All England del 1.

All England, selve navnet står for mig som noget specielt.

Indtil 1977 var det Verdensmesterskabet i badminton, og jeg sad klinet til den sort-hvide tv-skærm når Danmarks Radio, som dengang var absolut eneste TV-station, transmitterede fra finalerne med Finn Kobberø som vidende og engageret kommentator.

Det var her, jeg fulgte Lene Køppens kamp mod Japanske Hiroe Yuki, der bare ikke ville lade sig besejre, og senere Saori Kondo og engelske Gillian Gilks. Helt speciel var dog føljetonen om Svend Pri’s kamp for endelig at vinde All England. Fighteren med verdens hårdeste smash, i hvert fald på den tid, havde været tæt på masser af gange, men oftest havde den legendariske indoneser Rudy Hartono trukket det længste strå.

I 1975 kom den så, sejren over Rudy Hartono. Finn Kobberø’s kommentarer omkring matchbolden lød nogenlunde således: ”Kom så Svend,……..ooog Svend er en lykkelig vinder!”

I sandhed noget anderledes end vore dages kommentatorer.

Under alle omstændigheder så var præcis denne kamp, og Svend’s præmieoverrækkelse hvor han ikke kunne holde tårerne tilbage, med til at holde min interesse for badminton og All England fangen. Det var simpelthen en fornøjelse at se stjerner som de indonesiske herredoubler Tjun Tjun ( findes der federe navn til en HD spiller?) /Wahjudi og Christian /Ade Chandra, og så forsøge at kopiere dem når man selv var til træning.

Christian er i øvrigt i dag tilknyttet det indonesiske forbund og har æren for de fantastiske herredoubler, som Indonesien fortsat skaber.

I år har All England 100 års jubilæum, og for første gang siden 1995 er jeg ikke tilstede i Birmingham. Det føles forkert. Jeg savner lige præcis denne ene turnering, men jeg må nøjes med at følge med via nettet og TV2SPORT. I stedet vil jeg prøve at give en beskrivelse af hvordan en All England uge forløber for en spiller.

Mandag: .....er rejsedagen. Der er afgang tidligt mandag morgen kl. 08.55 fra Kastrup Lufthavn. Truppen mødes typisk 1½ time før, så der er lidt tid at løbe på, hvis nogen skulle være kommet af sted uden pas.

Forberedelserne er slut, frygten for sen sygdom eller skader er væk, og det handler nu om at få købt de rigtige magasiner og bøger i afgangshallen, så der er noget til at fordrive ventetiden, som er en uundgåelig del af alle turneringer.

Nogen benytter lejligheden til at få lidt ekstra morgenmad og når alle er på plads i flyet, så skal der soves – for vi har været tidligt oppe.

Små to timer senere landes der i Birmingham. Forhåbentlig er al bagagen kommet med, så vi hurtigt kan komme gennem tolden og ud til vores guide og bussen som skal tage os ind til centrum af Birmingham. Når alle er kommet op i bussen, så skal der soves – for vi har været tidligt oppe.

Ca. 40 minutter senere rammer vi så hotel Jury’s Inn. Ud med bagagen og ind i lobbyen, og håbe på at vi kan få værelserne med det samme. Ellers må bagagen opmagasineres, og de stakkels ”hjemløse” går på jagt efter en frokostrestaurant. De heldige der får værelser med det samme kan få pakket ud og derefter i ro og mag begive sig ud i byen for at få noget frokost og få provianteret frugt og drikkevarer.

Sent om eftermiddagen er der træning i spillehallen. Det er derfor alle rejser ud mandag. Om tirsdagen spiller man kvalifikations turnering i spillehallen, og de spillere der er direkte inde i hovedturneringen er derfor henvist til at træne i ”bunkeren”, som ligger i kælderen i den kæmpestore National Indoor Arena.

De spillere der ikke har fået sovet specielt meget i hverken flyet eller bussen, kan nå hjem og få en lille lur (et nap) på hotellet inden træningen, mens andre spillere (og trænere) med et gambling-gen sætter kursen mod enten Ladbrokes eller Willian Hill, hvor der kan spilles på hundevæddeløb.

Der er ingen overhovedet der ved noget om hundevæddeløb, men det er sjov tidsfordriv, hvad enten taktikken er at spille på ét bestemt nummer hele tiden, på outsideren eller bare den hund der har det sjoveste, mærkeligste eller mest fængende navn.

Træningen består primært af indspilning i hallen. Der er laaangt ud til tilskuerpladserne, og der er normalt også vind i hallen. Det er enormt betydningsfuldt at få en god fornemmelse for hallen til den første kamp, og derfor står de mest ihærdige spillere tidligt op tirsdag morgen for at tage kampen op mod kineserne, i forsøget på at få tiltusket sig ekstra træningstid i arenaen.

Aftensmaden indtages som ofteset i smågrupper på en af de mange restauranter i området. Indisk eller italiensk mad plejer at være i høj kurs.

Resten af aftenen bruges ofte på film, seriekigning eller IT aktiviteter…..fortsættes