalen og der kan således max blive to medaljer til Danmark.

Optimistisk vurdering 5 points
Pessimistisk vurdering 4 points


I herredouble er der mulighed for tre medaljer, ja faktisk en rigtig god chance. Største trussel er de engelske par som specielt Paaske/ Rasmussen har haft store problemer med.

Optimistisk vurdering 6 point
Pessimistisk vurdering 4 point.

I damedouble har Marie Røpke/ Lena Frier fået en på papiret vanskelig lodtrækning med en meget afgørende kvartfinale. Sådan en havde Lena også i 2008. Hun vandt den og endte med at vinde hele turneringen. Det er også en mulighed denne gang, selvom det er svært at bedømme præcist hvor de to piger står.
Line Kruse og Mie Schjøtt har en mulighed for at sikre sig en medalje i kamp med tyskere og svenskere, men der skal virkelig spilles godt efter Schjøtts lange skadespause.

Optimistisk vurdering 4 point
Pessimistisk vurdering 0 point.

Summa Summarum er at den optimistiske tilgang giver Danmark 21 points, mens en mere forsigtig forudsigelse efterlader os med 11 medaljepoints.
Altså et muligt spænd på 10 points.

Jeg synes dog ikke, der er noget der tyder på, at de danske spillere skulle løbe ind i en rigtig dårlig turnering. Jeg tror vi sikrer os mellem 5 og 8 af de lidt usikre points. Nogen vil mene at det er for meget af en helgardering, så jeg cutter en i begge ender, for 6-7 points, og lander således på et endeligt resultat som siger 17 eller 18 medaljepoint som det sandsynlige resultat af anstrengelserne i Manchester.

Skulle det lykkes så vil det være utroligt flot i lyset af en lang skadespause til Mie Schjøtt, nye kvalifikationsregler som har været negative for Danmark hvis man ser bort fra herredoublen, skade til Joachim Fischer, en damedouble der slet ikke er optimalt udviklet endnu og et træningsafbræk til Tine Rasmussen siden All England.

Held & Lykke…….

lørdag den 3. april 2010

TSS badminton undgik katastrofen

Frisk satsning af Århus Elite i Golden Set mislykkedes.

Team Skælskør Slagelse havde umiddelbart fået et super match-up i semifinalen i Badmintonligaen. En sejr på hjemmebane over Århus Elite skulle bane vejen for en mulighed for titelforsvar i KB-hallen senere på måneden.
Det burde ikke kunne gå galt da de to tidligere opgør i denne sæson var endt med storsejre på 6-0 og 5-1, og sejrene i enkeltkampene havde været lige så sikre. Ydermere favoriserede kamprækkefølgen TSS, som havde alle deres favoritkampe liggende i begyndelsen af matchen.

Det startede også rigtig godt for TSS. Mixdoublen med Nathan Robertson/Donna Kellogg vandt 21-15 25-23 over Rasmus Bonde/Mie Schjøtt der begge nyligt er vendt tilbage fra skadespauser.
Peter Gade var kommet bagud i første sæt mod Jan Ø. Jørgensen, men indhentede føringen og vandt sættet, præcis som i flere af kampene ved All England, og andet sæt blev en ensidig forestilling, som Gade let tog hjem med 21-15.

Herredoublen blev fuldstændig domineret af TSS. Mathias Boe/ Rasmus Mangor havde let spil mod Kasper Henriksen/ Mads Conrad, der ikke så ud som omde havde en plan, eller i hvert fald en plan der virkede.

Damedoublen med Britta Andersen/ Anastasia Russkikh lå lunt i svinget i første sæt, og så ud til at kunne lukke og slukke med en 4-0 sejr til TSS. Men pludselig havde de tabt 1- sæt alligevel.
Det så dog ud til at de kunne fremtvinge en 3-sæts afgørelse da de førte 17-11 i 2. sæt, men Lena Frier/ Line Kruse gav ikke op og fremtvang flere og flere fejl fra Russkikh, samtidig med at de fik udnyttet at Britta Andersen fremstår mere og mere stationær. To gange 22-20 til Århus parret og spændingen var bevaret lidt endnu.

Måske der internt i TSS var lidt bekymring at spore på dette tidspunkt for både H-K Vittinghus og Judith Meulendijks har på det seneste været plaget af skader, som har sat dem tilbage træningsmæssigt.
H-K lagde modløst fra land, men en meget engagaeret coaching/skideballe fra Peter Gade bragte andre takter frem i H-K der nemt tog andet sæt mod Anand Pawar, der havde store problemer med at styre boldene i andet sæt.

Samtidig vandt Judith let første sæt over Cai Jia Ni, og nerverne kunne falde lidt til ro i TSS lejren. Men kun for en kort stund. Cai var kommet op i tempo og sikrede sig let andet sæt i damesinglen, og Pawar var kommet over krisen og bragte sig foran 11-5 i 3. sæt mod en H-K, der igen lignede en, der lige havde hørt, at Inter var blevet udelukket fra Champions League.
Til gengæld kom han tilbage efter sidebyttet med smash, råb og knytnæver og udlignede i en ruf til 11-11. Desværre for TSS var der ikke rigtig mere tilbage derfra og Pawar kunne tage kampen ned i 3. sæt.

Nu lugtede det lidt af et Golden Set. Cai var foran med et par pinde mod Meulendijks, der så træt ud til sidst, men kæmpede alt hvad hun har lært. Hun fik kontakt på 17-18 men tættere kom hun aldrig og Cai kunne udligne til en noget overraskende 3-3.

