søndag den 9. august 2009

Herredouble VM – preview

Hvis ikke danskerne kan vinde så håber jeg virkelig på Lee Yong Dae/ Jung Jae Sung.

Lars Paaske har desværre fået ødelagt optakten til dette VM af en rygskade. Det gør chancerne mindre for ham og Jonas Rasmussen, der har en hård lodtrækning og lægger ud mod Koreas næstbedste par. Under normale omstændigheder er koreanere guf for Lars/Jonas, men det er nu blevet en anelse mere speget. Forhåbentlig kan danskerne slå sig frem til et møde i ¼ finalen med hårdtslående Fu/Cai. Det er altid en svær opgave, men dog en opgave som de to danskere tidligere har løst. Denne gang bliver det svært, og det er faktisk næsten en finaleplads der spilles om efter at topseedede Kidho/Setiawan har meldt forfald.
Nu ser det ud til at ”The Fuzzies” , malayerne Zakry og Tazari forholdsvis enkelt kan snuppe sig en medalje, og måske endda gå helt til finalen. De har nemlig en forholdsvis god statistik mod Fu/Cai, og især hvis det blæser lidt uberegneligt.

Mathis Boe/ Carsten Mogensen bør rimelig enkelt kunne gå til ¼ finalen. Man skal naturligvis ikke undervurdere hverken Ikeda/Sakamoto eller de tidligere verdensmestre Bach/Gunawan, men Boe/ Nuller har efterhånden vist en vis stabilitet på højt niveau. Eneste spørgsmålstegn er om nerverne kan holde.
Det bliver også en test i en eventuel kvartfinale mod Koo Kien Keat/ Tan Boon Heong. Danskerne har kun vundet et af de indbyrdes opgør. Det var til gengæld rigtigt overbevisende og fandt sted ved All England. Malayerne var favoritter for to år siden på hjemmebane, men Tan kunne slet ikke holde til presset og de tabte i kvartfinalen til Ikeda/Sakamoto. Danskerne skal ikke bruge for meget vind i hallen for det vil føre spillet over på 3K’s præmisser.

Minefavoritter i nederste halvdel er Lee Yong Dae/ Jung Jae Sung. Jeg synes de spiller fedt, når de er på toppen, og er det mest komplette doublepar i øjeblikket.
Der er dog ingen tvivl om at de får udfordrende kampe undervejs. Dels mod He/Shen fra Kina, der ligesom koreanerne kan spille utroligt hurtig, og dels fra Indonesernes næstbedste par Bona Septano/ Mohammed Ahsan. Bona Septano er bror til Markis Kidho, og server ligeså ulovligt som sin bror. Der hviler et stort pres på den indonesiske herredouble for at forsvare nationens farver, men de får alligevel ikke mere end en lille outsider værdighed i mine øjne.

Finaletip: Fu Haifeng/ Cai Yun – Lee Yong Dae/ Jung Jae Sung
Outsider: Zaakry Abdul Latif/ Fairuzizuan Mohd Tazari

Ingen kommentarer:

Send en kommentar