tirsdag den 13. april 2010

Danmark får nok 17-18 EM-medaljepoints

Det officielt udmeldte mål er 18 medaljepoints ved denne uges Europamesterskaber i England. Det er højt sat, men det kan lykkes, selvom Joachim Fischers skade har gjort det noget mere besværligt.

Men hvad er så det mest sandsynlige.

Ja hvis det går rigtigt godt så vinder Laybourn/ Juhl også europamesterskabet i mixeddouble, mens der efter min mening skal en overraskelse til for at sikre Schjøtt/ Delbo en medalje.

Optimistisk vurdering er 3 points
Pessimistisk vurdering er 2 points.

Tine har fået en rigtig god lodtrækning i damesingle. Hun har slået Yao Jie de sidste par gange og jeg vil mene at hun har en pæn chance for at tage titlen for første gang.
Jeg synes det er svært at se Camilla Sørensen snuppe en medalje på baggrund af hendes tidligere præstationer.

Optimistisk vurdering 3 points
Pessimistisk vurdering 1 points

Danmark vinder HS og kan endda også tage sølvet, men Joachim Persson og Jan Ø. Jørgensen skal evt. mødes i kvartfinalen og der kan således max blive to medaljer til Danmark.

Optimistisk vurdering 5 points
Pessimistisk vurdering 4 points


I herredouble er der mulighed for tre medaljer, ja faktisk en rigtig god chance. Største trussel er de engelske par som specielt Paaske/ Rasmussen har haft store problemer med.

Optimistisk vurdering 6 point
Pessimistisk vurdering 4 point.

I damedouble har Marie Røpke/ Lena Frier fået en på papiret vanskelig lodtrækning med en meget afgørende kvartfinale. Sådan en havde Lena også i 2008. Hun vandt den og endte med at vinde hele turneringen. Det er også en mulighed denne gang, selvom det er svært at bedømme præcist hvor de to piger står.
Line Kruse og Mie Schjøtt har en mulighed for at sikre sig en medalje i kamp med tyskere og svenskere, men der skal virkelig spilles godt efter Schjøtts lange skadespause.

Optimistisk vurdering 4 point
Pessimistisk vurdering 0 point.

Summa Summarum er at den optimistiske tilgang giver Danmark 21 points, mens en mere forsigtig forudsigelse efterlader os med 11 medaljepoints.
Altså et muligt spænd på 10 points.

Jeg synes dog ikke, der er noget der tyder på, at de danske spillere skulle løbe ind i en rigtig dårlig turnering. Jeg tror vi sikrer os mellem 5 og 8 af de lidt usikre points. Nogen vil mene at det er for meget af en helgardering, så jeg cutter en i begge ender, for 6-7 points, og lander således på et endeligt resultat som siger 17 eller 18 medaljepoint som det sandsynlige resultat af anstrengelserne i Manchester.

Skulle det lykkes så vil det være utroligt flot i lyset af en lang skadespause til Mie Schjøtt, nye kvalifikationsregler som har været negative for Danmark hvis man ser bort fra herredoublen, skade til Joachim Fischer, en damedouble der slet ikke er optimalt udviklet endnu og et træningsafbræk til Tine Rasmussen siden All England.

Held & Lykke…….

Ingen kommentarer:

Send en kommentar