mandag den 7. maj 2012

Disse to herresingler kommer med til OL

Hvem skal med til OL i herresingle?

Det er lige nu det mest interessante spørgsmål i dansk badminton. Kan Hans-Kristian Vittinghus vælges frem for Jan Ø. Jørgensen? Eller kan man tænke det utænkelige at Peter Gade bliver sorteper når trioen skæres ned til en duo?

De fleste har formentlig et billede af, at det er en formssag at udtage Gade og Jan Ø. Og gør det bare hurtigt så H.K. ikke skal pines længere end højst nødvendigt.

Men er det nu også rigtigt? Er der scenarier hvor andre valg kunne komme på tale? Og hvilke argumenter skal man tage hensyn til i en sådan udvælgelse.

Hvilket scenarie skal der til for at Peter Gade, Danmarks bedste herresinglespiller i de sidste 14 år, ikke får lov til at komme med til sit fjerde OL?
Det er egentlig ganske enkelt. Peter skal kunne nå i topform, eller rettere i nærheden af topformen inden OL. Hvis det sker så er han fortsat det bedste danske bud på at snuppe en – godt nok overraskende – dansk medalje i herresingle, og så er der for mig ingen som helst tvivl om, at han skal med.

Hvis det derimod ikke lykkes at få bugt med den skade, der har plaget ham igennem længere tid, så virker det formålsløst at tage til London. Siden nytår har Gades resultater - på trods af skåneafbud til EM for hold og DM - været middelmådige, og hvis ikke der er udsigt til en formstigning, så kommer han ikke til at spille nogen rolle i medaljesammenhæng.

Heldigvis kommer der en periode på otte uger, hvor Gade ikke behøver at spille nogen turneringer. Der ligger godt nok Indonesia Premier Series hvor de bedste skal deltage – hvis ikke de er skadede, så det kan blive nødvendigt med en flyvetur frem og tilbage til Jakarta, men det er stadigvæk 8 uger der kan bruges til målrettet træning frem mod OL. Med de otte ugers træning in mente, så ville jeg personlig aldrig på forhånd vælge at se bort fra Peter Gade, og jeg er således helt sikker på, at Peter sætter sig på den ene af de to danske pladser, når den sportslige ledelse offentliggør udtagelsen inden afrejse til Thomas Cup.
Jeg ville dog samtidig pointere, at Peters træning skal forløbe som forventet uden alvorlige afbræk, og på denne vis indlægge et lille ”stabilitetskrav” som man jo tidligere opererede med.

Tilbage er så valget mellem H.K. og Jan Ø.

Hvis man kigger på de to spilleres resultater så ligger det meget tæt imellem dem. Der vil naturligvis indgå vurderinger som kun trænerne kan foretage, nemlig hvilken form de enkelte modstandere har været i, når man har tabt til henholdsvis besejret dem.
Når man finder de væsentligste resultater frem, og det er efter min mening hvem af de rigtigt skrappe de har slået, så har H.K. slået Simon Santoso to gange, Lee Hyun Il én gang og ligeledes Tien Minh Nguyen én gang.
 Det er spillere som kommer til at ligge og kæmpe om kvartfinalepladserne til OL. Desuden har han besejret Zhengming Wang en gang.
Jan Ø har slået Kenichi Tago to gange, Lin Dan én gang, Chen Jin én gang og Tien Minh Nguyen én gang. Han har desuden slået Du Pengyu to gange.
Jan har tabt 8 ud af 12 kampe til en af de tre bedste kinesere. De resterende til Hsuan Yi Hsieh, Marc Zwiebler, Sho Sasaki og Simon Santoso.
H.K. har tabt 7 ud af 19 kampe til den fremragende kinesiske trio, mens der blandt de tolv øvrige nederlag er et par stykker til lidt lavere rangerende spillere.

Selv efter denne gennemgang af resultater ligger de to spillere ganske tæt. Alligevel føler jeg mig ret sikker på, at den sidste plads på baggrund af denne resultatgennemgang går til Jan Ø. Jørgensen. Hans-Kristian Vitttinghus må nyde sin spillemæssige fremgang over det sidste år og holde sig klar i tilfælde af at Peter Gade ikke bliver sin skade kvit. Der er efter min opfattelse ikke noget den forgangne sæsons resultater, som kan argumentere for at H.K. skal overhale Jan Ø, der ligger forrest på ranglisten. Jan er Danmarksmester, fik sølv til EM og har egentlig spillet stabilt, mens H.K. har haft noget større udsving i sit spil.

7 kommentarer:

  1. Det gør ikke det store i det samlede regnskab, men Jan Ø kunne vist kun bryste sig af en bronze medalje til dette års EM.

    SvarSlet
  2. Outstanding story there. What happened after? Take care!

    Also visit my webpage; htc one x cena

    SvarSlet
  3. Exceptional post but I was wondering if you could write a litte more on this subject?

    I'd be very thankful if you could elaborate a little bit further. Thank you!

    Feel free to visit my blog post :: http://www.vaccineeducationonline.org/

    SvarSlet
  4. Thank you for the good writeup. It in fact was a amusement account it.
    Look advanced to far added agreeable from you! However, how could we communicate?


    Feel free to surf to my homepage :: htc incredible s

    SvarSlet
  5. What's up Dear, are you genuinely visiting this website daily, if so then you will definitely obtain nice knowledge.

    Check out my web-site; Htc Sensation Xe Cena

    SvarSlet
  6. constantly i used to read smaller content that also clear their motive, and that is also happening with
    this paragraph which I am reading now.

    Feel free to visit my webpage lg nexus 4 цени

    SvarSlet
  7. I do not even understand how I ended up here, however I assumed this submit
    used to be great. I do not recognize who you're but definitely you are going to a well-known blogger when you aren't already.
    Cheers!

    Feel free to surf to my web site whey protein studies ()

    SvarSlet