Badmintonstilhed inden stormen

Pæne overraskelser og enkelte MEGET mærkelige resultater, er det indtryk jeg sidder tilbage med efter Singpore og Indonesia Open. Og så en kinesisk mixeddouble som ser ud til at blive meget svær at bide skeer med til VM, hvis de altså kan holde hovedet koldt.

Sommerens to Super Serie turneringer fungerede for de fleste spillere som enten positionering eller et status check på formen inden VM i Hyderabad i august måned.

For kinesernes vedkommende vil jeg bedømme det som positionering.
Lin Dan har spillet under 10 turneringer og får således fuld valuta for sin kvartfinale plads der giver 5040 points til verdensranglisten.
Det betyder at han rykker forbi Peter Gade og op på 2. pladsen på verdensranglisten.
Så for at være helt sikker på at Chen Jin også når blandt de 4 øverst seedede, så var det smart nok om han kunne samle så mange points som muligt i disse to turneringer.
Den der kan true ham på 4. pladsen er nok i første omgang Taufik, som ikke har points at forsvare fra sidste år, og som også deltager i næste uges Grand Prix Gold i Malaysia, hvor der så er yderligere mulighed for at forbedre placeringen.
Det kunne i sidste ende gå ud over Peter Gade, der efter mine udregninger ender lige efter Chen Jin, men som formentlig har så mange point at han kan holde Taufik bag sig og dermed snuppe 4.seedningen til VM.
Med disse overvejelser i baghovedet var det således særdeles belejligt at Chen Jin igen slog Lin Dan da han havde allermest brug for. At Lin Dan så lavede sin egen lille protest og smed sig 21-4 i tredje sæt, så alle kunne indse at det var helt galt, er selvfølgelig ulykkeligt for sporten.

Men også flere andre kinesiske resultater så lidt suspekte ud. Det virkede egentlig til at Xie Xingfang, der ikke er udtaget til VM, var i rimelig god form i disse turneringer. Alligevel tabte hun i Indonesien ubesværet til Wang Lin, der skuffede enormt ved at tabe finalen til Saina Nehwal, men som alligevel passerer Tine Rasmussen på verdensranglisten og således snupper 2. seedningen.
Der er selvfølgelig også den mulighed at Wang Lin bare er klart bedre end Xingfang, men det kan ikke undgås at der spreder sig en vis mistænksomhed når man tænker på Chen Jins to sensationsejre over Lin Dan.

Til gengæld så overlod Zheng Bo/ Ma Jin intet til tilfældighederne, og gjorde med to turneringssejre sig selv til storfavoritter til at snuppe VM titlen.
De danske mixeddoubler gjorde det glimrende ved begge turneringer, og Juhl/Laybourn fremstår nærmest som den alvorligste trussel til at slå de to kinesere.
Juhl stod også for et af de positive elementer da hun i damedoublen sammen med Lena Frier endelig fik skovlen under et kinesisk par og faktisk stod med en god mulighed for en finaleplads. Under alle omstændigheder er det det bedste danske dd-resultat siden indførelsen af Super Serien.

De danske herredoubler gjorde ikke meget væsen af sig i Singapore, selv om Lars Paaske/ Jonas Rasmussen nåede semifinalen, så vi må håbe at de kommer stærkt tilbage til VM.
Værd at notere i herredoublerne fra Indonesien er at det kun så ud til at det var koreanerne der var rigtigt koncentrerede om det her. Malayerne og kineserne så ud som om de spillede på 70-80 % koncentration.
Nathan Robertson/ Anthony Clark fik en Super Serie sejr, hvilket jeg ville have forsvoret efter at have set dem til hold-EM, og jeg holder fast i at se resultatet som et udtryk for at flere andre par lige mangler det sidste før de er klar til VM. Blandt disse par er Kidho/Setiawan som scramblede sig igennem til en finale og en semi, men som slet ikke virker til at være på toppen.
Det gælder også for de indonesiske herresingler, som heller ikke ser ud til at være i en form der kan true hverken Lin Dan eller Lee Chong Wei, der når de spiller til, befinder sig en klasse over de øvrige spillere.
Bao vandt en turnering men meget kunne tyde på at knæet stadig gør knuder, og så vendte Boonsak Ponsana tilbage fra en virkelig skidt stime, med sin finaleplads i Singapore.

Så bundlinjen efter disse to turneringer er at der er mange der har brug for de næste to måneder til at booste formen, og at kineserne tog det lidt roligt i disse to turneringer og ”kun” vandt 5 af 10 mulige rækker.