søndag den 6. september 2009

BadmintonLigaen 2. runde

De to hold som møder hinanden i finalen, når vi skriver marts/april måned 2010, møder hinanden for første gang i denne runde.
Det betyder at der er en fornuftig mulighed for at der også bliver lidt spænding i de resterende opgør i Ligaen.


Se resultattips for de enkelte opgør på BadmintonXpert

Skælskør - Greve
Det absolutte topopgør i badmintonligaen har fået en smule slagside idet Greves Li Wenyan også er ukampdygtig i dette opgør. Nu venter der Judith Meulendijks en mere overkommelig opgave i form af islandske Tinna Helgadottir.
De fire herresingler var også med sidst de to mødtes, men denne gang står alle overfor nye modstandere.
Peter Gade bliver selvfølgelig klar favorit mod Joachim Persson, der tidligere har meldt ud at han intet kan se i Antvorskov hallen. Det kan dog på den anden side være sådan en kamp Persson har brug for efter at have været lidt nede i den seneste periode.
H.K. Vittinghus skal op mod sin nuværende træner Kenneth Jonassen. Han har alt at vinde, men skriver på sin facebook profil at han er træææt, så mon ikke "krogen" hiver den hjem til Greve.

Jeg forventer at de tre doubler bliver utroligt tætte og spændende. I herredouble har jeg Greve som lille favorit, mens mixdoublen hælder lidt over til Joachim og Britta.
Det betyder at Greve er tvunget til at vinde damedoublen for at fremtvinge et golden set.
Russkikh og Kellogg har hidtil set virkelig gode og bevægelige ud. De har stået godt i defensiven og undgået at lave for mange nemme fejl.
Nu står de overfor de nyslåede medaljevindere i mixdouble Kamilla Juhl/ Christinna Pedersen. Jeg synes at Greve har en rimelig mulighed for at vinde denne kamp via deres stærke angreb. Det kræver dog tålmodighed og god bevægelse.
Skulle det lykkes Greve at fremtvinge et golden sæt, så bliver det formentlig Skælskør der skal vælge hvilken double de vil spille. Her tror jeg på at valget falder på enten herredouble med Joachim Fischer/ Mathias Boe eller damedouble med Donna Kellogg/ Judith Meulendijks.


Værløse - Århus
Værløse besejrede som ventet Nordsjælland i første runde, men det var bestem ikke en kamp som boostede selvtilliden hos flere af Værløse spillerne.
Nu er det jo ofte sådan at man nogen gange kommer til at tage lidt for let på tingene hvis man føler sig klart ovenpå. Hvis det var tilfældet ja så kommer vi til at se et Værløse hold med en noget anden indstilling til denne kamp, for der er de på ingen måde klart ovenpå fra start.

Morten Frost har som forventet holdt lidt igen med terningerne denne gang, hvor eneste ændring i holdopstillingen er at Lena Frier og Mie Schjøtt bytter plads.
Bare de andre spillere ikke kommer til at kede sig i deres kategorier!

Tanja Berg har lavet dobbelt så mange ændringer, idet både Anders Kristiansen/ Mads Kolding og Anne Skelbæk/Karina Sørensen bytter plads.

Det ser ud til at Værløse skal vinde 2 ud af de tre doubler for at få et Golden Sæt. I hvert fald har jeg Århus som klare favoritter i begge herresingler og Tine som favorit i damesingle.
Det tegner da også til tre ret lige double opgør. Umiddelbart har jeg dog Århus som favoritter i damedoublen, hvor Frier/Kruse var ret træfsikre i kvalifikationsspillet, men hvor Karina Sørensen er en ubekendt faktor. Hun spillede en del rigtigt gode kampe for Odense i 1. division, så det bliver lidt spændende at se om hun kan følge op på samme måde i ligaen.
Jeg har Lundgaard og lange Mads Kolding som små favoritter i HD, men ikke med særlig stor margin. Hvis det holder stik så bliver mixdoublen afgørende.

Mie så meget nervøs ud i sin første kamp for Århus, og hvis det fortsætter så kan et Golden Sæt blive afgørelsen på det hele.
Her vil singlerne blive valgt fra, og damedouble vil blive måske blive valgt fra af Århus pga. Værløses mulighed for at benytte Tine Rasmussen. Så kan Værløse vælge om de vil spille herre- eller mixdouble.



Vendsyssel - Gentofte
Skadesramte Vendsyssel tager hjemme imod Gentofte, og har proklameret at 16 årige Rikke Axelsen får chancen på holdet. Men jeg ved nu ikke rigtigt om jeg synes det er så meget af en chance.
Sammen med Mette van Dalm skal hun op imod Marie Røpke/ Jenny Wallwork, som jeg i parentes bemærket havde overvurderet ganske kraftigt i 1. runde, og det er langt fra nogen nem kamp at debutere i. Så en anden og mere rimelig udlægning af pressemeddelelsen havde måske været at ”…16 årige Rikke Axelsen kan lige så godt få lov til at komme og spille damedoublen”. Forhåbentlig bliver det en rimelig oplevelse for Rikke, men det modsatte kan bestemt også blive tilfældet, og så er det vigtigt at få samlet hende op hurtigst muligt.

VEB har satset på damesinglen som Camilla Sørensen spiller. Hun er i skrivende stund i finalen i AB’s Grand Prix, og må forventes at have gode chancer for at besejre Line Isberg.

Begge klubber er gået målrettet efter at vinde mix’en. Mikkel Delbo er flyttet til denne kategori på Gentoftes hold, mens VEB har skiftet hele konstellationen ud og spiller nu med Helene Kirkegaard/ Peter Steffensen. Det er en kamp som jeg umiddelbart synes tegner meget spændende, men hvis jeg skal hælde lidt til et af parrene, så synes jeg Delbo plejer at gøre det ganske godt i tilsvarende situationer.
Det ser ud som om VEB har solgt herredoublen, hvor GBK har Jim Laugesen med på holdet denne gang.
Herresinglerne kan blive tætte. Eric Pang bliver favorit efter sin sejr over Joachim Persson i sidste uge, mens 2.HS kan blive nøglekampen. Kristian Midtgaard og Martin Delfs mødte hinanden to gange i forårets ligakvalifikation og begge gange vandt Delfs i to sæt, og hvis han kan gentage den bedrift så er Gentofte godt på vej mod den endelige sejr i holdkampen.



Kastrup - Nordsjælland
Kastrup Magleby, med Kim Nielsen ved roret som ny cheftræner, har hjemmebane i den nye hal på Gl. Kirkevej mod Nordsjælland.
KMB tabte som ventet til Århus i premiererunden, men leverede gode indsatser i doublerne.


Herredoublen er også denne gang kæmpefavorit, punktum.
I damedouble er det fire gamle forbundsspillere der mødes. Kun Helle Nielsen er aktiv på Brøndby-træningen p.t. så man må formode at hun kan gøre den forskel der skal til, så hun og Pernille Harder kan besejre Ann Nielsen/ Rikke Siegemund Olsen.

Mixdoulen tegner ganske lige, og der bliver helt sikkert voldsom fokus på at få angrebet. Både Elbjørn og Chemnitz er klart bedst når de kan få lov til at angribe.
I damesingle bliver Karina Jørgensen svag favorit mod Anne Marie Pedersen, men netop favorit prædikatet har tidligere voldt hende problemer.
Kastrup må forventes at tage stikket hjem i begge herresinglerne, hvor specielt Rune Ulsing bliver kæmpefavorit.


Summa summarum endnu et nederlag er i vente for Nordsjælland, og der venter en stor motivationsopgave for træner Allan Scherfig når vi kommer nogle runder længere frem i turneringen.
Scherfig er netop i denne sæson vendt tilbage til Danmark efter en årrække som landstræner i Schweiz. Her er han nu blevet afløst af den tidligere Hillerød spiller Asger Madsen




1 kommentar:

  1. We absolutely love your blog and find many of your post's to be exactly I'm looking
    for. Would you offer guest writers to write content
    in your case? I wouldn't mind producing a post or elaborating on some of the subjects you write about here. Again, awesome web log!

    Look at my web blog :: anti cellulite treatment

    SvarSlet