Danmark genvandt Europamesterskabet for hold med en 3-2 sejr over England.
Den eneste kamp i en uge, der overhovedet havde nogen værdi for det danske hold, blev vundet efter det der af journalister normalt omtales som en gyser og et drama. En gyser fordi den sluttede 3-2, og et drama fordi der som altid var divergerende opfattelser af dommerkendelserne.
På hjemmebanen i Liverpool bragte englænderne sig foran 2-0.Den værst tænkelige start var en realitet for danskerne.
Anthony Clark/ Donna Kellogg var langt mere vant til at stå i afgørende situationer end Joachim Fischer/ Christinna Pedersen, og de nervøse danskere var faktisk på hælene kampen igennem, selvom de var tæt på at tvinge kampen ud i tre sæt.
Joachim Persson plejer at have et godt tag på Andrew Smith. Denne søndag i Liverpool havde Persson dog ikke tag på ret meget. Sygdom i løbet af ugen og uinspireret spil under DM, havde på forhånd tændt visse advarselslamper, og bagud 0-1 i holdkampen blev der sat fuldt blus på dem, som første sæt skred frem. Joachim spillede langsomt og virker uden selvtillid i øjeblikket – heldigvis noget der hos ham kun er forbigående – og Smith kunne let tage sættet. I andet sæt kom Joachim godt tilbage men et par tvivlsomme dommerkendelser blev kommenteret kraftigt og Smith gik fra 15 – 18 til 20 – 18 og kunne kort efter sikre englænderne en 2-0 føring.
Bekymrede miner i den lille danske lejr i Echo Arena.
Tine Rasmussen kom på banen og viftede straks Elizabeth Cann væk som en irriterende myg på en sommeraften. 1-2 og den virkelige prøve i herredoublen kunne gå i gang.
Boe & Nuller viste at de er blevet bedre under pres, og lagde stærkt fra land i første sæt som de vandt let.
I andet sæt spillede englænderne klogere og undgik at slås med danskerne i offensiv-defensiv slagudvekslinger, som de stort set tabte hver gang. Efter et sæt som englænderne ”tussede” sig til på den forreste del af banen, skulle ”golden sæt” afgøre kampen.
Danskerne var meget koncentrerede og var reelt aldrig rigtigt truede. Dertil var Nathan Robertson simpelthen for tyndt kørende.
Jeg undrede mig over hvordan Clark/Robertson i den grad blev udraderet mod Polen, men når man så Nathan’s niveau i finalen så er det pludselig indlysende. Med en ikke eksisterende defensiv og en smashstyrke der lader meget tilbage at ønske, var han en skygge af sig selv, og brugte som sædvanligt mest tid på at gå rundt og småbrokke sig. Det udnyttede Boe/Nuller glimrende ved at gå frem i banen, og pressede ham derved til at også at lave mange fejl i småspillet omkring nettet. Tilsidst var englænderne dog ved at sætte et sidste desperat comeback ind, men to satsninger af Clark der ikke gav bonus var lige hvad de rød-hvide havde brug for og dermed udligning til 2-2.
Damedoublen blev heldigvis en ensidig forestilling hvor danskerne med kloge svipserver tvang Donna Kellogg tilbage på banen og pressede/lokkede hende til kæmpefejl. Stille og roligt fik Juhl/Røpke overtaget og kørte en overlegen sejr hjem.
Jeg synes det var rigtig vigtigt at vinde EM, også selvom der er spillere der er blevet sparet undervejs. Dels havde det været en skidt oplevelse for demder havde tabt kampe i tilfælde af nederlag, og dels er der ingen grund til at give de andre europæiske nationer troen på at de kan slå os, eller for den sags skyld give englænderne grundlag for at øge deres i forvejen meget store økonomiske støtte som følge af en evt. EM guldmedalje.
Nu så vi desværre ikke præmieoverrækkelsen – men i Herning dér fik vi en pokal der var så stor at der næsten skulle en trailer til at fragte den til Brøndby….man må håbe at årets udgave er noget lettere at få ombord på flyet, men bestemmelsesstedet er det samme. Stort tillykke til hele holdet og staben bag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar