fredag den 12. juni 2009

Første DD sejr over Kina i fem år

Kamilla Juhl og Lena Frier brød lidt af en forbandelse i dagens kvartfinale i Singapore Open. I mere end fem år er det ikke lykkedes for en dansk damedouble at besejre en kinesisk modstander i en stor turnering.

Faktisk er det så længe siden det er sket, at undertegnede ikke umiddelbart kan pege på hvem og hvornår det var.
Pan Pan/ Qing Tian rangerer formentlig som Kinas 4.bedste damedouble i øjeblikket, men kom til kvartfinalen via en smertefri sejr over OL sølvvinderne fra Korea, de 4.seedede Lee Kyung Won/ Lee Hyo Jung.

Danskerne spillede en rigtig god kamp og var i stand til at kontrollere den drilske vind i Singapore Indoor Stadium, og satte i 2.sæt kineserne til vægs med hele 21-10.

I morgen venter så Polli Greysia/ Nitya Maheswari fra Indonesien. Det bliver formentlig en helt lige kamp med masser af nerve, hvor det gælder om at bevare roen og holde fokus hele vejen igennem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar