All England del 2.

….Tirsdag spilles kvalifikationsturneringen.

Derfor er spillehallen kun er åben for træning i en meget begrænset periode.

Det betyder, at nogen af spillerne står endog meget tidligt op for at forsøge at få nogle dyrebare ekstra træningsminutter i arenaen.

Man er helt sikker på at skulle kæmpe med kineserne om banerne. De har suverænt den største trup, og træner også mest, så de er altid i bekneb for banetid, og en gang imellem har man fornemmelsen af at de har overnattet udenfor spillerindgangen i en sovepose, som en anden flok billetgribbe og udsalgshajer, for at være klar så snart hallen åbner.

Andre spillere prioriterer at få sovet længe, og begge grupper kan så mødes til morgenmaden.

Restauranten på hotel Jury’s Inn minder sådan en morgen mest af alt om en banegård. Der er for mange mennesker der skal spise samtidigt på et alt for lille område.

Selve maden er ikke noget at skrive hjem om – typisk engelsk morgenmad med kolde toast, blød bacon, hash-brown kartofler, industri røræg, stegte tomater, noget ubestemmelig blodpølse-agtig ting og naturligvis pølser og baked beans. Så hvis man ikke er bange for fedt og kolesterol, så er det bare om at gå til den.

Retfærdigvis skal det siges, at der også findes cereals og brød, det er bare ikke et specielt godt udvalg. De seriøse spillere har derfor medbragt de ting de vil spise til morgenmad eller købt dem dagen inden i Sainsbury som ligger skråt overfor hotellet.

Om tirsdagen kan morgenmaden godt vare ganske længe, for der er ikke rigtig nogen der har travlt denne formiddag.

Et af diskussionsemnerne kan være ændringer i lodtrækningen som er blevet offentliggjort sent mandag aften efter Teammanagers Meeting.

Spillere eller par der skal op mod vindere fra kvalifikationsturneringen planlægger dagen så de kommende modstandere kan iagttages i kval-finalen senere tirsdag.

Resten af dagen byder typisk på et par ture til hallen for at følge specifikke kval-kampe og fornemme lidt af stemningen, afbrudt af frokost og eventuelt behandling eller forebyggende massage hos den medrejsende fysioterapeut, der sammen med trænerne er den der har mest travlt i starten af turneringen.

Der skal også trænes, men ikke specielt meget. Der skal fin-tunes og boldfølingen skal holdes ved lige, men man skal også opbygge/vedligeholde det overskud man forhåbentlig har bygget op i den sidste periode inden turneringen. Hvordan det gøres fra spiller til spiller er helt individuelt og ikke uden en smule overtro iblandet.

En sidste helt afgørende ting for træningsmængden denne dag er netop det, at den vil skulle foregå i ”bunkeren”, som mildest talt er uegnet til badminton. Der er betonhårdt gulv, dårlig luft og generelt svært at se bolden.Og som om det ikke var rigeligt, så er der ofte en helt forrykt vind fra det store udsugningsanlæg. Så bottom line er, at hvis man ikke var klar hjemmefra, så bliver man det ikke her i Birmingham.

Efter aftensmaden som indpasses efter det tidspunkt man skal spille på dagen efter, så er der ofte Premier League, eller endnu bedre Champions League, som bl.a. kan følges på sportsbaren lige ved siden af hotellet.

Hotellet er et ”kæde no-bullshit discount hotel”, og der er ikke ruttet med tilsyneladende overflødige tv-kanaler eller for den sags skyld andre unødige luksus ting – og det er sådan set fint nok, for beliggenheden er uovertruffen – men det havde været rart med et par solide sportskanaler på værelset.

Dem der ikke er til fodbold-kigning, snupper ofte et par afsnit af Venner, Sex & the city, 24 timer, Prison Break eller hvad der nu ellers er med på harddiskene, mens andre læser eller spiller spil.

Der bliver også gjort de sidste forberedelser til morgendagens kampe og måske snakkes der taktik eller kigges modstander-video med træner og eventuelt makkeren.

Intensiteten er steget i løbet af dagen og nu bliver det godt at komme i gang. ….fortsættes