søndag den 1. februar 2009

Preview Horsens – Skovshoved

Liga-kval kampen i Horsens lægger ud med nøgleopgøret i 1.hs mellem Peter Mikkelsen og Niels Chr. Kaldau.
Kaldau vandt årets første opgør mellem de to, i en tre-sæts gyser med 21-19 i tredje. Denne gang er Peter på hjemmebane og det tror jeg bliver afgørende for kampen.

I DD stiller Horsens med to kinesere Yao Jie & Cai Jiani. Selvom Jie ikke er nogen ørn i dd så bliver de alligevel mine favoritter i opgøret med Mette Viscovich og Mette Schjoldager, ligesom den sidste kinesiske spiller på Horsens’ hold Liao Jing bliver det mod den sidste Mette på Skovshoveds hold. Det er Mette K. Pedersen der har spillet en glimrende sæson for skovserne og bl.a besejret Yao Jie og senest Anna Rice. Begge disse spillere ligger pænt til på verdensranglisten, alligevel tror jeg at Liao bliver for hård en nød at knække for Mette K, og det selvom Liao havde store problemer med Mette Viscovich i det første opgør.

Herredouble kan blive en ganske spændende affære mellem Glyager/Hasbak og de aldrende Jesper Thomsen/ Tommy Sørensen. Jeg har ikke noget specielt godt billede af formen hos de fire spillere men jeg vil give Glyager/Hasbak en lille fordel fordi de var i stand til at presse Bonde/Henriksen ud i tre sæt i sidste uge.

Daniel Damgaard vandt let det første opgør mod Kristian Midtgaard, og det tror jeg han kan gøre igen på udebane.

Mixdouble har jeg ganske enkelt ikke noget kvalificeret bud på. Både Nethe Bramsen og Julie Ryttov har vundet langt de fleste af deres mix’er i grundspillet, mens hverken Morten Spurr eller Leon Åbenhus har figureret i mix. Jeg giver SIF en 60-40 chance da de to spillere trods alt vandt let i sidste uge mod Århus Elite.

Samlet set ligger valget mellem et tip på 4-2 eller 3-3.
Mit valg falder - med Jesper Larsens kommentarer vedrørende Horsens holdets manglende tænding mod Gentofte - på 3-3 og golden sæt som godt kunne blive mixeddouble.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar