Det betyder at vi vinder guld. Vi har altid vundet guld for herrehold og det gør vi igen. Danskerne elsker når nogen siger vi vinder guld, men det er ikke helt så sjovt når vi er kæmpe favoritter. Alligevel skriver jeg det lige en gang til
VI VINDER GULD!!
Claus Poulsen, der er assisterende landstræner, bliver på DBF’s hjemmeside interviewet om hans syn på turneringen og de danske muligheder.
Claus er noget tilbageholdende og påpeger at de andre hold også har gode spillere, og vi går efter en medalje, og vi vil gerne at den bliver af guld.
Jeg forstår ham godt, for det er helt anderledes at stå med ansvaret, i forhold til bare at være tilskuer og ”mandagslandstræner”, og ikke skulle stå til ansvar for noget som helst. Skulle vi tabe guldet, så kan man bare skifte mening og blive utrolig kritisk og bedrevidende.
Men vi har altid vundet guld. Danmark har aldrig nogensinde tabt en kamp til et herrehold fra et andet europæisk land, og det kan jeg heller ikke se vi skulle gøre denne gang.
I sidste uge kunne man i Jyllands Posten se forbundsformand Peter Jensen citeret for, at Danmark tog turneringen utroligt seriøst, og at de andre lande var blevet bedre. Det er fint at tage turneringen seriøst, men jeg synes ikke de andre lande er blevet bedre, snarere tværtimod.
Vores hårdeste konkurrenter er nok Holland, England og Tyskland.
Tyskland er virkelig tyndt kørende i øjeblikket. Marc Zwiebler nåede finalen i Denmark Open, men han kunne lige så nemt have tabt i anden runde hvor han var bagud 4-16 i tredje sæt inden Hafiz Hashim gik fuldstændig i spåner. De to næste herresingler er Dieter Domke og Sven Eric Kastens og jeg kan altså ikke se hvordan de skulle udgøre en trussel mod de danske herresingler. Doublerne er præget af et generationsskifte og er dårligere end længe set. Ingo Kindervater og Kristof Hopp, som trods alt havde et vist niveau spiller nu sammen med yngre makkere, og ingen af de to konstellationer er endnu konkurrencedygtige på højt niveau.
Holland har to kapable herresingler i Dicky Palyama og Eric Pang, men derefter er det også slut. Og selvom Dicky slog Peter Gade i Copenhagen Masters, så er der ikke høje odds på at Holland fører 2-0 over Danmark efter de to første herresingler. I øvrigt er det slet ikke sikkert at Dicky og Eric stiller op, for de er i gang med at sagsøge det hollandske forbund. Herredoublen med Ruud Bosch/ Koen Ridder spiller pænt, men er totalt overmatchede mod Boe/Nuller.
England bliver nok vores hårdeste konkurrent hvis man absolut skal pege på en. England har et ganske homogent hold. Herresinglerne består af Rajiv Ouseph, Andrew Smith og Carl Baxter. Herredoublerne udgøres af veteranerne Anthony Clark/ Nathan Robertson og Robert Blair/ Chris Adcock.
Ouseph har haft en sæson med fremgang mens Smith er stagneret. Carl Baxter er efter min opfattelse et niveau under de to andre I doublerne har englænderne deres force i servsituationen. Nathan har ifølge ham selv genfundet motivationen, og det var bestemt også nødvendigt hvis man har set de ligakampe han har spillet for Skælskør. Sammen med Clark vandt han sidste år Singapore Open, men har ikke gjort væsen af sig siden.
I anden herredouble spiller Robert Blair sammen med unge Chris Adcock. Chris er efter min mening virkelig talentfuld, men det ser ud som om det bliver et problem at finde den rigtige makker til ham. England kan på en super-duper dag matche Danmark i herredouble, men at det skulle ske samtidig med at de laver en eller flere overraskelser i herresingle, det tror jeg bare ikke på.
Udover de tre ovennævnte lande er der ingen nationer der vil være i nærheden af at slå Danmark så konklusion er klar for mig – Vi vinder sgu' guld, Claus!