Både undertegnede og kommentator Skovgaard havde regnet os frem til, at det ville blive i mixdoublen der skulle spilles Golden Set, og jeg sad for mig selv og prøvede at gætte konstellationerne. Det kunne jeg have sparet mig. Thomas Damgaard og Majken Vange havde en kanin i hatten. De valgte at Jan Ø. skulle tage kampen op med Gade i endnu et sæt.
En forfriskende gambling, som tidligere er lykkedes for andre hold. Man sætter simpelthen en re-match op i forhold til den ordinære kamp og lader så psykologien klare resten.

Psykologien så ud til at virke. Gade, der havde suset rundt og coachet og heppet, lignede en der var i chok over at være blevet udfordret igen. Han var kridhvid i ansigtet og stiv som et bræt da Jan bragte sig foran 4-0. Heldigvis for Gade svippede Jan efterfølgende ud af banen, og den helt store katastrofestart blev afværget. Langsom men sikkert åd Gade sig ind i kampen. Jan vendte på 11-10. Gade bad Coach Fangel om at få nogle børn længere nede i hallen til at holde op med at spille - han var sikkert den eneste i hallen der overhovedet tog notits af dem, og Thomas Damgaard forsøgte at få Jan til at synes det var sjovt at spille og at han rent faktisk havde niveauet til at vinde.
Det havde han desværre for Århus Elite ikke. Og der manglede endda en del. Bortset fra et rush på serven ved 0-0, en smashopfølgning og et par enkelte gode smashes, så var der ikke noget at skyde med. Det blev for stereoptypt og for forudsigeligt, og lidt symptomatisk lavede Jan to kæmpe fejlbedømmelser på bolde der dalede stille og roligt ned indenfor baglinien.
Gade kunne således trække vejret lettet, og sikre TSS den ene finaleplads i KB-hallen.

Efterfølgende er det jo altid let at være bagklog, og jeg må sige at jeg i situationen synes at det var en frisk satsning af Århus at vælge herresingle. Efterfølgende har jeg tænkt og analyseret situationen, og nu - hvor jeg også kender resultatet :-) - er jeg ikke en særlig stor fan af den.

- Chok effekten lykkedes, men Jan er simpelthen ikke god nok i øjeblikket, så muligheden for at udnytte den var for lille.
- Peter har spillet to rigtigt gode turneringer i All England og Schweiz og han har haft krammet på Jan siden Denmark Super Serie.
- Jan derimod har spillet som en pose nødder i de samme to turneringer, med kæmpestore nederlag til Dicky P og Chen Long. At han så har slået Eric Pang i en holdkamp, det gi'r jeg ikke meget for, da Eric stort set ikke har vundet en badmintonkamp siden Denmark Super Serie.

Der mangler for meget i Jan's spil i øjeblikket og jeg håber han er i gang med at udvikle andet end at gøre det hele hurtigere, hårdere og i længere tid.

Jeg synes (i bagklogskabens o.s.v.) at Århus forsømte at presse TSS' mildest talt svingende doublepiger.
Hvem kunne TSS stille i mixdouble ?
Britta Andersen ? Nej, hun er for stationær, og kan måske endda risikere at skulle se DM finalen fra tilskuerpladserne.
Donna Kellogg ? I så fald igen med Nathan Robertson. Donna er stoppet med at spille internationalt, og bedømt ud fra holdkampene er hendes niveau bare faldet og faldet. Det ville kræve stærke nerver at spille hende i Golden Set.
Anastasia Russkikh ? Sidste mulighed. Enten med Nathan eller Mathias Boe, formentlig Nathan. Anastasia er en solid doublespiller, men hun er ikke nogen pointmaskine og således ikke specielt farlig. Hvad endnu vigtigere er - hun så ekstremt nervøs ud i damedouble, hvor hun selvfølgelig også skulle levere en kæmpe aktionsradius i kredsløb om Britta, men hun lavede rigtig mange fejl selv i førerposition og hendes defensiv var meget hullet.

Hvem skulle så have spillet for Århus?
Lena Frier? En mulighed. Men Lena spiller ikke mix til daglig. Hun spillede stærkt på afgørnde tidspunkter i damedoublen, og hvis hun kunne spille på det niveau i mix'en var hun et oplagt valg på grund af farlighed. En gang imellem vil hun vinde det hele selv og så kommer der mange fejl.

Mit valg falder på Cai Jia Ni. Hun er en super all-round spiller og det er aldrig sjovt at møde "en kineser". Hun er varm. Lige kommet ud fra en succesoplevelse i single, og hun har sammen med Anders Rasmussen leveret gode kampe i mix'en tidligere.

Rasmus Bonde? En mulighed. Spillede 23-25 sammen med Mie Schjøtt, og har den angrebspower der skal til i Golden Set. Spørgsmålet er om nerverne og formen er god nok efter skadespausen. Alligevel mit førstevalg.

Kasper Henriksen? Godt overblik, men nok bedre på forreste del af banen, som er lettere at udnytte i herredouble. Kunne nok have presset den fysiske form en anelse.

Jan Ø. Jørgensen? Det frække valg. Guldtrækket, som nok havde haft en stor chance for at spille hvis Morten Frost havde været coach. Morten er ikke så skræmt af at skifte indenfor kategorierne, selvom det efterhånden bliver vanskeligere og vanskeligere efterhånden som spillerne specialiseres. Super bevægelse og meget farligt tungt angreb. Spørgsmålet er om doubleevnerne ville række, men jeg er ikke voldsomt bange for Nathan Robertson disse dage.

Anyway, så er alt dette irrelevant nu. TSS tog stikket 4-3, og det tror jeg var meget godt for finalens skyld, hvad enten den bliver mod Greve eller Værløse.