torsdag den 23. april 2009

Danmark er favoritter del 2.

Korea er den største trussel for Kina. Korea og Kina er de to hold der satser mest på at vinde dette mesterskab, og som sådan gør mest ud af forberedelserne.
Alligevel er jeg lidt i tvivl om hvor stærke Park Sung Hwan (HS) og Jung Jae Sung (HD) er. Begge var rapporteret i militærtjeneste under Swiss og All England Super Serie turneringerne, så spørgsmålet er om de når topformen.
Holdet er specielt stærke i doublerne, med Lee Yong Dae som nøglespilleren i mix- og herredouble. Holdet kan vinde alle tre doubler mod Kina, og Park Sung Hwan er en af de to ikke-kinesere der har den ikke bedste statistik mod Lin Dan. Hwang Hye Youn er deres bedste damesingle, hvis ikke de dukker op med en overraskelse her, og hun spiller på et højt niveau men er ikke en magtfaktor.

Danmarks chancer mod Korea, forudsat begge hold er i stærkeste opstilling og spillerne i god form:
HS: 55-45 DS: 80-20 HD: 40-60 DD: 10-90 MX: 10-90

Indonesien har været præget af mange skader i det sidste halve år, og jeg har ikke en særlig god fornemmelse af hvor de står.
For første gang i mange år skal de spille uden Taufik, der nu agerer på egen hånd udenfor det indonesiske forbund PBSI.
Sony Kuncoro har tidligere vist sig som afløseren for Taufik, men han har gennem det seneste år været skadet on-and-off i højre lår. Skulle han være i topform er han en meget giftig spiller, men lettere skadet er han en ”sitting-duck”.
Det samme scenarie gælder i damesingle hvor Maria Kristin ikke har spillet meget siden OL, og i herredouble hvor indoerne’s OL guldvindere, som p.t. er deres eneste kompetitive konstellation, har været skadet siden November.
Deres damedoubler er brudt helt op, men hvis det spidser til så tror jeg de spiller med Liliyana Natsir og Poli Greysia. I mixdouble er de også nede på et par efter Vita Marissa er stoppet i PBSI. Nova og Natsir er dem der skal spille og de plejer jo at være meget gode.

Danmarks chancer mod Indonesien, forudsat begge hold er i stærkeste opstilling og spillerne i god form:
HS: 50-50 DS: 65-35 HD: 15-85 DD: 40-60 MX: 45-55

Malaysia har for første gang nogensinde en konkurrence dygtig damedouble. Dog er de ikke i nærheden af at være verdens bedste selvom deres rangliste placering indikerer det.
Lee Chong Wei er deres bedste kort i herresingle, og herredoublen med 3K/Tan er absolut en faktor man må regne med. I mix’en skal de lave overraskelser, og en mulighed er selvfølgelig at sætte 3K ind. Det er dog ikke et træk som vil få andre end Danmark til at spærre øjnene op, men for os er det lidt ubehageligt.
Wong Mew Choo har haft en downperiode i damesingle, og skulle vi komme til at møde Malaysia tror jeg de vælger at spille med Julia Wong, som har en fin statistik mod Tine.

Danmarks chancer mod Malaysia, forudsat begge hold er i stærkeste opstilling og spillerne i god form:
HS: 15-85 DS: 60-40 HD: 40-60 DD: 35-65 MX: 65-35

Japan er utroligt svære at bedømme for mig. Jeg har simpelthen ikke et klart billede af deres hold. Masser af nye spillere er kommet til truppen. Shoji Sato er skiftet fra herresingle til herredouble, deres bedste damedouble er splittet op, og jeg kan ikke forudsige hvem der er deres foretrukne valg i de enkelte kategorier. Så min chance vurdering er baseret på generelle tendenser i de enkelte kategorier.

Danmarks chancer mod Japan, forudsat begge hold er i stærkeste opstilling og spillerne i god form:
HS: 90-10 DS: 80-20 HD: 80-20 DD: 40-60 MX: 80-20

England ser ud til at være tyndt kørende. De vandt bronze i 2007 takket være godt spil og en fordelagtig lodtrækning, men jeg tror det bliver umuligt for dem at gentage den præstation.
Der er ganske simpelt ikke noget at være bange for mere på det engelske hold.
Nathan Robertson er en skygge af sit tidligere så talentfulde jeg og Gail Emms er stoppet. Disse to spillere var i verdensklasse, og nogen man virkelig skulle regne med når de blev bakket op af Anthony Clark og Donna Kellogg.
Lige nu virker de tilbageværende spillere til at være uden gnist og glød, de er tilstede fysisk og prøver at holde skansen frem til London 2012, men psykisk og med hjertet ved de at de bedste resultater ligger bag dem.
Herresingle og damesingle er uinteressante i medalje perspektiv.

Danmarks chancer mod England, forudsat begge hold er i stærkeste opstilling og spillerne i god form:
HS: 90-10 DS: 95-5 HD: 80-20 DD: 70-30 MX: 65-35

Hongkong er primært en trussel i damesingle.
Wang Chen, Zhou Mi og Yip Pui Yin, er navne der aftvinger respekt. Men i de øvrige kategorier er bystaten ikke fremragende.
Chan Yan Kit er deres bedste bud i herresingle, og han da sine lyse momenter men bør ikke volde os problemer. Desuden har vi et solidt overtag i doublerækkerne.

Danmarks chancer mod Hongkong, forudsat begge hold er i stærkeste opstilling og spillerne i god form:
HS: 90-10 DS: 55-45 HD: 90-10 DD: 80-20 MX: 80-20

For Danmark er det selvfølgelig en klar svækkelse at Tine er skadet. Kommer hun med, ja så er formen ikke i top, og melder hun fra så bliver der udfordringer nok at tage fat på for Nanna Brosolat, men det vil være en helt ny situation for hende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar