tirsdag den 9. februar 2010

Eurosport sender fra Badminton Hold-EM

Eurosport 2 sender semifinaler og finaler når de europæiske lande mødes i Warszawa.


Det bliver forhåbentligt muligt at følge både herre og damelandsholdet i de afgørende kampe om EM, når holdene i næste uge skal forsvare deres EM titler fra 2008. Eurosport 2 dækker turneringen i Polen med transmission både lørdag og søndag, og der er al mulig grund til at tro at Danmark er med fremme begge dage.

De danske hold består af følgende spilllere

Herrer: Peter Gade, Jan Ø. Jørgensen, Joachim Persson, H.K. Vittinghus, Carsten "Nuller" Mogensen, Mathias Boe, Simon Mollyhus, Jonas Rasmussen, Anders Kristiansen og Kasper Henriksen.

Damer: Tine Rasmussen, Camilla Sørensen, Karina Jørgensen, Marie Røpke, Helle Nielsen, Line Kruse, Kamilla Juhl og Lena Frier.

Herrerne er i indledende pulje med Island, Kroation, Ungarn og Finland, men damerne møder Grækenland, Estland og Tjekkiet.

I kampen mod Grækenland kan de danske kvinder komme til at stå overfor U-19 europamesteren Anne Hald. Anne Hald, der ved U-19 EM repræsenterede Danmark, har valgt at stille op for Grækenland på grund af bedre muligheder for økonomisk støtte, samt en næsten sikker OL deltagelse i 2012.

3 kommentarer:

  1. Hvordan kan det være Anne Hald stiller op for Grækenland?
    Og hvorfor giver det en sikker OL deltagelse? Er det ikke mere verdensdel baseret med pladserne til OL?
    Og hvorfor sender Tv2(sport) ikke noget fra EM?

    SvarSlet
  2. Det gør hun faktisk ikke alligevel i dette EM, formentlig fordi hun endnu ikke er spilleberettiget. Men generelt er det fordi hun meget let bliver Grækenlands bedste badmintonspiller. Det betyder at hun ved at deltage i EBU turneringer og evt. VM, rimelig nemt kan samle point nok til at komme med til OL for Grækenland.
    OL kval er på landskvoter.
    Jeg tror ikke TV2sport ser EM som interessant for Danmark må forventes at vinde ganske enkelt, men på den anden side så afholder det dem jo ikke fra at vise uspændende håndboldkampe.

    SvarSlet